3376 2020

Hvad er tillægskøbesum?

Tillægskøbesum er et beløb, som typisk opkræves af kommunerne i de store byer, heriblandt Københavns Kommune. Beløbet opkræves, hvis ejendommen udnyttes mere eller til andet formål end forudsat ved det oprindelige salg. Tillægskøbesummen svarer typisk til markedsprisen for den øgede anvendelse.

Kommunernes opkrævning af tillægskøbesum kan have en negativ virkning på eller direkte forhindre almene boligorganisationer i at udnytte mulighederne for anvendelsen af eksisterende boligafdelinger.

Baggrund for lovændring

Incitamentet til lovændring opstod i kølvandet af en konkret sag mellem en almen boligorganisation og Københavns Kommune. Efter mere end et års dialog meddelte Københavns Kommune i foråret 2018, at det ikke var muligt for kommunen at fravige sit krav om tillægskøbesum inden for den gældende lovgivning, da kommunen på baggrund af de almindelige forvaltningsretlige regler og kommunalfuldmagtsregler er forpligtet til at administrere denne ret med respekt for ligebehandlingsprincippet samt princippet om økonomisk forsvarlig forvaltning. 

Boligorganisationen anlagde herefter retssag mod Københavns Kommune.

Østre Landsret afsagde dom i sagen den 4. november 2019, hvor Københavns Kommune fik medhold i at kunne opkræve tillægskøbesum i den konkrete sag. Som reaktion på dommen meldte den daværende overborgmester Frank Jensen ud, at der var behov for lovgivning, der sikrer, at kommunen fremover kan undlade at opkræve tillægskøbesum i forbindelse med byggeri af almene boliger. BL bakkede op om dette, og kort tid efter fremsendte ministeriet et forslag til en ændring af lovgivningen i høring.

Hvad omfatter lovændringen?

Den nye bestemmelse kan f.eks. anvendes, når en boligorganisation f.eks. ønsker at etablere tagboliger ved udnyttelse at tagetagen, opføre nybyggeri på dele af ejendommen eller i forbindelse med fortætning af eksisterende almene ejendomme med almene boliger, private boliger og erhverv.

Bestemmelsen omfatter alle typer almene afdelinger, herunder almene boligafdelinger, servicearealafdelinger og erhvervsafdelinger.

Der var oprindeligt lagt op til, at bestemmelsen kun skulle gælde ved etablering af almene boliger, men undervejs i høringsfasen blev bestemmelsen udvidet til også at gælde, når der etableres private boliger og erhverv.

Det ikke er afgørende for en såkaldt tillægskøbesumklausuls gyldighed, at den er tinglyst. Det afgørende er, at det er indgået en aftale om, at kommunen er berettiget til at forlange en tillægskøbesum ved ændret anvendelse eller merudnyttelse af en almen boligafdelings ejendom. Har kommunen indgået en sådan aftale med den almene boligorganisation, er der med lovændringen nu hjemmel til, at kommunen ikke behøver at håndhæve aftalen.

Kommunalbestyrelsens beslutning

Ordningen om undladelse af opkrævning af tillægskøbesum er frivillig. Kommunalbestyrelsen vil kunne fastsætte nærmere kriterier for frafald af tillægskøbesum, som anvendes ved behandlingen af de enkelte sager. Beslutningen vil træffes ud fra en samlet vurdering af hensynet til kommunens by- og boligpolitik og de afledte økonomiske konsekvenser.

Det vil ikke være en forudsætning for kommunalbestyrelsens beslutning, at der foreligger en udtrykkelig ansøgning om frafald af tillægskøbesum.

Udsatte boligområder

Den nye bestemmelse gælder kun for almene boligafdelingers ejendomme, når disse ikke beliggende i et område, der er karakteriseret som et udsat boligområde efter lov om almene boliger § 61 a, stk. 1.

For udsatte boligområder har der siden 1. december 2018 med parallelsamfundspakken været hjemmel til, at kommuner kan undlade at opkræve tillægskøbesum, når en almen boligafdelings  ejendom afhændes, hvis afhændelsen sker med henblik på at opføre private boliger eller erhverv. Denne ordning er gældende indtil videre frem til 1. januar 2025.

Den nye bestemmelse indsættes i § 27 b, stk. 1 i lov om almene boliger. Den eksisterende hjemmel for de udsatte boligområder bliver efter lovændringen til § 27 b, stk. 2.

Med venlig hilsen 
Bent Madsen / Sanne Steen Petersen