3376 2020

Tre ændringer af almenboligloven som opfølgning på boligpakken vedrørende indsat-sen i udsatte boligområder

Folketinget har vedtaget lov nr. 1610, 1611 og 1612 af 22. december 2010 om ændring af al-menboligloven vedrørende:

• Stop for anvisning til "ghettoområder" af borgere fra lande uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (lovforslag L 60),
• styrket indsats i ghettoområder og anvendelse af den almene boligsektors midler (L 61) og
• udvidet flyttehjælp (L 62).

De vedtagne love, der trådte i kraft 1. januar 2011, kan ses på Retsinformation www.retsinfo.dk og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk. Lovforslagene med bemærkninger kan også læses på Folketingets hjemmeside.

Ændringslovene indeholder følgende elementer:

I. Ghettodefinition

Med lovens § 61 a indføres en definition af begrebet "ghetto" som et sammenhængende boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, og som opfylder mindst to af følgende kriterier:

• Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande overstiger 50 pct.
• Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse overstiger 40 pct i gennemsnit over de seneste 4 år.
• Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270 personer, opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.

Visse særlige lovregler knyttes til definitionen, jf. nærmere nedenfor, og regeringen har en målsætning om, at antallet af ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016 og mindst halveret i løbet af de kommende 10 år. Regeringen har desuden til hensigt at etablere et såkaldt strategisk samarbejde med de kommuner, der har ghettoer.

Socialministeriet beregner og offentliggør første gang den 1. januar 2011 og herefter hver den 1. oktober hvilke områder, der opfylder betingelserne.

Det fremgår af listen, at den allerede er blevet reduceret med tre boligområder siden lovforslaget blev fremsat.

Der skelnes nu i loven mellem "ghettoer" og udsatte boligområder i mere bred forstand, ligesom områder omfattet af kombineret udlejning fortsat har sin egen definition.

Det gavner efter BL's opfattelse ikke udviklingen at udpege visse boligområder til "ghettoer". Vi kan imidlertid ikke undgå at henvise til begrebet "ghetto", når der er særlige lovmæssige konsekvenser knyttet til definitionen.

II. Landsbyggefondens midler

• Fondens nuværende renoveringsramme på 2.640 mio. kr. årligt videreføres i perioden 2013-2016 og herudover forhøjes rammen yderligere med i alt 5 mia. kr. i perioden 2011-2013.
• Der afsættes en ramme på 500 mio. kr. i 2011-2014 til fondens andel af kapitaltilførsel ved nedrivning i udsatte boligområder, og fonden får adgang til at overtage en større andel af finansieringen.
• Der afsættes en ramme på 150 mio. kr. årligt i perioden 2011-2016 til støtte til infrastrukturforbedringer i ghettoområder.
• Rammen til en boligsocial indsats i udsatte områder fortsættes i 2011-2014 med 440 mio. kr. årligt, hvoraf indtil 220 mia. kr. kan medgå til nedsættelse af huslejen.
• Herudover skal Landsbyggefonden som hidtil bidrage med 25 pct. af ydelsesstøtten til nye almene boliger og friplejeboliger med tilsagn fra 2011-2014.

Vi henviser nærmere til reviderede regulativer fra Landsbyggefonden, der forventes udstedt i marts 2011.

III. Udlejningsregler

• Styrkede muligheder for at afvise boligsøgende i områder med kombineret udlejning, § 51 b, stk. 1. Reglerne om kombineret udlejning videreføres, og kommunen kan nu beslutte, at også boligsøgende på førtidspension og længerevarende arbejdsløsheds- eller sygedagpenge kan afvises fra at flytte ind i områder, der er omfattet af reglerne om kombineret udlejning. Perioden, hvor boligerne kan stå tomme efter disse regler, forlænges fra 6 til 12 måneder, jf. § 51 b, stk. 8.
• Nyt forbud mod kommunal anvisning i områder, der er omfattet af ghettodefinitionen el-ler kombineret udlejning, § 59, stk. 6 og 7. I disse områder må kommunen ikke anvise følgende:
  
  o Dømte personer, der inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra en institution under kriminalforsorgen og for hvem, der skal udarbejdes en handleplan efter serviceloven,
  
  o Dømte personer under 18 år, der inden for de seneste 6 måneder er blevet løs-ladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt og for hvem der skal udarbejdes en handleplan,
  
  o Personer, der inden for de seneste 6 måneder er blevet opsagt fra tidligere bolig som følge af grove overtrædelser af god skik og orden, og
  
  o Personer, der ikke er statsborgere i et EU eller EØS land eller i Schweiz. Studerende er undtaget fra denne regel.
• Fleksibel udlejning i ghettoområder, § 60, stk. 4. Kommunen kan beslutte, at en boligorganisation ved udlejning af familieboliger i et ghettoområde skal bruge særlige kriterier efter reglerne om fleksibel udlejning, som kommunen fastsætter med henblik på at styrke beboersammensætningen. Dette kan ske uden aftale med boligorganisationen og uden Socialministeriets godkendelse. Kommunens beslutning skal tages op til revision senest efter 4 år.
• Alle boligorganisationer skal bidrage til en balanceret beboersammensætning, § 60 b. Er der i en kommune indgået en samlet aftale om anvisning efter § 59, stk. 2, om fleksibel udlejning efter § 60, stk. 1, eller om annoncering efter § 60 a, stk. 1, der omfatter et flertal af kommunens almene familieboliger, kan kommunalbestyrelsen kræve, at samtlige boligorganisationer omfattes af aftalen. Socialministeren kan desuden efter en kon-kret ansøgning godkende, at en udlejningsaftale, der kun dækker et mindretal af kommunens almene familieboliger udbredes til hele kommunen. Kommunalbestyrelsens beslutning skal tages op til revision senest 4 år efter, at den er truffet.
• Fælles venteliste. Flere af de store boligområder er opdelt i flere afdelinger, der hører til forskellige boligorganisationer. Det gør det vanskeligt og dyrt at blive opnoteret til hele boligområdet. Ved en ændring af udlejningsbekendtgørelsen vil der blive adgang til at kommune og boligorganisationer aftaler fælles udlejning af boligerne. Ordningen vil komme til at gælde generelt. Socialministeriet har oplyst, at en ændring af udlejningsbekendtgørelsen forventes at foreligge inden april 2011.

IV. Udfordringsret

Socialministeren har i § 144, stk. 2, fået en adgang til at fravige reglerne for alment byg-geri med henblik på at fremme indsatsen i udsatte boligområder, der er omfattet af en helhedsplan - uden at der er tale om forsøg. Udfordringsretten har til hensigt at give boligorganisationer og kommuner mulighed for at gøre socialministeren opmærksom på uhensigtsmæssigheder eller begrænsninger i lovgivningen, ligesom ministeren forpligtes til at overveje de pågældende bestemmelser både konkret og generelt.

Der er ikke særlige regler for, hvordan ansøgning om dispensation skal ske. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det skal fremgå af ansøgningen på hvilken måde de gældende bestemmelser står i vejen for nødvendige indsatser i boligområdet. Det er ikke alle bestemmelser for alment byggeri, der kan fraviges, ligesom formålet med det almene byggeri stadig skal være opfyldt. Der gives ikke tilladelser, som medfører diskrimination, forringer borgernes retssikkerhed, suspenderer lejernes rettigheder, sætter beboerdemokratiet ud af kraft, eller som strider mod anden lovgivning, herunder EU-lovgivning. En tilladelse må ikke give anledning til statslige merudgifter.

Ansøger forpligtes til at evaluere initiativet med henblik på at vurdere, om der er anled-ning til ændringer af regelsættet eller til at forlænge tilladelsen.

V. Udsættelser som følge af husordensovertrædelser

Efter hidtil gældende regler har udlejer kun haft mulighed for at få gennemført en umid-delbar fogedforretning om udsættelse af en lejer af et lejemål, der er opsagt som følge af lejerens god skik og orden, hvis udlejeren ved dokumentbevis og partsforklaring har kunnet godtgøre eller sandsynliggøre, at ophævelse af lejeaftalen var berettiget. I mangel heraf skulle udlejeren indbringe sagen for boligretten.

Efter de nye regler får fogedretten mulighed for undtagelsesvis at tillade, at udlejeren også fører et mindre antal vidner med henblik på at godtgøre eller sandsynliggøre, at ophævelse af lejeaftalen er berettiget.

Forslaget vil i praksis navnlig få betydning i oplagte sager, hvor det efter afhøring af nogle få vidner med høj grad af sandsynlighed kan fastslås, at der er grundlag for at ophæve lejeaftalen.

De nye regler findes i § 107, stk. 3, i hhv. almenlejeloven og lejeloven.

VI. Flyttehjælp

Kommunernes adgang til at yde flyttehjælp efter almenboliglovens § 63 c, udvides. Dermed får kommunerne også adgang til at yde beboerne et individuelt tilskud til en start et nyt sted. Reglen gælder for alle almene afdelinger, hvor der er behov for at stimulere fraflytningen.

Udgifter til en ny start et nyt sted kan være etableringsudgifter, f.eks. hårde hvidevarer eller nye møbler, der passer til en ny planløsning. Det kan også være økonomisk hjælp til at betale et nyt indskud.

Retningslinjerne for tilskud til en ny start er de samme, som for den eksisterende ordning. Kommunalbestyrelsen vælger de afdelinger, hvor der er behov for at stimulere fraflytningen, og kan i den forbindelse også tage forebyggende hensyn. Fastsættelsen af den berettigede personkreds er underlagt forvaltningsretlige principper om bl.a. ligebehandling og saglighed. Personkredsen kan f.eks. være beboere uden for arbejdsmarkedet eller be-boere med årsindkomst under et vist niveau. Kommunen kan vælge at afgrænse tilskuddet enten som en tidsbegrænsning, en økonomisk ramme eller som en begrænsning af, hvor mange flytninger der kan være omfattet af tilskudsmuligheden.

Tilskuddet baseres på en beregning af de gennemsnitlige rimelige udgifter hertil i kommunen, og ikke på de faktiske udgifter.

I forbindelse hermed indgår det i satspuljeaftalen, at kommuner med "ghettoer" kan søge om refusion af en del af deres udgifter til flyttetilskud og tilskud til en ny start fra en pulje på 20 mio. kr. i perioden 2011-2014. 

Boligaftalen omfatter også en revideret salgsordning, som fremsættes i et særskilt lovforslag. Vi forventer at dette lovforslag sendes i høring i løbet af januar og fremsættes i februar.

Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren som opfølgning på regeringens ghettostrategi er på vej med et lovforslag om bl.a. reduktion af boligstøtten som sanktion ved manglende forældre-ansvar og manglende opfyldelse af rådighedsforpligtelsen. 

 
Med venlig hilsen

Bent Madsen  /      Birgitte Fæster