Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.4015

Fortrydelsesret

Flere medlemmer har spurgt, om forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret gælder ved udlejning af almene boliger.

Efter § 18 i lov om forbrugeraftaler kan en forbruger efter visse nærmere betingelser træde tilbage fra aftaler om såkaldt fjernsalg.

Oprettet: onsdag den 12. august 2015
Opdateret: mandag den 10. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

Ved fjernsalg forstås aftaler, som udbydes, forhandles og indgås på afstand. Det er ikke fjernsalg, hvis man mødes fysisk, f.eks. ved besigtigelse af boligen. Det er en forudsætning, at sælger driver ”et system for fjernsalg”, og det antages her at være afgørende, at dette sker på en måde, som opfordrer til, at man afgiver sin bestilling uden at mødes.

I de seneste år har mange organisationer gennemført en udvikling og effektivisering af udlejningsprocesserne.  Kommunikationen med kommende lejere foregår i stigende grad via hjemmeside og e-mails. Hos nogle organisationer underskriver den kommende lejer kontrakten elektronisk.

Det er derfor relevant at overveje, om udlejning af boliger kan betragtes som fjernsalg, og om fortrydelsesreglerne i § 18 finder anvendelse. Dette ville i givet fald betyde, at udlejer skulle give lejeren en række nærmere angivne oplysninger om lejemålet og om fortrydelsesretten, og at lejeren havde ret til at fortryde aftalen om leje af en bolig inden for en frist på 14 dage, også selvom boligen er taget i brug.

Det er BLs opfattelse, at udlejning af almene boliger normalt ikke er omfattet af fortrydelsesreglerne.

Formålet med reglerne om fortrydelse ved fjernsalg er bl.a. at beskytte forbrugere, der har indgået en aftale uden mulighed for at undersøge varen eller tjenesteydelsen. Denne forbruger træffer sin beslutning om aftalens indgåelse alene på grundlag af den erhvervsdrivendes oplysninger og beskrivelse.

Desuden skal reglerne beskytte mod impulskøb, som antages at være større ved fjernsalg end ved andre former for aftaleindgåelse. Ventelistereglerne giver ikke mange muligheder for impulsive lejemål.

Det er BLs opfattelse, at der normalt ikke er tale om, at boligorganisationer ”driver et system for fjernsalg”, idet langt de fleste organisationer opfordrer til, at kommende lejere besigtiger boligen, før tilbuddet accepteres. At nogle lejere vælger at lade være fører efter vores opfattelse ikke til, at aftalen bliver et fjernsalg.

Der kan dog være grund til at overveje, om fortrydelsesretten gælder, hvis en organisation vælger at lægge så stor vægt på den elektroniske kommunikation, at der ikke længere tydeligt opfordres eller inviteres til besigtigelse før udlejning.

 

Med venlig hilsen 

Bent Madsen / Birgitte Fæster