3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 16. december 2024 modtaget Høring af udkast til ny bekendtgørelse om sideaktiviteter i almene boligorganisationer m.v.

Indledningsvis vil vi gerne rose gennemskrivningen af sideaktivitetsbekendtgørelsen. Den nye opbygning og de nye formuleringer er generelt set logiske og overskuelige. BL har derudover følgende bemærkninger til udkastet.

§ 1, stk. 4
Bestemmelsen forhindrer, at administrationsorganisationer kan eje anlæg efter § 15, § 17 og  § 18. Det kan undre, at almene administrationsorganisationer ikke kan eje anlæg til fx vand, 
varme, solceller eller ladestandere. Særligt, når ”administrerede boligorganisationer” er nævnt som en del af kundekredsen i § 15, stk. 2.

Formålet har formentlig været, at disse anlæg, som ejes af en administrationsorganisation, alene kan anvendes til eget forbrug, men oplistningen i § 1, stk. 4 forhindrer også, at administrationsorganisationer kan etablere varmepumper, solceller, ladestandere mv. ved egne bygninger. 

BL opfordrer derfor til, at § 15, § 17 og § 18 udgår af oplistningen i § 1, stk. 4. Bestemmelsen omtaler desuden § 18, stk. 1-3, hvilket synes unødvendigt, idet § 18 alene består af stk. 1-3. Derudover henvises til § 19, stk. 5, som ikke længere findes. 

§ 6, stk. 1 
Det er positivt, at formuleringen om boligsocialt behov erstattes med ”behov for at skabe et levende og varieret boligområde, eller sikre beboerne indkøbsmuligheder og serviceydelser.”  Den tidligere formulering kunne give indtryk af, at der skulle være en boligsocial helhedsplan, for at bestemmelsen kunne anvendes.

BL ser frem til en nærmere beskrivelse i vejledningen af, hvad der fx kan udgøre serviceydelser. Det må forudsættes, at sundhedsydelser også fremover vil være indeholdt i begrebet serviceydelser. I den nuværende vejledning fremgår det, at: ”Som eksempler på 
erhvervsarealer kan nævnes butikker og serviceerhverv, f.eks. læger og tandlæger.”

§ 6, stk. 4
Det synes ikke helt klart, om § 6, stk. 4 omhandler de situationer, hvor der ikke er et sideaktivitetsselskab, eller om en boligorganisation kan drifte arealerne for sideaktivitetsselskabet. Det vil være hensigtsmæssigt med fortolkningsbidrag i vejledningen, som beskriver, hvordan bestemmelsen i § 6, stk. 4 spiller sammen med § 5 og § 7.

§ 10, stk. 2
Det fremgår af bestemmelsen, at udlejning af ubebyggede arealer til erhvervsmæssig anvendelse skal ske på en tidsbegrænset kontrakt, som har en varighed på højest 4 år. Kontrakten kan forlænges med samme tidsbegrænsning. BL tolker bestemmelsen sådan, at 
tidsbegrænsningen i stk. 2 ikke gælder i de tilfælde, hvor et ubebygget areal lejes ud, jf. stk. 3, med henblik på, at lejeren skal opføre et byggeri på grunden.

Bestemmelsen bør suppleres med en beskrivelse i sideaktivitetsvejledningen af, hvornår der er tale om ”byggeri”. Fx om der er tale om byggeri, hvis der skal opføres pavilloner/containerbyer, 
eller hvis der skal etableres en parkeringsplads med ladestandere.

Det er uhensigtsmæssigt hvis tidsbegrænsningen er et krav i disse situationer, da potentielle erhvervslejere vil have ikke ubetydelige etableringsomkostninger. Det kan medføre så stor en 
usikkerhed, at det ikke er muligt at leje arealet ud. 

På baggrund den finder BL ikke, at der er behov for en tidsbegrænsning vedrørende udlejningen  af ubebyggede arealer og foreslår, at § 10, stk. 2 udgår. 

Bestemmelsen i stk. 2 er ny, og BL antager derfor, at den ikke vil få betydning for allerede indgåede tidsubegrænsede kontrakter.

§ 11 
Fælleshusene spiller i dag en vigtig rolle for beboerne i afdelingen og for sammenhængskraften i lokalområderne. At husene kan lejes ud til andre formål end sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter alene for beboerne, så længe det er forenelig med lokalernes generelle 
anvendelse som fælleslokaler for beboerne i afdelingen, er afgørende for styrkelsen af civilsamfundet og bidrager til at skabe levende bydele, fremfor lukkede boligområder. 

BL finder det afgørende, at det præciseres, at lokalerne forsat kan bruges af nonprofit foreninger, som afholder aktiviteter for borgerne i området, heriblandt de almene beboere, mod at disse foreninger/klubber dækker udgifterne ved deres brug af lokalerne.

Foreningernes/klubbernes brug af lokalerne forudsætter, at afdelingsmødet har godkendt retningslinjer for anvendelsen og, at fælleslokalet sideløbende skal kunne benyttes af beboerne 
til fællesarrangementer mv. 

Henvisning i § 11, stk. 1 til § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, peger på, at fælleslokalet skal ommærkes til erhvervsareal, hvilket dog synes i modstrid med § 11, stk. 2.
 
§ 14 stk. 2, 1. pkt. stk. 3
Det bør præciseres i bestemmelsen, at § 6, stk. 1 kun finder anvendelse, hvis man ønsker at bibeholde arealet som erhverv.

§ 15, stk. 2
Bestemmelsen kan med fordel sammenskrives med § 15, stk. 3. Dette redegøres der nærmere for under bemærkningerne til § 18.

§ 16, stk. 1. 
Det er afgørende, at bestemmelsen også indeholder mulighed for, at boligorganisationer og boligafdelinger kan foretage indskud i og deltage i ledelsen af VE-fællesskaber. BL har igennem længere tid været i dialog med Energistyrelsen, som bekræfter at, de almene 
boligorganisationer kan deltagelse i VE-fællesskaber.
 
§ 17, stk. 1, nr. 1
Vi foreslår, jf. ovenstående bemærkninger, at bestemmelsen også omfatter leverancer til VE-fællesskaber.

Bestemmelsen giver mulighed for, at en boligafdeling kan indgå aftale med en tredjepart om etablering af VE-anlæg på afdelingens tagareal, under forudsætning af at den el, som anlægget producerer, anvendes til forbrug i afdelingen, og at anlægget sammen med eventuelle andre 
elforsyningsanlæg i afdelingen maksimalt har en installeret effekt på 6 kW pr. bolig- og erhvervsenhed.

BL bemærker først og fremmest, at aftaler indgås af boligorganisationen efter godkendelse på afdelingsmødet, ikke af boligafdelingen. Derudover henledes opmærksomheden på, ”lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), lov om offentlige veje m.v. og jernbaneloven”, som har været i høring ultimo 2024.
 
Ovennævnte lovforslags § 1 indeholder en bestemmelse om, at der uanset tinglysningslovens § 38 kan forbeholdes særskilt ret over solcelleanlæg, der etableres på tagarealer på erhvervsbygninger mv., som er tilsluttet det kollektive elnet. Det fremgår dog af 
bemærkningerne, at kategorien ”erhvervsbygninger” ikke omfatter beboelsesejendomme.

BL har afgivet høringssvar og påpeget, at virkningen af lovforslaget vil være, at der opsættes færre anlæg, idet solcelleanlæg på almene boligejendomme mv. enten bliver grebet af ejendommens pant eller ikke må forsyne ejendommen, hvor de er placeret. Derudover vil det 
være en væsentlig hindring for almene boligorganisationers deltagelse i VE-fællesskaber.

Hvis lovforslaget fremsættes og vedtages i den version, som har været i høring, så er § 17, stk. 1 in fine overflødig, idet ingen tredjepart vil etablere et VE-anlæg på almene boligafdelingers tage, da det bliver grebet af ejendommens pant.

Den foreslåede § 17, stk. 1, nr. 1 i sideaktivitetsbekendtgørelsen stiller krav om, at den producerede strøm skal anvendes i afdelingen. Dette medfører, jf. ovenstående, at det ikke vil være muligt for en boligafdeling at leje sit tagareal ud til tredjemand med henblik på, at vedkommende kan etablere solceller. Fremtiden er lokalproduceret energi og det er helt afgørende, at de almene boligorganisationer også kan medvirke til denne del af den grønne omstilling. Kravet om, at den producerede strøm skal anvendes i afdelingen, bør derfor udgå. 

§ 18
Den foreslåede bestemmelse er en stramning i forhold til de gældende regler for ladestandere i sideaktivitetsbekendtgørelsen, hvorefter ”kundekredsen til anlæg nævnt i stk. 1 kun i begrænset omfang omfatter andre end boligorganisationen, boligorganisationens afdelinger, administrerede boligorganisationer og disse afdelinger eller lejere i de nævnte boligorganisationers afdelinger.”

Vi foreslår, at man bibeholder den nuværende afgrænsning, idet dette sikrer, at også beboernes gæster og andre udefrakommende i begrænset omfang kan anvende ladestanderne.

Det bør desuden være muligt for en boligorganisation og en boligafdeling, at eje og drifte en ladestandere sammen med andre. Dette vil være særligt relevant i blandet byggeri, efter den 
delegerede bygherremodel. 
 
Der er forsat et behov for at få afklaret en række spørgsmål omkring fx finansiering og drift af afdelingens ladestandere. Dette kan med fordel adresseres i en kommende revidering af driftsvejledningen.

§ 19, stk. 2
Det er positivt, at regionale ejendomme tilføjes til bestemmelsen.

§ 23, stk. 1, nr. 2
Snerydning er fjernet. BL antager, at det skyldes, at snerydning falder ind under begrebet renholdelse mv., hvilket er i overensstemmelse med den lejeretlige forståelse. Dette kunne med fordel omtales i vejledningen.

§ 24
I den foreslåede bestemmelse fjernes kravene om, at boligorganisationen skal orientere kommunen og indsende regnskaber med angivelse, af hvilke udgifter driften af aktiviteterne har 
belastet boligorganisationen eller afdelingen med. Denne ændring bakker BL op om, idet de hidtidige regler har været unødigt bureaukratiske.

Det fremgår af stk. 1, at det er en betingelse, at der ikke er tale om løsning af en kommunalopgave. BL forudsætter, at fx fremskudte beskæftigelsesaktiviteter, forebyggende sundhedstiltag mv. fortsat vil kunne finde sted, bl.a. som led i boligsociale helhedsplaner. Det er
således helt afgørende, at disse indsatser kan fortsætte. 
 
§ 27 
Der er behov for en beskrivelse af, hvordan selve driften af arealudviklingsselskaberne kan ske. Dette kan med fordel foldes ud i vejledningen.

§ 29
Efter dialog med ministeriet kan vi forstå, at det fastholdes, at der fremover i forbindelse med salg af driftskoncepter, IT-produkter og andre ydelser til administration af boliger opført med 
støtte, skal etableres et sideaktivitetsselskab. Det er i så fald afgørende, at en godkendelse af sideaktivitetsselskabet sker smidigt, og at det i vejledningen uddybes, hvordan der sondres mellem ydelser efter § 28 og § 29. 


Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør