I Overenskomst for Ejendomsservice 2007-2010 er det aftalt, at der i overenskomstperioden foretages en sammenlignelig opgørelse af lønudviklingen mellem det private arbejdsmarked og ejendomsfunktionærområdet med henblik på at foretage en eventuel lønefterslæbs-regulering, jf. protokollatet i bilag 1
BL Informerer nr.3408
Midtvejsregulering af ejendomsfunktionærernes løn og regulering af maksimumhuslejen for 2008
I Overenskomst for Ejendomsservice 2007-2010 er det aftalt, at der i overenskomstperioden foretages en sammenlignelig opgørelse af lønudviklingen mellem det private arbejdsmarked og ejendomsfunktionærområdet med henblik på at foretage en eventuel lønefterslæbs-regulering, jf. protokollatet i bilag 1.
Opgørelsen foretages med udgangspunkt i den procentvise lønudvikling for grupperne "Håndværkspræget arbejde" og "Andet arbejde", jf. Dansk Arbejdsgiverforenings Strukturstatistik for henholdsvis 2006 og 2007.
I perioden fra 2006 - 2007 er den gennemsnitlige procentvise lønstigning for "Håndværkspræget arbejde" og "Andet arbejde" oplyst og beregnet til 5,50 %. Til sammenligning er den gennemsnitlige procentvise lønudvikling for ejendomsfunktionærer uden uddannelse og varmemestre beregnet til 3,15 %.
Det beregnede lønefterslæb for varmemestre og gårdmænd andrager således 2,35 %.
I samme periode er den procentvise lønstigning i henhold til strukturstatistikken for håndværkspræget arbejde 6,17 %. Til sammenligning er den procentvise lønudvikling for faguddannede ejendomsserviceteknikere beregnet til 2,85 %.
Det beregnede lønefterslæb for ejendomsmedhjælpere og faguddannede ejendomsserviceteknikere andrager således 3,32 %.
Den reelle lønregulering sker med tilbagevirkende kraft pr. 1. marts 2008, dog kun med 80 % af de beregnede efterslæb, der andrager henholdsvis 1,88% (ejendomsfunktionærer og varmemestre) og 2,66 % (ejendomsmedhjælpere og ejendomsserviceteknikere)
Boligorganisationer, der har ansat ejendomsfunktionærelever, bedes bemærke, at også elevlønningerne indgår i midtvejsreguleringen. Ligeledes skal de lokalt udmøntede funktions- og kvalifikationstillæg fra overenskomsten reguleres med de respektive procenter.
For ejendomsfunktionærer, der er til- eller fratrådt efter den 1. marts 2008 skal efterslæbsbelbet beregnes og udbetales forholdsmæssigt. Løsarbejdere, der har været ansat i perioden fra 1. marts til og med 31. august 2008, har ret til efterbetaling.
Vedlagt dette BL-informerer følger den ny løntabel, og tallene i løntabellen er inkl. de nye reguleringer.
Af hensyn til boligorganisationernes efterslæbsberegning er i nedenstående tabel gengivet det beløb i kr. pr. måned, som skal efterreguleres fra d. 1. marts 2008.
|
Efterslæb 1.3 - 1.9. 2008 |
Ejendomsfunktion. u. udd. |
|
Uden anciennitet |
397,80 kr. |
Med 4 års anciennitet |
406,80 kr. |
Varmemestre |
|
Uden anciennitet |
423,56 kr. |
Med 4 års anciennitet |
432,56 kr. |
Ejendomsmedhjælper |
|
Uden anciennitet |
619,89 kr. |
Med 4 års anciennitet |
631,89 kr. |
Ejendomsservicetekniker |
|
Uden anciennitet |
656,69 kr. |
Med 4 års anciennitet |
668,69 kr. |
Maksimumhuslejen:
Ligeledes reguleres maksimumhuslejen for 2009, jf. den vedlagte løntabel. Satserne er at betragte som ren husleje, hvilket betyder, at der herudover skal betales varme, vand, el, antennebidrag og andre ydelser, som ligger uden for selve huslejen.
Uanset at ejendomsfunktionærerne må forudsættes at være bekendt med, at maksimumhuslejen reguleres, skal der foretages skriftlig varsling af stigningen inden den 1. oktober 2008, for at stigningen kan gennemføres med virkning pr. 1. januar 2009.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Lars Schmidt