3376 2020

• Indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder
• Midlertidig lempelse af den almindelige elafgift
• Midlertidig forhøjelse af børne- og ungeydelsen
• Forøgelse af pulje til udrulning af fjernvarme
• Forøgelse af tilskud til afkobling af gasnettet
• Lempelse af elafgift for varmepumper

For den almene sektor er indefrysningsordningerne for el, gas og fjernvarmepriser, den midlertidige nedsættelse af el-afgiften samt en forhøjelse af børne- og ungeydelsen særlig interessant, for disse tiltag vil potentielt forbedre økonomien for mange trængte familier - også i den almene sektor - og dermed mindske risikoen for udsættelser grundet manglende betaling af husleje. Effekterne af den høje inflation har vi belyst i analysen inflationsanalysen, som også har haft stort mediegennemslag.

Mange uklarheder

Aftalen om vinterhjælp bliver gennemført som en hastelovgivning, hvor lovbehandlingen skal ske før Folketingets åbning den 4. oktober 0222. Lovforslagene blev derfor allerede sendt i høring samme aften, som aftalen blev offentliggjort, med frist til at indgive høringssvar mandag formiddag den 26. september.

De fremlagte lovforslag har en overordnet karakter, og der udestår fortsat et meget stort arbejde med konkretiseringer, herunder følgeændringer i regler for den almene sektor. Dette vender vi tilbage omkring, men her beskrives nogle hovedtræk.

Ordning om indefrysning

Der indføres en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for el- og gas- og fjernvarmeregninger. Husholdninger og virksomheder vil få mulighed for at indefryse betalingen af den del af regningerne for el og gas, der overstiger priserne pr. 4. kvartal 2021. For fjernvarme gælder det tilsvarende, at den del af regningerne, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses.

Den enkelte kunde kan bede sit energiselskab om at få indefrosset den del af betalingen, som ligger over prisloftet, og energiselskaberne henvender sig herefter til staten for at låne det beløb, som kunderne samlet set har fået indefrosset i selskabet.

Undervejs i forhandlingerne af aftalen om vinterhjælp har BL været i tæt kontakt med centraladministrationen og de politiske partier om de særlige forhold i den almene sektor, hvor en stor del af f.eks. fjernvarmen (skønsmæssigt 80 pct.) afregnes direkte mellem beboer og boligselskab via ”bimålere”, mens boligselskabet afregner til fjernvarmeselskabet via en ”hovedmåler”.

Det er helt afgørende, at ordningerne kan administreres smidigt, også i den almene sektor, og ikke påfører boligselskaberne en stor kreditrisiko.

Når beboeren afregner direkte til energiselskabet/fjernvarmeselskabet (husholdningsordning)

Når beboerne har et individuelt kundeforhold til deres energiselskab omkring afregning af el, gas eller fjernvarme, får de ret til at få indefrosset den del af energiregningen, der overstiger de prislofter, der er beskrevet ovenfor.

Aftalen indgås således mellem beboeren og energiselskabet og gælder indefrysning i 12 måneder.  Herefter er der en afdragspause på 1 år, hvorefter indefrysningen kan afdrages over 4 år til en rente på 2 pct.

Disse aftaler er i princippet boligselskabet uvedkommende og angår alene forholdet mellem beboer og energiselskab. Misligholder en beboer aftalen, garanterer staten overfor energiselskabet, og Gældsstyrelsen står for den videre opkrævning hos beboeren.

Det generelle billede ventes at være, at aftaler om indefrysning af elregninger og gasregninger hovedsagelig indgås som individuelle aftaler, fordi beboeren har et direkte kundeforhold til energiselskabet. Undtagelsen kan dog være ungdomsboliger og plejeboliger/institutioner, hvor der kan være afregning gennem boligselskabet.

For fjernvarme vil billedet derimod være helt anderledes, for her vil 8 ud af 10 kundeforhold være mellem beboer og boligselskab, og her skal virksomhedsordningen anvendes, jf. herunder.

Når boligselskabet afregner direkte til energiselskabet/fjernvarmeselskabet (virksomhedsordning)

Boligselskaber kan indgå samme type af indefrysningsaftale med energiselskaberne som de individuelle kunder i de tilfælde, hvor beboerne afregner energiregningen med boligselskabet, fx når fjernvarmen afregnes via bimålere, og boligselskabet har hovedmåleren og kundeforholdet til fjernvarmeselskabet.

I den situation er det boligselskabet, der indgår en aftale om indefrysningsordning med energiselskabet/fjernvarmeselskabet, og ikke den enkelte beboer.

Det er op til den enkelte boligorganisation, om den ønsker at indgå denne aftale om indefrysning. Hvis der indgås en aftale, så vil den obligatorisk omfatte alle de beboere, som afregner fx fjernvarmen med boligorganisationen.

Indefrysningsordningen for boligorganisationer betyder, at den del af energiregningen, der er over de nævnte prislofter, bliver indefrosset i 12 måneder gældende fra den 1. januar 2023. I 2024 vil der være en afdragspause, hvorefter det indefrosne beløb skal afdrages over 4 år, dog altid med mulighed for straks afdrag.

Det indefrosne beløb forrentes med 4,4 pct. i virksomhedsordningen. Men der er i aftalen en særlig ordning for boligorganisationer, som kan modtage et tilskud, således at renten bliver på 2 pct. svarende til den ordning, som beboere kan opnå ved individuel afregning direkte til energiselskabet. Dette kræver en ansøgning til Erhvervsstyrelsen, der administrerer denne pulje.

Virksomhedsordningen og administrationen af denne i forhold til den enkelte beboer

Den politiske aftale om vinterhjælp er reguleret i tre lovforslag, og det understreges, at det er helt op til den enkelte boligorganisation, hvordan en indefrysning på boligorganisationsniveau skal administreres i forhold til de enkelte beboere, der får indefrosset en del af deres energiregning. 

Boligorganisationerne kan formentlig administrere ordningen ved at indefryse den ekstra energiregning og senere afdrage den over de nævnte 4 år gennem en generel huslejeforhøjelse i de enkelte boligafdelinger fordelt efter, hvor stor indefrysningen har været i afdelingerne. En sådan administration kan i givet fald betyde, at nogle beboere kan have fordelen af en lavere energiregning og fraflytte, mens andre tilflyttede beboere senere skal afdrage på indefrysningen. Det kan virke uretfærdigt.

Der kan også tænkes alternative løsninger, hvor indefrysningen søges tilknyttet den enkelte beboer som et slags lån – svarende til den individuelle ordning – men det vil indebære, at den enkelte boligorganisation skal administrere en lang række lånelignende forhold med kreditrisiko vedrørende mislighold.

Arrangementer af denne type er ikke reguleret i lovforslagene, og der er således heller ikke lagt op til hverken statslig garanti eller kompensation for administrationsomkostninger.

Derfor arbejder vi på, at boligorganisationerne skal kunne bruge en lang mere smidig ordning, hvor alle beboere kan få tilbudt en indefrysningsordning direkte med energiselskabet, svarende til den individuelle ordning. Det skal kunne administreres enkelt og uden kreditrisiko for det enkelte boligselskab.

Det videre arbejde

Den brede aftale om vinterhjælp er lavet på meget kort tid, og der er mange løse ender både på vores områder og mange andre områder. BL og andre organisationer skal derfor nu ned i maskinrummet sammen med myndighederne for at sikre en administrerbar ordning med fair omkostnings- og risikofordeling, juridiske afklaringer og eventuelle ændringer i forhold til den almene lovgivning, energiregnskaber m.v. 

Desuden forudsætter gennemførelse af indefrysningsordningen både for husholdninger og virksomheder, at ordningen statsstøttegodkendes af Europa-Kommissionen.

BL orienterer nærmere, så snart vi ved mere omkring ordningerne.




Med venlig hilsen
Bent Madsen / Sanne Steen Petersen / Mette Nørgaard Larsen