3376 2020

Kommune:

Københavns Kommune

Antal hjemløse i 2022:

1.370

Boligorganisationer:

22 boligorganisationer, hvoraf de største er: fsb, AAB, AKB København, SAB, Boligforeningen VIBO, BO-VITA, Domea København, m.fl.

Antal familieboliger på under 3.500 kr. i 2021:

Anvisn. el. udlejn.:

2.198 boliger

253 boliger

Fælles løsningsmodeller

Målsætninger:

Udlejningsaftalen –

Kommunen skal være verdens bedste by at live i for alle. København skal være en mangfoldig, sammenhængende og tryg by, hvor der er plads til og brug for alle byens borgere. Kommunen skal have et bredt udsnit af boliger til rådighed, herunder små billige boliger til boligsocial anvisning for byens mest udsatte.”

Indsatser:

Udlejningsaftalen

Der sikres mest mulig anvisning under hensyn til risikoen for at udvikle nye udsatte områder. Der tillades forsøg med forskellige bestemmelser (udslusningsboliger, inklusionsboliger, startboliger). Der arbejdes fortsat med fast udpegede særboliger (indført i udlejningsaftalen 2007-10)

Der arbejdes fortsat med deleboliger. Der indføres særlig anvisningsret til nybyggede billige boliger

Almenboligaftalen

Der arbejdes for, at der opføres boliger, så der fortsat er mindst 20 % almene boliger i byen. Gennem nybyggeri tilvejebringes billige boliger til nye københavnere og særligt til kommunens løsning af den boligsociale opgave. Der fastholdes et fokus på at drive almene boliger effektivt for at sikre en rimelig udvikling i huslejen i det etablerede byggeri.

Brug af boligordninger

Skæve boliger:

77 boliger i drift, 22 yderligere er på vej, og så er der afsat midler til 2 x 12 yderligere i overførselssagen 2018-2019.

Udslusningsboliger

Det er i udlejningsaftalen aftalt, at kommunen kan benytte op til 75 boliger pr. år, der stilles til rådighed for kommunen til boligsocial anvisning som udslusningsboliger. Ingen er endnu benyttet, da det op til udlejningsaftalens ikrafttræden (1. juli 2019) blev opdaget, at husleje­tilskud skal modregnes i forsørgelsesydelser som kontanthjælp, uddan­nelseshjælp og integrationsydelse.

Efter dialog med ministerier og ministre blev der pr. 1 juli 2021 vedtaget lovændring, der afhjælper modregningsproblematikken.

Startboliger

Der er ingen startboliger i København. Der har ikke været interesse for en ansøgning fra boligorganisationernes side, og kommunen har bl.a. taget et møde med boligministeriet med henblik på at afklare om nogle af kravene kunne løses.

Inklusionsboliger

Kommunen har i udlejningsaftalen mulighed for at benytte de 75 boliger pr. år, der er nævnt under udslusningsboliger, som inklusionsboliger også. Kommunen foretrækker udslusningsboliger, fordi borgeren her får mulighed for at forblive i boligen.

Endnu er ingen boliger benyttet, da kommunen mener, at den modregning, der har været problematik i udslusningsboliger, også er en problematik ift. inklusionsboliger. Her er problematikken dog ikke løst med lovændringen pr. 1. juli 2021.

Deleboliger/Co-Living

Kommunen har mulighed for at anvise i alt 150 personer pr. år til en delebolig. Dette omfatter både unge på vej mod uddannelse og nyankomne flygtninge. Aftalen forudsætter, at kommunen løbende afsætter midler til visitation og støtte.

Udfordringer:

Skæve boliger: Etableres typisk som småhuse i mindre enklaver. Det kan være vanskeligt at finde en egnet grund og til en realistisk pris. Samtidig må boligtypen kun etableres til en afgrænset målgruppe

Udslusningsboliger: Der har indtil 1. juli været et modregningskrav (dvs. tilskud modregnes i evt. forsørgelsesydelser) i forhold til tilskud, der ydes i udslusningsboliger, hvor der endnu ikke er etableret udslusningsboliger.

Startboliger: Puljen til startboliger er løbet tør – dvs. der kan (udenfor frikommuneforsøg) ikke etableres nye startboliger. Tidligere regering ville i handleplan til bekæmpelse af hjemløshed lægge nye midler i puljen i 2021, men midlerne er ikke blevet afsat af nuværende regering. Målgruppen må ikke modtage ydelser efter serviceloven. Men unge hjemløse modtager ofte en opsøgende støtte efter serviceloven. Man må ikke yde tilskud i startboliger, og mange nybyggede ungdomsboliger i København er for dyre for målgruppen.

Inklusionsboliger: Det er usikkert om også huslejetilskud her skal modregnes i forsørgelsesydelsen. I givet fald er problemstillingen ikke løst ift. inklusionsboliger. Da borgeren skal fraflytte boligen igen efter højst 2 år – uanset udvikling i inklusionsperioden - udskydes problemet om manglende boliger i rette prisklasse blot. Kommunen har derfor haft fokus på permanente boliger (herunder udslusningsboliger, der overgår til at blive permanente), fordi de er mere i tråd med den alment anerkendte og evidensbaserede metode om housing first.

Deleboliger: Kommunen benytter deleboliger til hhv. unge og nyankomne flygtninge. En udfordring er, at der kan alene ydes boligstøtte, hvis 3 bor sammen. Men jo færre beboere, der skal deles om en bolig, jo færre potentielle konflikter er der. Da der skal være et fællesrum, vil der som oftest skulle findes 4-rums boliger. Men der er mange flere 3-rums boliger til rådighed, som kunne være relevante, hvis boligstøtte var tilgængelig, end 4-rums boliger. Der er mange praktiske udfordringer ved etablering.

Resultater:

København har siden 2013 haft (mindre) fald i antallet af hjemløse.

Mange nybyggede ungdomsboliger har været medvirkende årsag til at antallet af unge hjemløse er faldet. Der har været stigning i antallet af ældre hjemløse. Her kan medvirkende årsag være, at små, billige familieboliger forsvinder ved huslejestigninger mv.