I vedlagte tryksag gengives de forslag, som bestyrelsen vil fremsætte på det ordinære møde i BL's repræsentantskab den 7. juni 2006.
BL Informerer nr.2306
Forslag til Repræsentantskabets møde 7. juni
I vedlagte tryksag gengives de forslag, som bestyrelsen vil fremsætte på det ordinære møde i BL's repræsentantskab den 7. juni 2006.
På en ekstraordinær kongres i 2004 blev det vedtaget at erstatte de fremtidige kongresser med Repræsentantskabet som øverste myndighed. Beslutningen var den første i en række af ændringer, som har fulgt efter debatten om "Fremtidens BL".
På den ekstraordinære kongres blev det også vedtaget, at den nye struktur skulle evalueres i 2006, og denne evaluering vil finde sted i forlængelse af repræsentantskabets møde i juni i form af en café-debat. Forinden er det aftalt, at Gallup gennemfører 4 fokusgruppeinterviews med kredsvalgte medlemmer af repræsentantskabet.
Blandt de forslag, der kommer til behandling på repræsentantskabets møde, er ændringer af BL's vedtægter. En af de væsentligste ændringer er et forslag om at BL fremover også skal fungere som egentlig arbejdsgiverorganisation, der skal indgå rammeoverenskomster på relevante områder, bl.a. på HK-området. Repræsentantskabet har i december givet sin tilslutning til at et sådant forslag kunne fremsættes.
Der er også forslag til nyt målsætningsprogram for 2006 - 2008 og forslag til handlingsplan for 2006 - 2007.
Foruden forslag fra bestyrelsen er der mulighed for, at BL's medlemmer, afdelingsbestyrelser, og kredse kan fremsætte nye forslag eller ændringsforslag til behandling på repræsentantskabets møde.
Der er ikke fastsat egentlige tidsfrister for sådanne forslag fra medlemmer m.fl., men for at sikre den bedst mulige forberedelse af repræsentantskabets møde anmoder vi om at sådanne forslag og ændringsforslag fremsendes så tidligt som muligt.
Bestyrelsens forslag bliver kort præsenteret på de valgmøder, der afholdes i kredsene i disse uger.
Forslagene ligger på BL's hjemmeside, og flere eksemplarer i papirudgave kan rekvireres i BL's sekretariat.
Med venlig hilsen
Gert Nielsen / Bjarne Zetterström