3376 2020

Bekendtgørelsen, som nu hedder 563 af 2. juni 2014, erstatter den tidligere målerbekendtgørelse fra 1996.

Blandt de væsentligste ændringer kan nævnes, at bekendtgørelsen nu også omfatter udskiftning af eksisterende målere og installering af målere i eksisterende byggeri jvf. nedenstående uddybning.

Som en direkte følge af direktivets artikel 9 skal der i bestående byggeri inden den 31. december 2016 f.eks. installeres varmvandsmålere i den enkelte bolig- eller erhvervsenhed, hvis det er teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt. Derudover bliver en af de væsentligste ændringer, at varmefordelingsmålere, så vidt muligt, skal erstattes af varmeenergimålere, når de eksisterende målere skal udskiftes.

I den nye bekendtgørelse tilføjes måleraflæsning af ”køling”, som ikke har været omfattet af målerbekendtgørelsens regler tidligere.

De enkelte områder

EL:
I forhold til elmålere er der ikke noget nyt, idet der fortsat skal være elmålere i al bebyggelse.

Gas:
Når der bygges nye boliger, og når man ny installerer gasinstallationer, skal der installeres nye individuelle målere i den enkelte bolig. Ved bestående bebyggelser skal man installere gasmålere på gasinstallationerne, hvis ”det er teknisk gennemføreligt og omkostningseffektivt.”

Koldt vand:
Her nævnes intet om nuværende bebyggelser, men kun nybyggeri. Ved nybyggeri skal der installeres målere på ejendomsniveau på koldtvandsinstallationer-ne, og der skal forberedes for opsætning af målere på boligniveau, hvilket også gælder ved renoveringer, hvor vandinstallationerne udskiftes.

Varmt vand:
Ved nybyggeri skal der installeres målere i den enkelte bolig. Inden den 31. december 2016 skal der i al eksisterende bebyggelse, ”hvis det er teknisk gennemføreligt og omkostningseffektivt”,være installeret målere til individuel måling af varmt vand. Dog er man undtaget, hvis man er omfattet af § 6, stk. 4, hvoraf det fremgår, at hvis der i lejlighederne er gennemstrømsvekslere, så skal der ikke installeres målere til forbruget af det varme vand. Kravet om måling omfatter ikke selve vandet men den energi, der medgår til opvarmning af vandet.

Varme:
Bestemmelsen i § 7 siger, at der skal installeres varmeenergimålere i eksisterende bebyggelser. Hvis der allerede er installeret varmefordelingsmålere, siger § 7, stk. 3 dog, at udskiftning af varmefordelingsmålere med varmeenergimålere skal ske, hvis ”det er teknisk gennemføreligt og omkostningseffektivt”, og udskiftningen sker i forbindelse med at de eksisterende målere alligevel skal udskiftes.

Køling:
Inden den 31. december 2016 skal der i al eksisterende bebyggelse, hvis der er køleanlæg, være installeret målere til individuel måling af køling, ”hvis det er teknisk gennemføreligt og omkostningseffektivt”.

Teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt
Der er ikke i bekendtgørelsen defineret nærmere, hvad der forstås med ”teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt”.

Energistyrelsen har overfor BL præciseret, at det påhviler bygningsejeren at foretage vurderingen af, om betingelserne teknisk gennemførlighed og omkostningseffektivitet er opfyldt, og der skal derfor ikke søges om fritagelse hos kommunen.

I en kommende vejledning til målerbekendtgørelsen vil Energistyrelsen definere, hvad der menes med begreberne teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt. Men Energistyrelsen forventer at definere omkostningseffektivt (rentabelt) ved, at besparelsen i målerens levetid overstiger investeringen.

Fritagelse for overholdelse af bekendtgørelsen

I bekendtgørelsen er der i § 11 oplistet 5 undtagelser for, hvornår man, udover ”teknisk gennemførligt og omkostningseffektivt”, kan blive fritaget for at overholde bekendtgørelsen. Man skal i § 11 situationer søge kommunalbestyrelsen om fritagelse for at overholde bekendtgørelsen. Det er:

1. Bygninger, som anvendes til plejeboliger, der er omfattet af lov om almene boliger, friplejeboliger, der er omfattet af lov om friplejeboliger, plejehjem og beskyttede boliger, der er omfattet af lov om social service samt boformer til midlertidigt og længerevarende ophold efter serviceloven og lignende boformer.
2. Kolonihavehuse.
3. Bygninger, hvor særlige tekniske forhold i bygningen eller i denne bygningstype vil medføre, at installationsomkostningerne vil blive uforholdsmæssigt store i forhold til den besparelse, den enkelte forbruger ville opnå.
4. Bygninger, hvor særlige tekniske forhold i bygningen eller i denne bygningstype gør det nødvendigt med en længere installationsperiode.
5. Bygninger, hvor den enkelte forbruger ikke vil få nogen økonomisk fordel, eller hvor den privatøkonomiske rentabilitet vil blive negativ ved installation af målere. Ved beregning heraf skal der anvendes en gennemsnitlig tidshorisont, som svarer til den typiske lånefinansiering og til den forventede afskrivningstid for installationen

I målerbekendtgørelsens § 2, stk. 7 fremgår det: ”Bygninger, som har opnået fritagelse i medfør af § 14 i bekendtgørelse nr. 891 af 9. oktober 1996 om individuel måling af el, gas, vand og varme, er ikke forpligtet til at ansøge om fritagelse på ny.”. Hvis man derfor allerede har fået en kommunal fritagelse til opfyldelse af kravene i den ”gamle” målerbekendtgørelse, skal man først søge på ny, hvis fritagelse tidsmæssigt udløber. Sådanne ældre dispensationer gælder dog kun for rumopvarmning, idet der ikke på daværende tidspunkt var krav om måling af gas og varmt vand.

For yderligere information kan der rettes henvendelse til teknisk konsulent Mikkel Jungshoved på tlf. 33 76 20 28, mail: mju@bl.dk eller juridisk konsulent Jacob Bjørnsholm Madsen på tlf. 33 76 20 62, mail: jbm@bl.dk

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Jacob Bjørnsholm Madsen