Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.4920

Præcisering af brugen af fuldmagter ved afdelingsmøder

 BL har tidligere informeret om de nuværende midlertidige regler for at afgive stemmer ved brugen af fuldmagter til afdelingsmøder.

Det fremgår ikke nærmere af de midlertidige regler, hvordan boligorganisationen skal forholde sig til denne pligt, men en nærmere vejledning herom findes på BL’s coronasite under spørgsmålet

Oprettet: mandag den 3. august 2020
Opdateret: onsdag den 26. juni 2024
Sideansvarlig: Bent Madsen

“Kan man stemme med fuldmagt på et afdelingsmøde - og hvordan?”

Det er muligt at fastsætte en grænse for, hvor mange fuldmagter en beboer må medbringe på et afdelingsmøde. Grænsen må dog ikke indskrænke beboernes rettigheder. Flere boligorganisationer har spurgt til denne grænse.

Trafik- og Boligministeriet har meldt ud, at det er ministeriets opfattelse, at det vil være muligt at begrænse antallet af fuldmagter, som en person eller husstand kan medtage til et afdelingsmøde, men understreger at pligten til at acceptere stemmer afgivet ved fuldmagt skal sikre, at alle beboere fortsat har adgang til at udøve indflydelse som andre beboere, uanset de ikke kan eller vil deltage i mødet som følge af smitterisiko ved COVID-19. Derfor finder ministeriet, at det ved begrænsning af antallet af fuldmagter der kan medtages pr. person eller husstand, bør sikres, at der ikke opstår en situation, hvor beboere ikke har mulighed for at udøve indflydelse gennem en fuldmagt. Dette kan eksempelvis ske ved at give mulighed for at afgive fuldmagt direkte til afdelingsbestyrelsen eller ved at øve indflydelse digitalt.

Trafik- og Boligministeriet har konkret vurderet, at begrænsninger, hvor det alene tillades, at en husstand kan medbringe én fuldmagt (to stemmer), betragtes som en indskrænkning af beboernes rettigheder, der ikke er proportionel med hensigten bag den midlertidige bestemmelse om brugen af fuldmagter.

Det er således muligt at fastsætte en grænse for, hvor mange fuldmagter en fuldmagtshaver kan varetage, men det er op til boligorganisationen at afgøre, hvad der er hensigtsmæssigt under hensyntagen til, at den midlertidige ret til at afgive stemme ved fuldmagt ikke udhules.

Bekendtgørelsen er foreløbigt gældende frem til 1. oktober 2020. Dermed er der en pligt for boligorganisationerne til at acceptere brugen af fuldmagter ved afdelingsmøder indtil denne dato.

 

Med venlig hilsen

Bent Madsen / Christina Iversen.