Skip to main content Skip to footer

Analyser

Fra udsat område til blandet by

Aalborg-modellen har til sigte at løfte to udsatte boligområder - Kilde- og Sundparken - i Himmerland Boligforening i Aalborg Øst. En helt central rolle i modellen spiller en omfattende helhedsplan fra 2012, som rummer renoveringer af alle afdelinger, en række boligsociale tiltag samt byudviklingsarbejde generelt.

De første resultater af indsatserne kan allerede ses i dag, og viser bl.a. at:

  • Den samlede beskæftigelse er steget med 11 pct.-point i Sundparken siden 2011, og også i Kildeparken er der tegn på beskæftigelsesfremgang.
  • Begge områder er blevet væsentligt mere attraktive for ressourcestærke beboere. Beskæftigelsesfrekvensen for nytilflyttere er i begge områder knap 20 pct. højere i 2017, end den var i 2011. Nytiflyttere udgør mere end tre ud af fem beboere i områderne i dag.
  • På andre parametre, som uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, spores også fremgang.

Aalborg-modellen viser, hvor vigtigt et samarbejde mellem boligforening, erhvervsliv og kommune er for at vende udviklingen i et udsat boligområde og skabe en blandet by. Dertil er det vigtigt at følge op på de mindre ressourcestærke borgere, som flytter fra boligområderne undervejs i processen fx i forbindelse med genhusning i renoveringsprocessen – og som ikke flytter tilbage.

Disse er de allerførste resultater af helhedsplanen i Aalborg-Øst og vi vil følge med udviklingen fremadrettet og dermed evaluere det fulde potentiale af indsatserne i modellen.

Note: Målt ift. alle beboeres og nytilflytteres beskæftigelsesfrekvens i 2011. Mønsteret udfylding betyder, at effekt statistisk ikke kan skelnes fra nul. Kilde: BL's egne beregninger på baggrund af Danmark Statistiks registerdata.