BL's mærkesager
De almene boligorganisationer har en bred samarbejdsflade med kommuner og regioner. BL's mærkesager peger mod aktuelle indsatser, hvor de almene boligorganisationer bidrager til at løfte samfundet og markere, hvad vi arbejder for.
Tilpas lokalområder med affolkning
Lokalområder med affolkning skal tilpasses, omstilles og styrkes, da der er rekordmange tomme boliger udenfor de større byområder. I 2023 mistede boligafdelingerne næsten 300 mio. kr. i huslejeindtægter. Tomme ældreboliger kostede kommunerne yderligere 270 mio. kr. De mange tomme boliger skæmmer byer og lokalområder og kan hæmme både tilflytning, fastholdelse og udvikling.
Boliger til fremtidens behov
Vi bliver flere ældre, og mange vil gerne blive boende i trygge og kendte rammer. Samtidig vokser behovet for fleksible boligformer som bofællesskaber, seniorboliger og boliger til udsatte. Mange ældre boligafdelinger trænger til renovering, og vi skal sikre et varieret udbud af boliger. Boligerne skal passe til fremtidens ønsker – både når det gælder kvalitet og husleje.
Flere nære sundhedstilbud
Der er i dag store udfordringer med geografisk social ulighed i sundhed. I almene boligområder er der næsten dobbelt så stor forekomst af folkesygdomme som KOL og type 2-diabetes, samt en overrepræsentation af borgere med psykiske diagnoser. Regeringens nye sundhedsreform skal gøre det nemmere at få hjælp tæt på, dér hvor behovet er størst. Almene boligområder er et oplagt sted at starte den indsats.
Styrkede rammer for inkluderende fællesskaber
Ensomheden stiger og koster samfundet tæt på 8 mia. kr. årligt i behandling, pleje og tabt produktion. Studier viser, at ensomhed øger risikoen for forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Til gengæld viser de også, at stærke sociale relationer mindsker risikoen for psykiske lidelser og for tidlig død. Der er derfor brug for at udvikle og understøtte lokale fællesskaber, der kan modvirke ensomhed og skabe sunde boligområder.
Mere social støtte til beboere med psykiske lidelser
Antallet af psykisk sårbare borgere stiger, og den almene sektor huser en højere andel end resten af samfundet. Hvis beboere med psykiske lidelser ikke får den nødvendige støtte, kan det føre til mistrivsel hos beboeren, udfordringer med naboskab, mislighold af boliger, lugtgener og konflikter, som påvirker både den enkelte og fællesskabet. Men det behøver ikke at gå så galt. Mere social støtte til de borgere, som har det svært, og en tidlig indsats og bedre samarbejde på tværs kan sikre, at psykisk sårbare fastholdes i egen bolig under trygge rammer og med god trivsel for alle beboere.
Blandede by- og boligområder
Når mange udsatte borgere samles i få boligområder, kan det skabe sociale udfordringer og svække sammenhængskraften. Det gælder både i områder, hvor der kun er få boliger, de har råd til, og i kommuner, hvor boligerne ligger i områder med udlejningsproblemer og tomgang. Gennem strategiske udlejningsaftaler, anvisning og boligsociale indsatser kan kommunen og boligorganisationerne sammen arbejde for en mere balanceret beboersammensætning – og samtidig forebygge tomgang, udlejningsproblemer og social ulighed.
Energi- og klimavenlige boliger
Danmark har forpligtet sig til ambitiøse klimamål og til at følge EU’s direktiver om energieffektivisering og bygninger, som kræver markante reduktioner i energiforbruget og CO₂-neutrale bygninger senest i 2050. Samtidig bliver klimasikring stadig vigtigere, fordi flere oversvømmelser, ekstremregn og stigende grundvand presser vores bygninger og boliger.
Mere biodiversitet i byerne
Mange dyre- og plantearter i Danmark er under pres på grund af ensformige landskaber og intensiv arealudnyttelse. Men byområderne rummer et stort potentiale for at skabe levesteder for planter, insekter og fugle. Mere biodiversitet gør ikke bare byerne smukkere – det kan også øge robustheden over for klimaforandringer, skabe rekreative muligheder for beboerne og styrke både sundhed og trivsel.