3376 2020

Formålet med ændringerne er bl.a. at sikre sygemeldte et forsørgelsesgrundlag under deres sygdomsforløb, og at sikre en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig målrettes ressourcerne i kommunerne i forhold til de sygemeldte, som er i risiko for en længevarende sygemelding, og derfor skal både indsats og opfølgning ske tidligere i sygdomsforløbet.

Sygemeldte, der modtager sygedagpenge den 1. juli 2014 og efterfølgende, er omfattet af de nye regler og vil overgå til et jobafklaringsforløb, hvis der ikke er mulighed for at få forlænget sygedagpengene efter de nuværende forlængelsesregler eller den nye forlængelsesregel for borgere med en alvorlig, livstruende sygdom.

Sygemeldte, der mister retten til sygedagpenge inden den 1. juli 2014, er ikke omfattet af de nye regler.

Hovedelementerne i den nye sygedagpengemodel fra 1. juli 2014

• Fra 1. juli 2014 får sygedagpengemodtagere økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. Sygemeldte, der efter fem måneder kan få forlænget sygedagpengene efter forlængelsesmulighederne, vil modtage sygedagpenge som i dag. Den samlede periode på sygedagpenge er også den samme som i dag. Sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til et jobafklaringsforløb (se videre) med en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue.
  
  
• Fra 1. juli 2014 indføres der en ny forlængelsesmulighed for personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Den sikrer, at alvorligt syge kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Det sker på baggrund af en konkret, lægelig vurdering, og den enkelte sygemeldte får mulighed for at afvise lægebehandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Hovedelementerne i den nye sygedagpengemodel fra 1. januar 2015

• Den 1. januar 2015 indføres der en ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en ”fast-track-løsning”. Fast-track-løsningen giver både virksomheder og borgere mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinært tidlig indsats, når sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger, og der dermed er risiko for et langt sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end ellers, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom.
  
  
• Fra 1. januar 2015 sker indsats og opfølgning tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

De nuværende visitationskategorier bliver fra 1. januar 2015 afskaffet til fordel for en visitation, der i højere grad understøtter konkret handling.

Tre nye kategorier kommer til at afgøre indsatsen for sygemeldte:

1. En klar forventning om, at den sygemeldte er fuldt raskmeldt inden for to måneder fra første fraværsdag.
    
2. Den sygemeldte ventes raskmeldt senere end to måneder efter første fraværsdag, og der er et klart og forudsigeligt behandlingsforløb.
    
3. Der er ikke en klar forventet dato for, hvornår den sygemeldte ventes raskmeldt. Samtidig er der tale om en diffus, uafklaret sygdom, der udgør en betydelig barriere for arbejdsevnen, og/eller den sygemeldte har udfordringer ud over sygdommen, fx sociale udfordringer, der skygger for tilbagevenden til arbejde.

Sygemeldte i kategori 1 skal fra 1. januar 2015 have en minimal indsats. Den nuværende samtale mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren senest i fjerde fraværsuge fastholdes. Derudover er det op til jobcentret at fastlægge, hvornår og hvordan der skal følges op. Der bliver ingen centrale lovkrav herom.

Sygemeldte i kategori 2 skal have en arbejdspladsbaseret indsats med fokus på, at den sygemeldte hurtigst muligt vender helt eller gradvist tilbage i arbejde. Opfølgningen skal ske hver fjerde uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde.

Sygemeldte i kategori 3 skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Opfølgningen skal ske hver fjerde uge og som udgangspunkt ved personligt fremmøde. Sygemeldte skal have deres sag forelagt kommunens tværfaglige rehabiliteringsteam senest fire uger efter, at de er blevet visiteret til kategori 3. Det vil sige senest 12 uger efter første sygedag, hvis visitationen til kategori 3 sker ved første samtale.

• Fra 1. januar 2015 bliver ressourcerne i højere grad brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder også, at der ikke længere skal stilles centrale lovkrav til, hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med ukomplicerede forløb, og hvor der er udsigt til, at de snarligt kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Jobafklaringsforløb - træder i kraft 1. juli 2014

I et jobafklaringsforløb skal sygemeldte have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.

Det indebærer, at sygemeldte, der efter fem måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, overgår til et jobafklaringsforløb. Her vil de uden tidsbegrænsning modtage en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue.

Et jobafklaringsforløb minder i høj grad om de ressourceforløb, der blev etableret som et led i reformen af førtidspension og fleksjob. Målet med forløbene er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Helhedsorienteret indsats og koordinerende sagsbehandler

Jobafklaringsforløbet er kendetegnet ved, at den sygemeldte får en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov.

Fokus for forløbet er, at den sygemeldtes arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.

Selve indsatsen i forløbet skal starte op senest en måned efter, at den sygemeldte er startet i jobafklaringsforløbet. I jobafklaringsforløbet får den sygemeldte en koordinerende sagsbehandler, der bliver gennemgående i forløbet. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til den enkeltes situation og mål, og skal bistå den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk.

Løbende opfølgning for at sikre tilbagevenden til arbejde

I jobafklaringsforløbet skal kommunen løbende følge op – også for at sikre, at jobafklaringsforløbet bliver så kort som muligt med afsæt i den sygemeldtes situation. Senest to år efter at en sygemeldt borger er startet i et jobafklaringsforløb, skal kommunen mere systematisk vurdere den enkeltes arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde.

Et jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe i op til to år ad gangen, og som udgangspunkt får den sygemeldte mulighed for to jobafklaringsforløb. Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, kan kommunens rehabiliteringsteam – efter kontakt med den kliniske funktion i regionen – indstille, at den sygemeldte får et nyt jobafklaringsforløb. På den måde sikres det, at ingen sygemeldte ender i en situation uden offentlig forsørgelse.

Ydelse på kontanthjælpsniveau

I et jobafklaringsforløb modtager sygemeldte en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voksne, og som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Kontanthjælpssatsen ligger på ca. 60 procent af dagpengesatsen for ikke-forsørgere og på 80 procent af dagpengesatsen for forsørgere.

Arbejdsretlige konsekvenser

Som med andre tidligere ændringer omkring sygdom m.m. – herunder mulighedserklæringen – er det umiddelbart vanskeligt at bedømme, om ovenstående ændringer vil have indflydelse på ansættelsesforholdene for at afskedige syge og navnlig langtidssyge medarbejdere bl.a. under et jobafklaringsforløb, men disse arbejdsretlige problemstillinger vil BL orientere om senere.

Med venlig hilsen
Bent Madsen / Lars Schmidt