3376 2020

Reguleringsfaktoren for aftrapning af rentesikringen, som finder sted fra skæringsdag i 2006, er fastsat til 1,59 %. Fastsættelsen er sket på grundlag af stigningen i nettoprisindekset fra juli 2004 til juli 2005, der i den pågældende periode er steget med 2,116 %.

Meddelelse om rentesikring i 2006 vil blive tilsendt fra Økonomistyrelsen.

Da der imidlertid kan gå et stykke tid, inden det sker, skal der som tidligere angives nogle metoder til beregning af aftrapningens størrelse fra skæringsdag i 2006:

A. Kendes basisrentebetalingen for 2005, beregnes aftrapningen fra skæringsdag i 2006 som 1,59 % af basisrenten for 2005.

Eksempel 1.

Basisrentebetaling for 2005: 1.000.000 kr.
Rentesikring 2005: 400.000 kr.

Aftrapning fra skæringsdag i 2006: 1,59 % af 1.000.000 kr. = 15.900 kr.
Rentesikring fra skæringsdag i 2006: 400.000 kr. - 15.900 kr. = 384.100 kr.

Basisrentebetaling 2006: 1.000.000 kr. + 15.900 kr. = 1.015.900 kr.

B. Hvis aftrapningen fra skæringsdato i 2005 kendes i kroner, kan aftrapningen fra skæringsdato i 2006 beregnes ved at multiplicere aftrapningen fra skæringsdato i 2005 med 1,277805.

Eksempel 2.

Rentesikring 2004 412.443 kr.
-rentesikring 2005 400.000 kr.
= aftrapning 2005 12.443 kr.

Aftrapning 2006: 1,277805 x 12.443 kr. = 15.900 kr.
Rentesikring 2006: 400.000 - 15.900 kr. = 384.100 kr.

C. Hvis de rentesikringsbærende lån i afdelingen er blevet konverteret, er rentesikringen blevet omberegnet, mens basisrenten/beboerbetalingen er uændret. Basisrentebetalingen fremgår af skrivelsen fra Økonomistyrelsen om omberegning af rentesikringen som følge af konverteringen, og rentesikringsaftrapningen kan principielt beregnes som vist i eksempel 1. Hvis der i forbindelse med konverteringen blev optaget et rentetilpasningslån til erstatning for det indfriede lån, reguleres basisrenten/beboerbetalingen, indtil den svarer til den laveste af enten ydelsen på det indfriede lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet nominallån, et såkaldt skyggelån. I dette tilfælde kan rentesikringen ikke beregnes på sædvanlig måde, ligesom oplysningerne, der modtages fra Økonomistyrelsen i løbet af efteråret, heller ikke kan anvendes på almindelig vis. Oplysningerne fra Økonomistyrelsen om rentesikring vedrører nemlig skyggelånet.

Nettokapitaludgifterne i 2006 for en afdeling med rentesikring til rentetilpasningslån beløber sig imidlertid til forskellen mellem ydelsen påskyggelånet og rentesikringen for 2006, som vist i eksempel 3.

I december 2005 foretages en rentetilpasning og dermed en ændring af ydelsen på afdelingens lån for 2006, hvilket kreditinstituttet giver Økonomistyrelsen meddelelse om. På grundlag heraf sker den endelige rentesikringsberegning for 2006, som Økonomistyrelsen orienterer om i begyndelsen af det nye år. Den endelige rentesikring fremkommer således:

Rentesikringskyggelån - (ydelseskyggelån - ydelserentetilpasningslån)

Eksempel 3.

Foreløbig rentesikring:

Ydelseskyggelån: 1.115.150 kr.

- Rentesikringskyggelån: 162.814 kr.

Nettokapitaludgift/beboerbetaling 952.336 kr.

Endelig rentesikring:

Ydelserentetilpasningslån2006: 1.000.000 kr.

-Rentesikringrentetilpasningslån = 162.814 - (1.115.150 - 1.000.000) = 47.664 kr.

Nettokapitaludgift/beboerbetaling 952.336 kr.

Såfremt basisrenten/beboerbetalingen efter regulering overstiger ydelsen på rentetilpasnings-lånet, indbetales forskellen til Økonomistyrelsen på grundlag af en opkrævning.

Med venlig hilsen
p.f.v.

Gert Nielsen / Keld Adsbøl