3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger er opmærksom på, at der er lovforslag i høring om ændring af lov om aktiv socialpolitik (skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp).

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at den berørte persongruppe, som skønnes at omfatte 10.000 personer vil opleve en væsentlig nedgang i ydelsen. En sammenligning af kontanthjælpssatserne for 2024 med satserne for selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse og overgangsydelse (SHO) viser, at personer over 30 år, som ikke har børn, i dag kan modtage 12.326 kr. pr måned i kontanthjælp, hvor de med vedtagelse af lovforslaget må antages at modtage 6.553 kr. pr måned. Tilsvarende gælder for en enlig forsørger over 30 år, som i dag kan modtage 16.382 kr. pr. måned, men med dette lovforslag kun vil modtage 13.105 kr. pr. måned.

Lovændringen vil være særligt problematisk, hvis effekten af ovenstående indtægtsnedgang ikke helt eller delvist afbødes af børnetillæg og tillæg til enlige forsørger. 

65 procent af alle kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund bor i dag i almen bolig. På baggrund af oplysninger i e-indkomstsregisteret for lønmodtagere, skønner BL, at godt 6.300 af disse beboere berøres af lovforslaget.

Se fakta: Hvad koster en udsættelse?

Øget risiko for hjemløshed og flere udsættelser
Kontanthjælpsmodtagere søger boliger, der passer med deres ydelse. Når ydelsen begrænses ganske væsentligt, vil der være mange, som ikke længere har råd til deres nuværende bolig. I en situation, hvor der også er stort behov for billige boliger til løsning af hjemløshed, og hvor også ukrainske flygtninge skal have plads på boligmarkedet, så kan det være vanskeligt at finde anden tilstrækkeligt billig bolig for såvel borgeren som for en kommune, der ønsker at bistå med en kommunal anvisning.

På den baggrund kan det frygtes, at de personer, der er overgår fra kontanthjælp til SHO-ydelse, kan komme i stor risiko for udsættelser.

Igennem mange år er der målrettet arbejdet for at forebygge udsættelser. For den enkelte familie er en udsættelse en social tragedie. Udsættelser efterlader den enkelte med gæld. Men en udsættelse er også omkostningstunge for både boligorganisationer og kommuner, jf. vedlagt BL’s faktaark af omkostningerne ved en udsættelse.

Hvis lovændringen fører til et øget antal udsættelser, er der også risiko for, at hjemløsheden stiger, fordi det netop er vanskeligt at finde anden tilstrækkeligt billig bolig. Vores vurdering er, at en enlige på SHO-ydelsen højst kan betale en husleje på 3.000 kr. pr. måned.

Boligportalen over almene boliger, danmarkbolig.dk, viser, at der i hele landet findes ca. 10.000 familieboliger, der har en husleje på højst 3.000 kr. Men langt de fleste af disse boliger er ikkeledige og efterspørgslen efter de billigste boliger er generelt højt, både via boligorganisationernes venteliste og fra de kommuner, som både skal huse hjemløse og ukrainske flygtninge.

På hjemløseområdet er det et veletableret faktum, at for at løse sociale problemstillinger er det væsentligt, at borgeren har egen base i form af en bolig, hvor man kan arbejde med de øvrige
problemstillinger.

BL opfordrer til, at der foretages en tæt monitorering af udviklingen i udsættelser af den berørte gruppe, med henblik på at vurdere konsekvenserne af lovændringen.

Bevægelse ud af de større byer
Generelt ligger de billigste boliger uden for de større byer, og efterspørgslen er her lavere end i de større byer. Der kan også være risiko for, at berørte kontanthjælpsmodtagere vil søge mod de billigere boliger udenfor de større byer, og det vil være kontraproduktivt i forhold til at finde beskæftigelse.

Komplekse udfordringer
Mange af de borgere, som i dag modtager kontanthjælp, har komplekse udfordringer og har derfor svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, jf. Reformkommissionen. Hos denne målgruppe vil de økonomiske incitamenter i form af sænkning af ydelserne ikke være afgørende. Der skal andre indsatser til for at hjælpe dem i arbejde.

Derfor anbefales det med afsæt i Reformkommissionens analyser at overveje, om man frem for at begrænse ydelserne for disse målgrupper, i stedet implementere Reformkommissionens anbefalinger.


Venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør