Det er i strid med markedsføringsloven at kalde et byggeri ’bæredygtigt’, ’grønt’ eller ’klimavenligt’, hvis ikke der er foretaget en livscyklusvurdering, der dokumenterer byggeriets minimale klima- og miljøaftryk fra vugge til grav – i byggeriet kendt som en LCA. Det gælder også for almene boligorganisationer. Der er hjælp at hente i guide fra Forbrugerombudsmanden.
BL Informerer nr.1622
Må man kalde sit byggeri for bæredygtigt?
Oprettet: mandag den 2. maj 2022
Opdateret: torsdag den 15. august 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen
Klimahensyn og grøn omstilling er noget, som mange boligorganisationer tænker ind i deres daglige drift og i deres byggesager. Derfor er det også naturligt, at man gerne vil markedsføre sig på den indsats. Dog skal man være opmærksom på, at markedsføringen ikke må være vildledende, og at faktiske oplysninger skal kunne dokumenteres.
Forbrugerombudsmanden har gjort miljømarkedsføring til et indsatsområde, hvilket vil sige, at det er et område, hvor man vil gøre en særlig indsats, også i forhold til håndhævelse af sager.
Der stilles høje krav til dokumentationen, når man anvender generelle betegnelser som ”grøn”, ”klimavenlig”, ”miljøvenlig” og ”bæredygtig”. Da al produktion påvirker miljøet/klimaet, er det derfor som udgangspunkt vildledende at bruge denne type udsagn i markedsføringen.
Det er derfor meget vanskeligt at kalde et produkt eller en service for bæredygtigt uden at vildlede og dermed overtræde markedsføringsloven. Overtrædelse af markedsføringsloven sanktioneres typisk med bødestraf. Tidligere bøder har varieret mellem 10.000 og 3.000.000 kr.
Forbrugerombudsmanden har lavet en kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring, som kan hjælpe på vej.
Forbrugerombudsmanden slår i guiden fast, at selv produkter mærket med officielle mærkningsordninger (forstået som en lovbaseret mærkningsordning som Svanemærket eller EU-blomsten) ikke kan bruge mærket til at markedsføre produktet som ”bæredygtigt” eller ”grønt”. Dog må man bruge betegnelser som ”mindre miljøbelastende”, ”mere miljørigtigt”, ”mere skånsomt for miljøet”, ”bedre for miljøet” – men det gælder altså kun for de officielle mærkningsordninger.
I bygge- og anlægsbranchen er DGNB-certificeringer en udbredt måde at dokumentere sit byggeris eller anlægsprojekts bæredygtighed med enten Sølv, Guld eller Platin. Det er dog ikke automatisk nok til at opfylde kravene i markedsføringsloven for brug af betegnelsen ”bæredygtigt”. DGNB-certificeringen er ikke en officiel mærkningsordning og kan derfor ikke automatisk bruges til at markedsføre et byggeri med ”mere miljørigtigt”, ”bedre for miljøet” og lignende.
Det kan være helt berettiget og fornuftigt at anvende miljømarkedsføring, men BL anbefaler, at man nærlæser forbrugerombudsmandens guide, inden man går i gang.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Mette Nørgaard Larsen
