3376 2020

Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen) behandler arbejdsskader anmeldt i henhold til arbejdsskadesikringsloven, og der udbetales som udgangspunkt erstatning herfra, hvis det vurderes, at skaden er opstået som led i udførelsen af arbejdet, og det er således uden betydning, om der er noget at bebrejde arbejdsgiver.

I forhold til erhvervssygdomme viser retspraksis, at det kan være vanskeligt for en medarbejder at opnå erstatningskrav over for arbejdsgiver, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring har afvist at anerkende erhvervssygdommen som en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadeloven, fordi erhvervssygdommen ikke anses for at være en følge af arbejdets udførelse.

I en vejledning fra det daværende Arbejdsskadestyrelsen er det anført, at der indgår en række forhold ved vurderingen af, om udsættelse for solstråling i forbindelse med arbejdets udførelse vil kunne føre til en anerkendelse af, at der er tale om en arbejdsskade. Som anført lægges der vægt på blandt andet følgende forhold:

• Der skal være tale om udendørs arbejde, som har medført en væsentlig erhvervsmæssig soludsættelse. 
  
  
• Den erhvervsmæssige UV-strålingsdosis skal som udgangspunkt udgøre mindst 40 pct. mere, end hvad man ville blive udsat for i forbindelse med indendørs arbejde. 
  
  
• Den tidsmæssige udstrækning af udendørsarbejdet (eksponeringen for erhvervsbetinget solstråling) skal endvidere som udgangspunkt udgøre 40 pct. mere, end den samlede soleksponering, man sædvanligvis udsættes for gennem livet.

Ved vurderingen indgår således bl.a. medarbejderens alder, graden af privat soludsættelse, antal år med erhvervsmæssig soludsættelse, og hvor stor en del af arbejdsdagen, der har været erhvervsmæssig soludsættelse.

I lyset af den udvikling, der har været de seneste år i antallet af anmeldte arbejdsskader relateret til hudkræft som følge af soludsættelse og praksis fra Arbejdsskadestyrelsen, kan det bestemt ikke udelukkes, at der på et tidspunkt vil blive rejst en sag, hvor det gøres gældende, at en medarbejder har krav på erstatning.

Arbejdstilsynet har ikke direkte fastsat regler om grænser for eller krav om ”værnemidler” i forbindelse med erhvervsbetinget soludsættelse. I samarbejde med advokater med speciale indenfor arbejdsret har BL imidlertid søgt at vurdere, hvor Arbejdstilsynet kunne tænkes at sætte fokus på dette område med udgangspunkt i de almindelige regler i arbejdsmiljølovgivningen.

Det fremgår af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 9, stk. 2, at: ”Ved arbejde, der foregår udendørs i længere perioder, skal foranstaltninger til beskyttelse af de ansatte mod vejrliget, f.eks. telt, halvtag eller skur, etableres i det omfang, det efter omstændighederne er rimeligt.”

Det fremgår endvidere også af bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 15, at: ”Unødig påvirkning fra stråling skal undgås. Påvirkningen fra stråling under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.”

Den sidste bestemmelse har næppe oprindeligt været tiltænkt naturlig stråling ved soludsættelse, men det kan bestemt ikke udelukkes, at Arbejdstilsynet vil tage udgangspunkt i denne bestemmelse, hvis de på et tidspunkt måtte vælge at sætte fokus på dette område.

Hertil kommer, at der både fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse er fastsat gode råd i forbindelse med soludsættelse, og der er næppe tvivl om, at disse vil blive tillagt betydning, hvis det skal vurderes, om medarbejdere i tilstrækkelig grad er blevet instrueret af sin arbejdsgiver om, hvordan man bedst muligt beskytter sig mod soludsættelse i forbindelse med udendørs arbejde.

På den baggrund kan det derfor anbefales:

Hvis man som arbejdsgiver har medarbejdere ansat, som udfører en væsentlig del af deres arbejde udenfor (40 pct. eller mere af arbejdstiden), vil det efter vores bedste vurdering være hensigtsmæssigt, at man udarbejder en politik for medarbejdere, der udfører en væsentlig del af deres arbejde udenfor, og at denne bygger på de generelt gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen-/Kræftens Bekæmpelse for solbeskyttelse. Med udgangspunkt i disse officielle anbefalinger kan retningslinjerne til medarbejderne i sommerhalvåret eksempelvis være:

”I det omfang, at det er nødvendigt at udføre arbejde udendørs i tidsrummet mellem kl. 12 og kl. 15, og uden at dette kan ske i skygge, bør der anvendes solhat/kasket og tøj, der dækker krop, arme og lår kombineret med solcreme (minimum faktor 15) de steder, hvor solhat/kasket og tøj ikke dækker huden”.

Det kan derfor anbefales, at boligorganisationen altid sørger for, at det obligatorisk udleverede arbejdstøj i forbindelse med ansættelsen giver mulighed for at dække kroppen hensigtsmæssigt i overensstemmelse med anbefalingen til medarbejderne ovenfor.

BL er blevet spurgt af medlemmer, om arbejdsgiveren er forpligtet til at udlevere og dermed betale for solcreme. Det er ikke BL’s vurdering, men som anført ovenfor vurderer vi det som vigtigt, at der foreligger en instruks, som betyder, at medarbejderne er opmærksomme på, hvilke forholdsregler de selv skal tage for at beskytte sig.

Det skal understreges, at anbefalingerne er baseret på de oplysninger, der i øjeblikket kan udledes på området. Men det er før set, at bestemte problemstilling pludselig kan blive skærpet, og derfor kan det være hensigtsmæssigt for boligorganisationer allerede nu at udforme en politik på området med udgangspunkt i den i kursiv ovennævnte tekst.

BL vil følge udviklingen og naturligvis vende tilbage, hvis der bliver behov for yderligere information herom.

Læs mere om arbejdsmiljø

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Lars Schmidt