Energimyndighederne har ultimo 2017 ændret lov om varmeforsyning, så fjernvarmeselskaberne skal standardisere indberetningsåret, så det følger kalenderåret. Ændringen er en konsekvens af en politisk aftale om en ny – og strammere – regulering af fjernvarmesektoren med henblik på, at sektoren kan opfylde et effektivitetskrav på ca. 2,3 mia. kr. i 2025.
BL Informerer nr.1018
Ensretning af regnskabsperiode til kalenderårsindberetning for varmevirksomheder
En standardisering af regnskabsåret vil kunne føre til øgede administrative byrder for den almene boligsektor bl.a. i relation til udarbejdelse af forbrugsregnskaber, som i givet fald ikke kan spredes mere jævnt ud over året samt visse steder øgende (engangs)omkostninger til omkodning af målere og omkostninger til ekstra varmeregnskaber mv.
BL har derfor rejst problematikken over for energiministeren, som har opfordret BL til at gå i dialog med Dansk Fjernvarme (DFj) om problematikken. Loven pålægger således ikke eksplicit fjernvarmeselskaberne at foretage indberetninger til Energitilsynet på samme tidspunkt, som aflæggelse af årsrapporten. Årsrapport eller årsregnskab kan derfor i princippet omfatte en anden periode end reguleringsregnskabet og øvrige indberetninger til energitilsynet. Endvidere er der heller ikke krav om, at varmeforbrugsåret over for forbrugeren følger kalenderåret.
DFj har udtrykt forståelse for BL’s udfordringer, og gjorde allerede under forhandlingerne om den nye regulering ministeren opmærksom på, at forslaget vil påføre DFj´s medlemmer ekstra omkostninger, såfremt der ikke er sammenfald mellem perioden for indberetninger, årsrapport, varmeforbrugsår, skatteår m.m. Det vil som oftest være mest omkostningseffektivt for varmevirksomheden, hvis alle indberetninger m.m. følger samme periode, og dermed i fremtiden, kalenderåret.
Især de mindre og mellemstore varmeselskaber vil have vanskeligt ved at adskille varme-, års- og reguleringsregnskab uden, at det vil betyde ekstra omkostninger. En sådan omkostningsbelastning vil være et problem, da lovændringen netop har til formål at øge effektiviteten i fjervarmesektoren, der ligesom den almene sektor er non-profit, og derfor har omkostningsbestemte priser.
Det vil herudover give fjernvarmeselskaberne udfordringer med prissætningen, hvis der ikke er sammenfald mellem regnskabsår, varmeforbrugsår og reguleringsregnskab, idet det vil kunne medføre forskellig prissætning over året ved eksempelvis midlertidige prisnedsættelser. Dermed er der risiko for manglende gennemskuelighed ved forskellige afregningsperioder for forskellige områder/kunder/boligformer.
Der kan dog lokalt være muligheder for en hvis fleksibilitet, især i nogle af de store byer/store fjernvarmeselskaber. BL opfordrer derfor de almene boligorganisationer i de større byer til at gå i dialog med de lokale fjernvarmeselskaber og høre, om de har mulighed for at fortsætte som hidtil. Det vil sige, at de varmeselskaber, der allerede på nuværende tidspunkt har forskudt periode mellem varmeforbrugsår og indberetningsår, kan opretholde dette.
Såvel ovenstående med forskudt varmeforbrugsperiode for udlejningsejendomme/almennyttige boligorganisationer samt evt. månedsafregning for udlejningsejendomme/almennyttige boligorganisationer kan, som nævnt ovenfor, medføre yderligere omkostninger for varmevirksomheder. Såfremt der laves sådanne specialordninger vil varmevirksomheden formentligt kunne indføre gebyrer for dokumenterbare faktiske omkostninger. Disse gebyrer skal formentligt godkendes af Energitilsynet.
I forbindelse med overgang til varmeforbrugsår svarende til kalenderår er det ifølge lov for almennyttige boliger tilladt at have en varmeforbrugsperiode på op til 18 måneder. Dette vil kunne reducere omkostningen for boligorganisationen, idet der ikke skal være en yderligere opgørelse i forbindelse med omlægning. I denne forbindelse kan det overvejes, hvorvidt perioden kan forlænges via evt. dispensation til eksempelvis 21 måneder.
Såfremt de lokale dialoger ikke får løst udfordringerne ved den nye kalenderårsindberetning på en tilstrækkelig fleksibel og tilfredsstillende måde set med boligorganisationernes øjne, vil BL overveje alternative løsningsmodeller, herunder fristforlængelse for forskudt afregning med lejerne i forhold til varmeforbrugsåret, eller muligheder for mindre præcise varmeregnskaber.
Det er en fordel, såfremt de lokale boligorganisationer koordinerer den lokale dialog med fjernvarmeselskaberne. Man er i den forbindelse velkommen til at kontakte BL´s kredskonsulent Annesophie Hansen på tlf. 3376 20280 eller mail aha@bl.dk.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Mikkel Jungshoved