3376 2020

En femtedel af boligmassen er almene boliger, og da det i foråret blev besluttet, at der skal renoveres for 30 milliarder kroner i den almene sektor de kommende år, så er fokus naturligvis på, at de store investeringer – finansieret af midlerne i Landsbyggefonden – i høj grad skal understøtte bestræbelserne på at reducere Danmarks samlede CO2-udslip mest muligt.

Energibesparelser på knap 30 procent

Dette fokus skyldes, at langt, langt de fleste af disse renoveringer handler om boligernes såkaldte ”klimaskærm” – altså boligernes ”indpakning”. En tæt forsegling rummer store besparelser - både i energi og CO2 - og med disse milliarder er der dermed lagt op til et stort klimaaftryk.

Hvor stort klimapotentialet er, når det gælder renovering af alle de almene boliger under ét, har BUILD (det tidligere SBi) beregnet. Her er, hvad de fandt frem til (og her kommer en del tal, men det er vigtigt):

I dag udleder opvarmningen af den almene boligsektor samlet set knap 490.000 tons CO2 om året. Alene for etageejendomme, som er mest relevante for klimaskærmsrenoveringer, er udledningerne 315.000 tons om året.

I dag renoverer Landsbyggefonden som standard op til Bygningsreglement 2018 ved renovering af klimaskærm, og en renovering af hele den almene boligmasse op til BR2018 vil kunne give en energibesparelse til opvarmning på knap 30 procent.

Det vil kunne give en CO2-besparelse på samlet godt 147.000 tons per år. Set alene på lejlighedsbyggeri vil CO2-besparelsen være 96.000 tons.

Det batter, når vi ’sparer’ et nyt byggeri

I disse tal er ikke indregnet en anden meget stor faktor i forhold til en langsigtet CO2-besparelse. Jo mere vi renoverer eksisterende, ældre boliger, jo mere erstatnings- og nybyggeri undgår vi.

Nye tal fra Rambøll viser, at CO2-udledningen fra byggematerialerne ved nybyg bare er langt højere, end når en ældre bygningskonstruktion bevares. Derfor vil det virkeligt batte noget i det store klimaregnskab hver gang vi ”sparer” et nybyggeri.

Men er talen om CO2-besparelser i forbindelse med renoveringer overhovedet relevant, når vi alligevel ender med om nogle år at kunne klare hele vores energiforbrug ved hjælp af grønne energikilder? Svaret er entydigt: Ja.

Energibesparelser holder boligudgiften nede

Konsulentfirmaet Ea Energianalyse - som anvendes både af myndighederne i Danmark og andre lande - har regnet sig frem til, at det er såvel privat- som samfundsøkonomisk rentabelt at reducere opvarmningsbehovet i bygninger med en procent årligt frem til 2050.

Den samfundsøkonomiske gevinst skyldes, at den grønne omstilling bliver billigere, når forbruget af energi falder. Samme konklusion når Klimarådet frem til.

Privatøkonomisk er det jo heller ikke ligegyldigt, hvor meget energi man bruger til opvarmning af boligen. Selv om varmen stammer fra vind eller sol, så skal man jo betale for den alligevel. CO2-neutral betyder langt fra gratis. Også derfor er det en vigtig faktor for os i den almene sektor, at sørge for at reducere energibehovet i den almene boligmasse.

Det er med til at holde boligudgiften nede for almene beboere, for hvem det ofte betyder meget i en lille økonomi, at forbrugsudgifterne holdes i ave.

Klima og økonomi skal gå hånd-i-hånd

Sidegevinsterne ved energirenoveringer er desuden bedre indeklima, som både betyder noget for beboernes sundhed og komfort.

Så der er mange gode grunde til, at vi i den almene sektor håber på at kunne satse stort på energirenoveringer i de kommende år. Vi kan opnå så meget til gavn for klimaet og for de almene beboere, og så længe klima og økonomi går hånd-i-hånd, er vi med. Hele vejen.