Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.5205

Ny lovgivning om såkaldte børneattester for ansatte eller beskæftigede for at beskytte børn mod seksuelt misbrug

Ny lovgivning om såkaldte børneattester for ansatte eller beskæftigede for at beskytte børn mod seksuelt misbrug

Oprettet: tirsdag den 20. september 2005
Opdateret: onsdag den 29. maj 2024

Ny lovgivning om såkaldte børneattester for ansatte eller beskæftigede for at beskytte børn mod seksuelt misbrug

For ansatte eller beskæftigede, herunder ulønnede, frivillige medarbejdere, der som led i jobbet skal have direkte kontakt med børn under 15 år, er der pr. 1. juli 2005 indført et krav om, at den myndighed eller virksomhed, der beskæftiger disse personer, inden ansættelsen/-påbegyndelsen af arbejdet skal indhente en børneattest hos

 Rigspolitiet
Det Centrale Kriminalregister
Stationsager 1
2690 Karlslunde
tlf. 46 33 14 78 - kl. 10-14.

Børneattesterne omfatter oplysninger om eventuelle overtrædelser af straffelovens bestemmelser om seksuelt misbrug af børn og/eller om udbredelse eller besiddelse af børnepornografi.

Attesterne kan kun indhentes, hvis den pågældende person har givet sit skriftlige samtykke til det. Nægter vedkommende at give sit samtykke, må den pågældende virksomhed imidlertid hverken ansætte eller beskæftige personen inden for dette "børneområde". Overtrædelse af

disse bestemmelser er strafbar.

I det omfang medlemmerne, de almene boligorganisationer med tilhørende afdeliner, i eget regimed eller uden offentlig støtte driver virksomhed eller udøver aktiviteter, der specielt er rettet mod børn og unge i et eller flere boligområder, fx i fritidsklubber, børneklubber eller lignende, vil den pågældende boligforening være bundet af disse regler, der typisk vil omfatte fast tilknyttede ledere, pædagoger, klubpædagoger, pædagogmedhjælpere samt afløsere og vikarer for disse.

Hvis aktiviteterne og klubberne derimod lovligt er organiseret i og som selvstændige foreninger og lignende, påhviler det disse foreningers egne ledelser at overholde de nye regler.


Med venlig hilsen

Gert Nielsen / Preben Mathiesen