Skip to main content Skip to footer

Nyhed

Cirkulært driftede boliger – hvordan øger vi genbruget i driften?

På de kommende ERFA-møder sætter vi fokus på AlmenNet-projektet om bæredygtig drift. Drift og vedligehold udgør den største andel af boligernes samlede klimaaftryk, og projektet giver konkrete bud på, hvordan denne indsats kan gøres både grønnere og mere strategisk.

Omkring 80 % af de midler, der bruges på boliger, anvendes på indvendig drift og vedligehold – køkkener, gulve, overflader, installationer og løbende istandsættelser.

Alligevel håndteres driften i dag ofte efter en “brug-og-smid-væk”-logik, som er historisk betinget – ikke klimamæssigt begrundet. Materialer udskiftes rutinemæssigt, selvom de har lang restlevetid, og værdifulde ressourcer kasseres i stedet for at blive genbrugt, renoveret eller omlagt.

Samtidig er der opbygget en stor viden om bæredygtighed i nybyggeriet – men denne viden finder kun i begrænset omfang vej ind i driften af den eksisterende bygningsmasse, hvor klimaeffekten i praksis er størst. Det vil Peter Brix Westergaard fortælle om på de kommende ERFA-møder, hvor han samtidig deler ud af AL2boligs erfaringer.

Programmet

  • Velkommen til dagen v/Mikkel Jungshoved v/BLs DriftsNet
  • AL2boligs erfaringer med bæredygtig drift er det er:
    • 1. økonomisk forsvarligt
    • 2. driftsmæssigt realistisk
    • 3. miljø- og klimamæssigt fordelagtigt v/Peter Brix Westergaard, AL2bolig
  • Pausen
  • Lokal case
  • Workshop – hvordan arbejdes dermed genbrug i de andres organisationer? v/AlmenNet
  • Tak for i dag


Sted og tid

20. april 2026 kl. 12.00-15.00 Comwell i Middelfart 
22. april 2026 kl. 10.00-13.00 Radisson Aalborg
29. april 2026 kl. 10.00-13.00 BL i København
30. april 2026 kl. 10.00-13.00 Scandic City Aarhus


Pris

Prisen er 750 kr. Hvis du er forhindret i at deltage, skal afbud sendes hurtigst muligt til mpr@bl.dk. Der vil blive opkrævet No Show Fee på 500 kroner.


OBS

  • Fristen for tilmelding- og afmelding er en uge inden mødets afholdelse
    Tilmelding sker efter "først til mølle-princippet"
    Vi forbeholder os ret til at rykke rundt på deltagere med mere end tre fra samme organisation, så der også er plads til deltagere fra andre organisationer