Skip to main content Skip to footer

Vidensblad

ESCO

ESCO udbydes i stigende grad til almene boligorganisationer som et middel til at gennemføre energibesparelser. Få BL's vejledning og anbefalinger.

Oprettet: mandag den 29. juli 2019
Opdateret: fredag den 11. oktober 2024
Sideansvarlig: Mikkel Jungshoved

Mange boligorganisationer mærker et stigende ønske fra beboerne om energi forbedrende tiltag og mere energi rigtige boliger. Samtidig øges kravene til energieffektiviteten i bygninger både fra den dansk lovgivning og fra EU.

Boligorganisationerne får jævnligt henvendelser fra et uigennemskueligt marked af rådgivende ingeniører og professionelle udbydere af ESCO (Energy service Company), som lover garanti for besparelser gennem ESCO produkter.

ESCO udbydes i stigende grad til almene boligorganisationer som et middel til at gennemføre energibesparelser. BL anbefaler, at man ved valg af ESCO-produkter afgrænser projekttypen blandt de oplagte ESCO-områder som fællesarealer, varmecentraler og ventilationsanlæg. Her vil man gennem en relativ lille investering levere en hurtig tilbagebetalingstid samt en hurtig gevinst.

Vores rådgivning fokuserer bl.a. på udfordringer, der knytter sig til finansieringsomkostninger, herunder forskelle i risici og bindingsperioder. Den almene boligsektor har adgang til billig finansiering af energirenoveringer. Derfor er der forskellige argumenter for, hvornår det er hensigtsmæssigt at lade ESCO-udbydere levere alt inkl. finansiering.

 

Vejledning om ESCO


ESCO-ordning (Energy service Company) er udarbejdet med henblik på at garantere kunden en økonomisk besparelse gennem reduktion af kundens energiforbrug. Samtidig er produktet en bundling, hvilket vil sige en samling af produkter, der gør det svært for kunden at gennemskue prisen.

ESCO består af:

  • En rådgivningsdel, der anviser besparelser
  • En entreprenørdel, der udfører besparelsen f.eks. ved en udskiftning af gamle vinduer med nye lavenergi-vinduer
  • En samlet investering og finansiering af besparelsen samt garanti for denne

I den almene boligsektor bliver finansiering af energirenoveringer ofte bremset af stigende huslejepriser, uden en samtidig garanti for en reduktion i energiforbruget og dermed forbrugsudgifterne. Netop det kan ESCO bidrage med.

ESCO udbydes i stigende grad til almene boligorganisationer som et middel til at gennemføre energibesparelser. BL anbefaler, at man ved valg af ESCO-produkter afgrænser projekttypen blandt de oplagte ESCO-områder som fællesarealer, varmecentraler og ventilationsanlæg. Her vil man gennem en relativ lille investering levere en hurtig tilbagebetalingstid samt en hurtig gevinst. Besparelserne er dog ofte relativt små, set i forhold til boligernes samlede energiforbrug. 

Den almene boligsektor har adgang til billig finansiering af energirenoveringer. Derfor er der forskellige argumenter for, hvornår det er hensigtsmæssigt at lade ESCO-udbydere levere al inkl. finansiering. ESCO-firmaer tilbyder som udgangspunkt at finansiere hele projekter. Man bør dog være særligt opmærksom på, at finansieringen er forbundet med store omkostninger, da det er en af indtægtskilderne for ESCO-leverandøren. Der kan samtidigt være argumenter for, at ESCO-udbyderen leverer alt inklusiv finansiering i små projekter med meget kort tilbagebetalingstid (under et år). 

BL's rådgivning fokuserer derfor bl.a. på udfordringer, der knytter sig til netop boligorganisationens finansieringsomkostninger, herunder på forskelle i risici og bindingsperioder. 

I ESCO-projekter hvor boligorganisationen sikrer finansiering af energirenoveringen, skal ESCO-leverandøren stille sikkerhed for, at garantien opnås gennem eksempelvis en bankgaranti. 

Vi anbefaler, at boligorganisationen altid indhenter flere tilbud i forbindelse med et ESCO-projekt samt naturligvis et EU-udbud ved store projekter, så det sikres, at boligorganisationen får den største besparelse i forhold til investeringen.