Skip to main content Skip to footer

Guide

Genhusning ved renovering

AlmenNet har udviklet en række vejledninger til genhusning, der baserer sig på erfaringer fra en række forskellige boligor­ganisationer. Der er ikke tale om en facitliste men praktiske værktøjer, hvor der kan hentes værdifuld viden fra konkrete genhusningsprojekter.

Oprettet: tirsdag den 29. oktober 2019
Opdateret: onsdag den 10. juli 2024
Sideansvarlig: Niklas Jarnit

Genhusning under renovering er en kompliceret og krævende affære, og indebærer risiko for splid mellem beboere og administration. Det modsatte gør sig også gældende, og der er potentiale for i fællesskab at skabe en ny og stærkere boligafdeling.

Genhusning er et projekt i sig selv. Planlægning af et genhusningsforløb kræver derfor - som al anden projektledelse - en god organisatorisk forankring, tydelig kommunikation, struktur i projektledelsen samt ikke mindst respekt for situationen.

AlmenNet har udviklet en række vejledninger til genhusning, der baserer sig på erfaringer fra en række forskellige boligor­ganisationer. Der er ikke tale om en facitliste men praktiske værktøjer, hvor der kan hentes værdifuld viden fra konkrete genhusningsprojekter.

AlmenNet

Vejledning til genhusning

Læs om AlmenNets projekt, hvor nogle erfarne medarbejdere fra KAB har lavet et projekt, der skal inspirere og hjælpe ansatte i de almene boligorganisationer til at sikre en genhusningsproces, der styrker boligafdelingen, frem for det modsatte.

AlmenNet

Genhusning set med beboernes øjne

Projektleder Anita Damkjær Eriksen fra KAB erfarede i 2015, at genhusning er en stor bekymring for beboerne og kræver en koordineret indsats for at sikre en god proces. Derfor har projektet nu udviklet et AlmenHæfte og et værktøj, der tydeliggør beboernes rettigheder og hjælper med at overskueliggøre genhusningsprocessen.