Skip to main content Skip to footer

Vidensblad

Løbende opfølgning på krav og aftaler

Oprettet: torsdag den 19. november 2020
Opdateret: fredag den 16. august 2024

Hvis sociale klausuler eller partnerskaber skal levere konkrete resultater i form af uddannelse og beskæftigelse på byggesagen, er det afgørende, at I som bygherrer følger og fastholder fokus på indsatsen.

En god måde at strukturere opfølgningen på er:

  1. At have lagt en forudgående lærlingeplan over hvornår og hvor mange lærlinge der skal være på byggepladsen.
  2. At gøre praktikpladser/uddannelse og beskæftigelse til et fast punkt på dagsordenen på alle bygherre- og byggemøder.
  3. Løbende at tælle op hvor mange lærlinge og personer i andre former for oplærings- og beskæftigelsesforløb, der er på pladsen.

"Praktikpladser" skal på dagsordenen på alle bygherre- og byggemøder.


Forslag til hvad punktet bør berøre:

  1. Hvor mange timelønnede er beskæftiget på byggesagen lige nu?
  2. Hvor mange lærlinge har I på byggesagen(entreprenører) lige nu?
  3. Hvor mange ledige i støttet beskæftigelse er der på byggesagen lige nu?
    Her tænkes på ledige, der er i en form for beskæftigelses- eller opkvalificeringsforløb på byggesagen.
  4. Har I (entreprenører) brug for/ plads til at ansætte lærlinge (via erhvervsskolen) eller ledige (via jobcentret)?
  5. Hvordan går det med de lærlinge/ledige I allerede har på byggesagen?
  6. Er der nogen særlige udfordringer?
    Entreprenørerne skal hjælpes, hvis de oplever nogle udfordringer.
  7. Er der nogen gode historier?
    Her drøftes mulighederne for bl.a. at skabe positiv presseomtale.

 

Løbende optælling

Det anbefales, at I løbende registrerer antallet af praktikanter, så I hele tiden har overblik over, om indsatsen forløber, som den skal. Hvis I har aftalt, hvor mange praktikanter der skal være på et givent tidspunkt i byggefasen, kan I bedre holde hinanden op på jeres fælles målsætninger, og I har klar dokumentation, når I bliver spurgt om antallet af praktikanter på jeres byggeplads.

Du kan finde redskaber og hjælp til løbende registrering og opfølgning hos Bygherreforeningen.