Igennem et stykke tid er der af og til i konkrete bygge- og renoveringssager med offentlig støtte opstået tvivl om den nærmere fortolkning af reglerne i AB 92 sammenholdt med støttereglerne, især hvad angår spørgsmålet om mulige egentlige fravigelser fra de normale AB 92-regler.
BL Informerer nr.6912
Anvendelsen af AB 92 i alment byggeri – antallet og omfanget af egentlige fravigelser skal begrænses mest muligt
Igennem et stykke tid er der af og til i konkrete bygge- og renoveringssager med offentlig støtte opstået tvivl om den nærmere fortolkning af reglerne i AB 92 sammenholdt med støttereglerne, især hvad angår spørgsmålet om mulige egentlige fravigelser fra de normale AB 92-regler. Denne tvivl har desværre af og til medført alvorlig risiko for, at det pågældende projekt er blevet forsinket mv. – til ulempe for alle parter.
Der blev derfor for nogen tid siden taget initiativ til at skabe større klarhed over eventuelle fravigelser i et samarbejde med bl.a. Dansk Byggeri på baggrund af et arbejde i en intern BL-arbejdsgruppe, hvor flere almene bygherrer var repræsenteret.
Det er dette samarbejde, der nu har båret frugt i form af dette klargørende BL Informerer og den vedhæftede ”minimums-standardaftale”: AB 92 med et begrænset antal fravigelser, tilføjelser og præciseringer samt bemærkninger til brug for de almene boligorganisationer i nybyggeri og renoveringssager. Der er således enighed mellem Dansk Byggeri og BL om, at denne standardaftale som hovedregel og minimum kan indgå i aftalegrundlaget mellem boligorganisationerne og entreprenørerne. Hermed er der dog ikke lagt op til realitetsændringer i forhold til det, der altid har været hensigten med AB og ABT, nemlig at udgøre de fælles juridiske og grundlæggende aftaledokumenter mellem en bygherre og en entreprenør. Vi kan derfor fortsat henvise til den nedenfor nævnte støttebekendtgørelse med tilhørende vejledning nr. 4100 af 27.12.1996 samt vejledning nr. 22 af 31.01.1994 om AB 92.
Opmærksomheden henledes særligt på, at § 7 i AB 92 om bygherrens sikkerhedsstillelse for betalingen til entreprenøren udgår som en egentlig fravigelse af AB. Dansk Byggeri er således enig med BL i, at en fastholdelse af denne bestemmelse i offentligt støttet byggeri er overflødig og blot vil fordyre byggeriet. Bygherren skal dog i den forbindelse kort redegøre for, hvordan byggeriet/renoveringen finansieres.
Efter § 30, stk. 2, i støttebekendtgørelsen nr. 1226 af 14.12.2011 er det som bekendt sådan, at kommunalbestyrelsen skal stille som betingelse, at bygherren – den almene boligorganisation/afdeling – i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler lægger ABR og AB (i totalentreprise ABT) til grund uden fravigelser.
I tilknytning hertil bemærkes, at der i forhold til vedlagte AB 92 i den enkelte byggesag efter en konkret vurdering kan være behov for yderligere fravigelser af AB 92, og at kommunalbestyrelsen efter § 30, stk. 2, har mulighed for at godkende sådanne fravigelser.
For så vidt angår dagbod for overskridelse af fastsatte mellemterminer, skal dog allerede her nævnes, at retspraksis har været tilbageholdende med at anerkende krav herom, medmindre 1) det klart af aftalen fremgår, at overskridelse af mellemfrister er sanktionsbærende, 2) at mellemfristerne er relevante, og 3) at der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.
Efter anmodning fra Dansk Byggeri skal vi endelig henstille, at medlemmerne ikke allerede i en evt. prækvalifikationsannonce stiller entreprenørerne over for et krav om et ubetinget forhåndstilsagn fra garanten (pengeinstitut eller garantiforsikringsselskabet), da den økonomiske belastning allerede i tilbudsfasen kan føre til færre tilbud, og dermed kan kravet reelt reducere konkurrencen til ulempe også for bygherren.
I stedet kan der i prækvalifikationsfasen stilles krav om, at entreprenørerne på prækvalifikationstidspunktet - eksempelvis gennem erklæring fra garanten – dokumenterer, at entreprenøren ”her og nu” ville kunne stille den fornødne garanti.
Samtidig bør det i udbudsmaterialet beskrives, at den (efter tilbudsafgivelsen) vindende entreprenør er forpligtet til at stille en betinget entreprenørgaranti i stand-still-perioden. Den betingede sikkerhedsstillelse skal indebære, at garanten erklærer, at sikkerheden er aktiv fra det øjeblik, kontrakten er indgået/underskrevet. Hvis denne garanti ikke stilles i stand-still-perioden, er tilbuddet ukonditionsmæssigt, og bygherren kan/skal gå videre til tilbudsgiver nr. 2.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Preben Mathiesen