Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.5709

Information om Kooperationen og BL

Boligselskabernes Landsforening (BL) er som arbejdsgiverorganisation tilknyttet Kooperationen.

Oprettet: tirsdag den 10. november 2009
Opdateret: mandag den 3. juni 2024

Boligselskabernes Landsforening (BL) er som arbejdsgiverorganisation tilknyttet Kooperationen.

BL´s medlemmer møder Kooperationen, når eksempelvis fagretlige og overenskomstmæssige sager ikke er blevet løst lokalt eller på organisationsniveau. Herudover bidrager Kooperationen med faglig sparring indenfor generelle arbejdsmarkedspolitiske områder og formidler eventuel advokatbistand til eksempelvis voldgifter.

BL´s medlemskab af Kooperationen vil fremover bl.a. betyde, at boligorganisationerne på
Kooperationens hjemmeside www.Kooperationen.dkkan finde generelle og overordnede arbejdsmarkedspolitiske emner indenfor arbejdsret (fagretslige domme m.m.), byggejura, arbejdsmiljø, samarbejdsrådet og kompetencefonde.

Der vil dog fortsat på BL´s hjemmeside www.bl.dk under menupunktet "Arbejdsmarked" være information og faktuelle oplysninger om specifikke emner af særlig interesse for den almene sektor - herunder sektorens overenskomster, løntabeller, personalepolitiske tiltag, hoved- og samarbejdsaftaler, ansættelseskontrakter, den faglige uddannelse for ejendomsfunktionærer m.m.

Uanset informationsgangen på de to ovennævnte hjemmesider i øvrigt, vil vi gennem udsendelsen af BL-informerer fortsat løbende orientere om relevante nyheder og emner indenfor bl.a. det overenskomstmæssige og arbejdsretlige område.

Med venlig hilsen

Gert Nielsen / Lars Schmidt