Nyhed
En boligaftale kan løse nogle af Danmarks store samfundsudfordringer, uden det koster statskassen
Mens den almene sektor og områder uden for de store byer står med rekordmange tomme boliger, oplever hovedstaden en enorm efterspørgsel. Den skævhed mellem land og by kan en boligpakke være med til at rette op på, skriver Bent Madsen.Uigennemskuelig ny verdensorden efter det amerikanske præsidentvalg, oprustning i hundreder af milliarders klassen, klimakrise - herudover de kendte opgaver med flere ældre og pres på velfærdsydelserne og et stadigt skævere Danmark. Der er pres på i dansk politik lige nu.
Tiden hvor finansministeren jævnligt fandt nogle håndfulde milliarder nede i kælderen er forbi. Tværtimod har en førende økonomiprofessor for en uge siden lanceret ideen om en krigsskat på fem procent!
Sagt på en anden måde: Riget fattes penge men ikke udfordringer. Derfor er det klogt at få en boligaftale om den almene boligsektor ud over rampen snarest. En aftale som kan adressere flere af de største udfordringer i vores velfærdssamfund – og det vel at mærke uden, at det vil koste finansministeren penge. For vi finansierer selv med Landsbyggefonden, som ene og alene er finansieret af beboerne.
Danmark har udviklet sig skævt. Der er rekordmange tomme boliger udenfor de større byområder også i den almene sektor. Omvendt er der fx i hovedstadsområdet rekordstor efterspørgsel efter almene boliger, men der bliver opført alt for få. Den skævhed og polarisering mellem land og by vil en boligpakke være med til at rette op på.
I hovedstadsområdet og omkring Århus er det nødvendigt at justere prisloftet for, hvor meget en almen bolig alt i alt, inklusive jord, må koste. Udenfor de større byer skal Landsbyggefonden have mulighed for at finansiere nedrivninger af de tomme familieboliger og ældreboliger, som det har vist sig helt umuligt at leje ud.
For den enkelte lokale boligorganisation - og dermed dens lejere - betyder de tomme boliger udgifter i millionklassen, der skal betales over huslejen. Omkring 2.500 boliger skal fjernes, som giver beboerne særligt i yderkommuner årlige millionudgifter i lejetab. Det er helt uholdbart, også fordi spøgelsesbygninger ikke fremmer den lokale udvikling. Tværtimod.
Nogle af de tomme bygninger og plejeboliger kan via Landsbyggefondens renoveringer omdannes til lokale sundhedsklinikker og lægecentre og udlejes til læger, region og kommuner. Det vil skabe nærhed i sundhed, og der er en stor interesse blandt kommuner og boligorganisationer for at gøre dette. Staten har allerede bidraget med SSA-midler til dette samarbejde. I kølvandet på KL’s og BL’s fælles udspil ”Boligpolitik skal styrke det borgernære sundhedsvæsen” er etableret et partnerskab med bred opbakning fra kommuner, boligorganisationer og civilsamfundsorganisationer. Men det kræver en boligaftale for alvor at komme i gang med dette arbejde.
Ud over klinikker, lokal vejledning til brug af telemedicin m.v. er der fra sundhedsfaglig side også kommet med forslag til at lave ”udlæggelser” – det vil sige indlæggelser i fx det lokale fælleshus, når det fx drejer sig om almindelig stabilisering af kroniske tilstande. Det vil være skånsomt for den enkelte og samfundsøkonomisk klogt.
Udenfor de større byer bor forholdsvis mange ældre, og lokale og dermed nære sundhedsfaciliteter kan sammen med renoveringer af deres boliger med fx elevatorbetjening og i visse tilfælde omdannelse til bofællesskaber være med til at fastholde dem i lokalområdet med en bedre trivsel og sundhed. Dermed modvirkes, at disse ældre borgere presses mod de større byer efter ordentlige boliger og sundhedstilbud.
Klimaet er en anden stor udfordring, som presser sig alvorligt på. Vi ser det i praksis med meget høj grundvandsstand, fugt i kælder og murværk og oversvømmelser. Vi har også eksempel på et byggeri, hvor kælderrummene måtte fjernes, og der måtte hældes beton i kælderen for at modvirke, at grundvandsstanden pressede de store treetages beboelsesejendomme fra starttresserne op som et skib.
Derfor er det helt nødvendigt, at Landsbyggefonden kan støtte klimarenoveringer med flere milliarder om året for at modvirke effekterne af meget mere vand, og for at sikre nødvendige renoveringer af byggetekniske karakter af facader og tage. Dette er også afgørende for at undgå massive skimmelproblemer og udfordringer af indeklimaet.
Samtidig betyder renoveringer af facader og tage, at ældre bygninger løftes til et mere moderne energiniveau med betydelige energibesparelser til følge. Med til dette billede hører også, at EU’s bygningsdirektiv skal implementeres inden to år, og her er målsætninger for den samlede bygningsmasses energistandard.
I den sammenhæng vil en boligaftale også være vigtig.
En kommende boligaftale kan således bidrage til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, som Danmark står overfor. Herudover er også en lokalpolitisk vinkel.
For det er jo sådan, at alle disse indsatser sker i de enkelte kommuner, hvor der som bekendt er kommunalvalg til efteråret. Derfor er der også naturlig lokalpolitisk interesse i en boligaftale, særligt i en presset tid, hvor der heller ikke i et valgår kan ventes milde gaver fra finansministeren.
Der er pres på Danmark. Lad os med en boligaftale give en vigtig hjælpehånd hurtigst muligt.
