Østre Landsret har for nylig afsagt en dom, hvor en medarbejder skulle afholde hovedferie i sin fritstillingsperiode, som var lang nok til at kunne rumme både varslingsperiode og ferie. Ifølge Østre Landsret var det underordnet, at hovedferien ikke kunne placeres i den normale hoved-ferieperiode fra 1. maj til 30. september. Medarbejderen havde derfor i dette tilfælde ikke krav på feriegodtgørelse.
Østre Landsret stadfæstede dermed byrettens dom og fastslog samtidig, at det ikke er i strid med ferielovens rekreative formål, at ferieafholdelsen i en fritstillingssituation ligger udenfor den sædvanlige hovedferieperiode fra 1. maj til 30. september. Lovens rekreative formål siger, at lønmodtageren skal bruge sin ferie til rekreation og ikke til jobsøgning.
I øvrigt pointerede landsretten, at ferielovens bemærkninger ikke siger noget om, hvornår på året ferien skal afholdes i en fritstillingssituation.
Dommen betyder, at boligorganisationer fremadrettet ved opsigelse og fritstilling af en medarbejder ikke skal tage hensyn til, om hovedferien kan placeres i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. september, men alene skal tage hensyn til om både feriedage og varslingsperiode kan afholdes i fritstillingsperioden.
Ferielovens ferieperioderegel indeholder også andre betingelser for feriens placering, herunder et krav om, at hovedferien skal placeres med mindst 15 sammenhængende feriedage. Det er uklart, om dommen gør op med alle disse betingelser under en fritstillingsperiode.
Det er generelt vigtigt at være særligt opmærksom på medarbejderes feriekrav forud for en opsigelse og i forbindelse med overvejelser omkring eventuel fritstilling.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Lars Schmidt