BL tilbyder løbende opdateret rådgivning og vejledning til almene boligorganisationer om solcelleanlæg, med særligt fokus på gældende lovgivning, opfyldelse af krav, økonomisk rentabilitet og hensyntagen til beboernes behov.
Skræddersyede tilbud
Rådgivning om ladestandere
Ladestandere fylder mere og mere i landskabet. Både langs motorveje og hos private villaejere, men også i den almene sektor. Det kan være svært at gennemskue, hvad man må, og hvad man ikke må - og ikke mindst hvad man skal i forhold til lovgivningen.
BL tilbyder vejledning og rådgivning i forbindelse med opsætning af ladestandere. Vi hjælper boligorganisationen med at sikre, at beboerne træffer det rette valg ud fra deres behov.
Vi giver rådgivning om, hvorvidt den valgte løsning opfylder krav og regler for etablering af ladestandere i almene boliger, og vejleder samtidig om investeringens rentabilitet. Vi holder os opdateret på lovgivningen og udviklingen i branchen, så vi kan levere præcis og relevant rådgivning til vores medlemmer. Kontaktinformation findes nederst på siden.