Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.4298

Aftrapning af rentesikring 2009

Reguleringsfaktoren for aftrapning af rentesikringen, som finder sted fra skæringsdag i 2009, er fastsat til 3,32 %. Fastsættelsen er sket på grundlag af stigningen i nettoprisindekset fra juli 2007 til juli 2008, der i den pågældende periode er steget med 4,43 %.

Oprettet: tirsdag den 2. september 2008
Opdateret: fredag den 31. maj 2024

Reguleringsfaktoren for aftrapning af rentesikringen, som finder sted fra skæringsdag i 2009, er fastsat til 3,32 %. Fastsættelsen er sket på grundlag af stigningen i nettoprisindekset fra juli 2007 til juli 2008, der i den pågældende periode er steget med 4,43 %.
 
Meddelelse om rentesikring i 2009 vil blive tilsendt fra Økonomistyrelsen.
 
Da der imidlertid kan gå et stykke tid, inden det sker, skal der som tidligere angives nogle metoder til beregning af aftrapningens størrelse fra skæringsdag i 2009:
 
A. Kendes basisrentebetalingen for 2008, beregnes aftrapningen fra skæringsdag i 2009 som 3,32 % af basisrenten for 2008.

Eksempel 1.

Basisrentebetaling for 2008:1.000.000 kr.
Rentesikring 2008: 400.000 kr.

Aftrapning fra skæringsdag i 2009:  3,32 % af  1.000.000 kr. =  33.200 kr.
Rentesikring fra skæringsdag i 2009: 400.000 kr. ÷  33.200 kr. =  366.800 kr.
 
Basisrentebetaling i 2009:  1.000.000 kr. +  33.200 kr.  =  1.033.200 kr.

B.   Hvis aftrapningen fra skæringsdato i 2008 kendes i kroner, kan aftrapningen fra skærings-dato i 2009 beregnes ved at multiplicere aftrapningen fra skæringsdato i 2008 med 3,165275.


Eksempel 2.  

Rentesikring 2007    410.489 kr.  
÷ rentesikring 2008    400.000 kr.  
= aftrapning 2008    10.489 kr.  
  
Aftrapning 2009:  3,165275  x  10.489 kr.  =   33.200 kr.
Rentesikring 2009:  400.000 kr. ÷  33.200 kr.  =   366.800 kr.

 
C.   Hvis de rentesikringsbærende lån i afdelingen er blevet konverteret, er rentesikringen blevet omberegnet, mens basisrenten/beboerbetalingen videreføres som under de gamle lån.

Basisrentebetalingen fremgår af skrivelsen fra Økonomistyrelsen om omberegning af rentesikringen som følge af konverteringen, og rentesikringsaftrapningen kan principielt beregnes som vist i eksempel 1.

Hvis der i forbindelse med konverteringen blev optaget et rentetilpasningslån til erstatning for det indfriede lån, reguleres basisrenten/beboerbetalingen, indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet nominallån, et såkaldt skyggelån . I dette tilfælde kan rentesikringen ikke beregnes på sædvanlig måde, ligesom oplysningerne, der modtages fra Økonomistyrelsen i løbet af efteråret, heller ikke kan anvendes på almindelig vis. Oplysningerne fra Økonomistyrelsen om rentesikring vedrører nemlig skyggelånet.
 
Nettokapitaludgifterne i 2009 for en afdeling med rentesikring til rentetilpasningslån beløber sig imidlertid til forskellen mellem ydelsen på skyggelånet og rentesikringen for 2009, som vist i eksempel 3.
 
I december 2008 foretages en rentetilpasning og dermed en ændring af ydelsen på afdelingens lån for 2009, hvilket kreditinstituttet giver Økonomistyrelsen meddelelse om. På grundlag heraf sker den endelige rentesikringsberegning for 2009, som Økonomistyrelsen orienterer om i begyndelsen af det nye år. Den endelige rentesikring fremkommer således:
 
Rentesikringskyggelån - (ydelseskyggelån - ydelse rentetilpasningslån)

Eksempel 3.

Foreløbig rentesikring:   
Ydelse skyggelån  1.115.150 kr.
÷ Rentesikring skyggelån 107.710 kr.
Nettokapitaludgift/beboerbetaling  1.007.440 kr.
 
  
Endelig rentesikring:  
Ydelse rentetilpasningslån 2009 : 1.000.000 kr.
÷ Rentesikring rentetilpasningslån = 107.710 ÷ (1.115.150 ÷ 1.000.000) =   -7.710 kr.
Nettokapitaludgift/beboerbetaling 1.007.440 kr.

 
Når basisrenten/beboerbetalingen efter regulering, som vist i eksempel 3, overstiger ydelsen på rentetilpasningslånet, skal forskellen indbetales til Økonomistyrelsen på grundlag af en opkrævning.
 
 
Med venlig hilsen
p.f.v.
Gert Nielsen / Keld Adsbøl