3376 2020

Vi kan tilmed fortælle vores udenlandske gæster, at der i dansk politik er relativ bred opbakning til, at almene boliger er en vigtig del af løsningen i forhold til at sikre København som en blandet by, hvor også folk med ikke så høje indtægter har en chance for at finde en bolig, som de kan betale.

Er nødt til at skuffe

Vi fortæller om planlovens mulighed for at sikre op til 25 procent almene boliger i nye byområder, som netop har været med til at sikre almene boliger også på de mest attraktive steder i København. Det udløser internationale, anerkendende nik.

Og det er jo rigtigt fint, men... Hvordan går det egentlig med at realisere nye almene boliger? Det er her, hvor vi desværre må skuffe med, at så godt går det heller ikke med den danske model i Danmarks hovedstad.

I hvert fald ikke, når det drejer sig om at etablere nye, almene boliger i byen. Bolig- og Planstyrelsen har sat tal på det.

I en rapport fra juni i år konkluderer de, at planlovens bestemmelse faktisk bliver brugt i lokalplaner for nye byområder, især i København og Aarhus, og at dér, hvor der er kommet nye almene boliger qua planlovens bestemmelse, er huslejen i de almene boliger i gennemsnit 560 kroner billigere (årligt per kvadratmeter) end i en tilsvarende privat udlejningsbolig. Det svarer til en huslejeforskel på 46 procent.

De konkluderer også, at der i København er opført 8.524 nye boliger i områder, hvor der i lokalplanen er stillet krav om andelen af almene boliger.

Men også, at af de 8.524 boliger er kun 392 almene familie- eller ungdomsboliger. Det svarer til, at under fem procent af boligerne er endt som almene.

Kommunal sagsbehandling er langsommelig

Der er altså meget, meget langt op til de 25 procent, som man politisk har muliggjort, og det er unægtelig et problem. Så vi taler mere om at bygge almene boliger – end vi bygger dem.

I BL har vi naturligvis interesseret os for, hvilke barrierer der er for i langt højere grad at realisere de gode intentioner i planloven, og hvordan vi overkommer dem i fremtiden.

Ingen tvivl om, at vi har en udfordring i forhold til langsommelig kommunal sagsbehandling og særlige krav til alment nybyggeri.

Begge dele har ledende kandidater til kommunalvalget i København erklæret sig villige til at gå i clinch med. Det satser vi på.

Stil betingelser til byggeriet

Men det kunne også være en god ide at kigge på, hvordan man giver byggetilladelser. Det er ikke nok, at udviklere skal reservere op til 25 procent af et nyt byområde til almene boliger.

Der er brug for, at der stilles som betingelse, at de almene boliger bygges i samme takt, som man opfører boliger til privat udlejning eller ejerboliger.

Og så kan der med fordel fra start etableres konsortier, hvor private og almene aktører går sammen for at planlægge området som et samlet hele.

Her er Grønttorvet i Valby et glimrende eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre. Så den gode historie er, at det kan lade sig gøre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) berettede i sin åbningstale tirsdag i Folketinget, at der skal bygges over 20.000 nye almene familieboliger i de større byer. Det giver anledning til optimisme, og mon ikke, at de fleste havner i København, hvor behovet er stort. Hovedstaden vokser som bekendt med godt 7.000 indbyggere om året

De almene boligorganisationer er klar – også med gode ideer til, hvordan den ambitiøse ambition kan realiseres i de kommende år.