3376 2020

Udgangspunktet for vederlag til organisationsbestyrelsen skal findes i almenboliglovens § 14a, som fastslår, at bestyrelsen kan tillægges et passende vederlag for dens arbejde. Bestemmelsen omhandler både det løbende vederlag til bestyrelsen og det særlige vederlag i byggesager. Denne artikel omhandler vederlag i byggesager – du kan læse mere om det løbende vederlag her: Bestyrelsesvederlag

Efter bestemmelsen i almenboligloven er der en direkte sammenhæng mellem bestyrelsens arbejde og et passende vederlag. Der er altså ikke tale om, at vederlaget i byggesager afspejler, at bestyrelsen påtager sig et særligt og forøget ansvar.

Reglerne om bestyrelsens vederlag i nybyggeri er nærmere beskrevet i driftsbekendtgørelsens § 33, hvor vederlaget omtales som ”bestyrelsesudgifter”.

”Afdelinger under opførelse betaler byggesagshonorar og bestyrelsesudgifter til boligorganisationen for byggesagsadministrationen”

Afdelingerne skal desuden betale bestyrelsesudgifter, når der gennemføres arbejder eller aktiviteter, som er godkendt af afdelingsmødet efter almenboliglovens §§ 37 og 37b, og medfører en lejeforhøjelse. Det vil normalt handle om forbedrings- og moderniseringsarbejder, der ”hæver bygningens og boligens standard og tilfører ejendommen eller dens omgivelser og dermed boligerne en øget brugsværdi for beboerne” (jf. Driftsvejledningen, kapitel 14.2).

Bestyrelsen kan ikke få vederlag i sager, der ikke medfører en lejeforhøjelse, eller i sager, der kun vedrører vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at der udbetales vederlag ved særligt omfattende og komplicerede vedligeholdelses- og fornyelsesarbejder (herunder fx også støttede renoveringer, der ikke i sig selv medfører lejeforhøjelser). I støttede sager er der ikke krav om, at det budgetterede vederlag i Skema-B nødvendigvis skal udbetales. En eventuel besparelse på vederlaget må ikke anvendes til andre formål i byggesagen.

Som udgangspunkt skal afdelingerne dække de meromkostninger, der er forbundet med deres egne byggesager. Boligorganisationens øvrige afdelinger må ikke få omkostninger eller lide afsavn på grund af sagernes gennemførelse, men omvendt må de selvfølgelig heller ikke få økonomiske fordele eller begunstigelser af, at de byggende afdelinger betaler for meget. Der må derfor tilstræbes en balance mellem bestyrelsens vederlag i byggesager og bestyrelsens faktiske og nødvendige merarbejde i byggesager.

Bestyrelsen fastsætter selv fordelingen af vederlaget på de enkelte medlemmer. Vederlaget er en skattepligtig indkomst for det enkelte bestyrelsesmedlem. Vederlaget kan der ikke udbetales til andre end organisationsbestyrelsens medlemmer.

Lovgivningen indeholder ingen satser eller standarder for, hvordan vederlaget skal beregnes i den enkelte sag. Udgangspunktet må tages i almenboliglovens førnævnte krav om et passende vederlag for bestyrelsens arbejde og i støttevejledningens understregning af, at kommunalbestyrelsen i de konkrete sager må vurdere udgifternes rimelighed.

I støttebekendtgørelsen var der i sin tid et bilag med nogle maksimumsatser for vederlaget. Selvom bilaget forsvandt ud af bekendtgørelsen i 1998, anvender flere stadig satserne som rettesnor – eller ligefrem som standard – for beregning af vederlaget.

BL’s vurdering

Anvendelsen af støttebekendtgørelsens gamle maksimumssatser er efter BL’s opfattelse ikke i overensstemmelse med gældende regler. De kan i visse tilfælde anvendes som rettesnor, men hvis maksimumsatserne anvendes som standard, forholder boligorganisationen sig ikke til, om vederlaget ud fra en konkret vurdering kan anses for passende og rimeligt.

Vederlaget i byggesager må vurderes konkret i den enkelte sag ud fra forventningerne til bestyrelsens reelle og nødvendige merarbejde. Og forventes der intet reelt merarbejde, skal vederlaget naturligvis budgetteres til nul.

Når organisationsbestyrelsen skal drøfte vederlaget i byggesager, er der mange hensyn og dilemmaer at forholde sig til. Her er nogle af de mest oplagte:

• Mange bestyrelser har medlemmer med byggeteknisk interesse, viden og erfaringer. Det kan bidrage meget positivt til bestyrelsens arbejde med byggesager, men det kan i visse tilfælde også medføre, at de pågældende medlemmer påtager sig arbejdsopgaver, der ligger udenfor bestyrelsens ansvarsområde. Det kan give en uhensigtsmæssig rolleforvirring ift. de professionelle parter i byggesagen og et unødigt merarbejde for bestyrelsen.
• Er bestyrelsens vederlag ved byggesager baseret på traditioner eller ubegrundede udbetalinger, kan det lede til mistanke om personlige interesser og præferencer
• Byggeudvalg suppleres ofte med fx nuværende eller fremtidige beboere, der yder en stor og betydningsfuld indsats. Når vederlaget kun kan udbetales til medlemmer af organisationsbestyrelsen, opstår der en urimelig og uforklarlig forskelsbehandling
• Anvendelsen af standardberegninger for bestyrelsens vederlag i byggesager kan sløve eller fjerne bestyrelsens opmærksomhed på, om vederlaget efter en konkret vurdering er fastsat på et passende og rimeligt niveau
• Bestyrelsens eller medlemmernes vederlag i byggesager kan risikere at stå i et urimeligt forhold til beboernes gennemsnitlige privatøkonomi og dermed give mistanke om, at bestyrelsen/medlemmerne påtager sig opgaverne ud fra usaglige, privatøkonomiske hensyn
• Modeller for udbetaling af vederlag efter fx medgået tid kan – særligt i mindre sager – risikerer at medføre en meradministration, der ikke står i forhold til den opnåede viden og de opnåede besparelser
• Manglende åbenhed om vederlaget kan føre til mistillid, mistænkeliggørelse og misundelse i og udenfor boligorganisationen – også selvom det er fastsat på et rimeligt niveau