
Blandede by- og boligområder
med social sammenhængskraft og en socialt bæredygtig beboersammensætning.
Hvorfor blandede byer?
Boligområder og bydele udvikles i landets 98 kommuner. Her bygges boliger og boligområder, som udgør rammen om det levede liv for kommunens borgere. Målet om den robuste by understøtter, at alle boligområder skal have en blandet og socialt bæredygtig beboersammensætning. Der skal være variation og balance i boligtyper og ejerformer. Det kan skabe sociale udfordringer og hæmme sammenhængskraften, når mange udsatte borgere, samles i få boligområder. Det gælder både i områder med få boliger, udsatte borgere har råd til og i kommuner, hvor boligerne er samlet i områder, hvor der er udlejningsproblemer og tomgangsleje.
Gennem strategiske udlejnings- og anvisningsaftaler og boligsociale indsatser kan kommunen og boligorganisationerne samarbejde om at sikre en mere balanceret beboersammensætning på tværs af boligorganisationer og boligafdelinger, samtidig med at de forebygger tomgang, udlejningsproblemer og social ulighed.
Almene boligers muligheder for at bidrage:
Almene boligorganisationer arbejder for at styrke den sociale sammenhængskraft ved at:
- Tilbyde gode og betalbare boliger til alle dele af befolkningen.
- Indgå samarbejder om anvisning og udlejning og om boligsociale indsatser i almene boligområder og afdelinger, så der sikres boliger, til de, der har behov og relevant opsøgende indsats fra kommunen og til de, der har det svært og behov for at støtte for tilpasse sig livet i egen bolig, fx tidligere hjemløse eller borgere med psykiske lidelser.
- Løfte sociale aktiviteter og fællesskaber, der kan styrke lokalområderne.
Hvad kan kommunen gøre for at bidrage:
Kommunen kan understøtte sociale og blandede boligområder ved at:
- Prioritere almene boliger og flere betalbare boliger i byudviklingen.
- Indgå samarbejde om strategiske anvisnings- og udlejningsaftaler med almene boligorganisationer, så der sikres en balanceret beboersammensætning.
- Indgå samarbejde om boligsociale helhedsplaner.
- Tilbyde bostøtteordninger og opfølgning på socialt udfordrede beboere.
- Tilvejebringe billige byggegrunde, så der kan opføres flere betalbare boliger.
- Gøre byggesagsbehandling enklere og hurtigere.
One-pager om blandede by- og boligområder
De almene boligorganisationer samarbejder bredt med kommuner og regioner. Download en one-pager, der beskriver, hvordan almene boligorganisationer arbejder med blandede by- og boligområder og bidrager til at løse de lokale udfordringer, og hvordan kommunerne kan deltage i dette arbejde.
