Social- og Boligstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Der er tale om opdatering af lovhenvisninger og begreber samt visse præciseringer. Der er ikke tale om nye eller ændrede regler for udlejning.
BL Informerer nr.1924
Ny bekendtgørelse om udlejning af almene boliger
Social- og Boligstyrelsen har udsendt en ny bekendtgørelse om udlejning af almene boliger. Der er tale om opdatering af lovhenvisninger og begreber samt visse præciseringer. Der er ikke tale om nye eller ændrede regler for udlejning.
Social- og Boligstyrelsen har offentliggjort den nye bekendtgørelse om udlejning af almene boliger (nr. 977 af 21. august 2024) den 21. august 2024.
Det har ikke været hensigten med bekendtgørelsen at indføre nye regler eller ændre på gældende ret. Formålet med den nye bekendtgørelse har været at opdatere lovhenvisninger og juridiske begreber. Der er også foretaget konsekvensrettelser, og der kan bl.a. fremhæves en konsekvensrettelse om udslusningsboliger:
Pr. 1. juli 2023 blev der i almenboliglovens § 63 indført mulighed for, at udslusningsboliger - som etableres i en 2-årig periode efter aftale mellem boligorganisation og kommune - kan forlænges i en samlet periode på op til 5 år. I perioden får lejeren et huslejetilskud fra kommunen, og der kan aftales en række fravigelser af almenlejeloven. Nu tilrettes udlejningsbekendtgørelsen, så også de fravigelser af bekendtgørelsens bestemmelser, der kan aftales i udslusningsboliger, tilsvarende kan forlænges i en periode på op til 5 år.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Susan Fiil Præstegaard