3376 2020

Folketinget har netop vedtaget en række ændringer af ferieloven. Ændringerne træder i kraft pr. 1. maj 2011

Nye regler om fritstilling

For boligorganisationerne er det især ændrede regler om ferieafvikling i forbindelse med fritstilling, man som arbejdsgiver skal være opmærksom på (ferielovens § 16).

I dag er samspillet mellem funktionærlovens og ferielovens regler om fritstilling således, at hvis en funktionær er fritstillet i en opsigelsesperiode, anses alt optjent ferie for værende afholdt i opsigelsesperioden, hvis ferielovens varslingsregler og feriens længde tidsmæssigt kan indeholdes i fritstillingsperioden. Det betyder i givet fald, at arbejdsgiven ikke skal betale feriegodtgørelse for den resterende ferie til funktionæren. Dette gælder uanset, om funktionæren reelt arbejder for en ny arbejdsgiver og således ikke har mulighed for at holde ferie.

Efter de nye regler er udgangspunktet derimod, at ferien kun anses for afholdt, hvis den ansatte efter udløbet af et tidsrum svarende til varslingsfristen har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde.

Ferien anses derfor ikke for afviklet, hvis den ansatte under sin fritstilling får anden beskæftigelse, og arbejdsgiveren modregner lønnen herfra i den løn, den ansatte har ret til i fritstillingsperioden.

Nedenstående vises et eksempel:

En funktionær opsiges med fire måneders varsel og bliver med opsigelsen fritstillet. Funkti-onæren opnår arbejde efter en måned. Funktionæren har optjent ret til 25 dages betalt ferie i det efterfølgende ferieår.

Lønnen er hos den gamle og ny arbejdsgiver henholdsvis kr. 25.000 og kr. 30.000 kr.

Nugældende regler:

Nye regler:

Ferie kan ikke anses for afholdt i opsigelsesperioden, da medarbejderen ikke har haft en ar-bejdsfri periode hos den nye arbejdsgiver. Der skal derfor yderligere afregnes feriegodtgørelse med 12,5 % af lønnen i optjeningsåret svarende til kr. 37.500.

Den samlede omkostning ved opsigelse af medarbejderen er således kr. 112.500.

Konsekvenser

Arbejdsgiveren vil derfor fremover ikke kunne betragte hele ferien som afholdt i en fritstillingsperiode, hvis en medarbejder får nyt arbejde i perioden, medmindre den fritstillede medarbejder rent faktisk holder ferien hos den nye arbejdsgiver, og det gør det alt andet lige dyrere for virksomheden at fritstille en medarbejder.

Medarbejderen skal fremover kunne dokumentere over for arbejdsgiveren, at vedkommende ikke har haft en arbejdsfri periode hos den nye arbejdsgiver. Det kan for eksempel ske ved fremvisning af lønsedler eller en erklæring fra den nye arbejdsgiver, og hvis ikke medarbejderen kan det, må virksomheden fortsat betragte ferien som afholdt.

De nye ferieregler bliver ikke alene dyrere for virksomhederne, men det bliver også mere kompliceret. Om virksomheden skal indbetale feriepenge til feriekonto afhænger således af, om medarbejderen kan bevise, at han eller hun ikke har holdt fri på sit nye arbejde.

Hvis medarbejderen ikke får nyt arbejde i fritstillingsperioden, sker der i praksis ingen ændringer, idet medarbejderen så har en lang arbejdsfri periode under fritstillingen.

De nye regler gælder for fritstillinger, der meddeles efter den 1. maj 2011.

Af yderligere ændringer kan arbejdsgivere og medarbejdere, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, aftale individuelt, at ferie udover 20 dage kan overføres til det efterfølgende ferieår - en mulighed, som de overenskomstansatte ikke har i dag, medmindre det udtryk-keligt fremgår af overenskomsten.

Dette får ingen betydning inden for den almene sektor, da de landsdækkende overenskomster indeholder en sådan bestemmelse.

Ikrafttræden

Lovændringerne træder i kraft den 1. maj 2011.

Med venlig hilsen

Bent Madsen      /      Lars Schmidt