3376 2020

BL har modtaget Justitsministeriets høring om lovforslag om ændring af tv-overvågning. BL takker for muligheden for at afgive bemærkninger til de foreslåede lovændringer. 
 
Lovforslaget giver anledning til følgende bemærkninger:
 
Præcisering af lovlig tv-overvågning

BL er enig i, at der er et behov for at præcisere, hvornår private lovligt kan foretage tv-overvågning af egne indgange og facader. BL forudsætter i lovændringen, at vurderingen er den samme i hhv. § 2, stk. 1, nr. 3 og nr. 4, der begge regulerer indgange og facader, selvom de foreslåede præciseringer alene knytter sig til § 2, stk. 1, nr. 3.
 
Udvidet adgang til overvågning ved sikkerhedstrusler

Den foreslåede udvidelse af adgangen til tv-overvågning i særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel, forudsætter, at en ansøgning til politiet herom behandles meget hurtigt hos politiet, da bestemmelsen er tænkt anvendt i situationer, hvor der opstår en pludselig sikkerhedstrussel. Dette fremgår også af lovforslagets bemærkninger, men det kræver en særlig opmærksomhed hos politiet, som skal sikres i praksis, således at der sker en hensigtsmæssig behandling hos politiet.
 
Registrering af overvågningskameraer i POLCAM

Justitsministeriet vurderer, at lovforslaget ikke får administrative eller økonomiske konsekvenser af betydning.
 
BL deler ikke umiddelbart ministeriets vurdering af dette. 
 
Det bemærkes, at det af lovforslaget til retsplejelovens § 791 e, stk. 7 fremgår, at politiet kan overtage tv-overvågning med magt, herunder skaffe sig adgang til lokaler, hvorfra tv-overvågningen kan overtages.
 
Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb kan i henhold til bestemmelsens stk. 8 ske efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen skal gives til den, der har rådighed over den tv-overvågning, der har været overtaget. 
 
Hvis ovenstående indgreb skal kunne lade sig gøre, vil det forudsætte, at politiet er bekendt med, hvor de pågældende optagelser lagres, ligesom det vil være nødvendigt med adgangsoplysninger til den pågældende computer/server. Det er derfor usandsynligt, at et sådan indgreb kan ske i praksis uden forudgående kontakt med adgangsgivne kontaktpersoner fra en boligforening. I praksis er det kun få personer pr. boligafdeling under en boligorganisation, som har adgang til videoovervågningen. 
 
Det kræver derfor en større administrativ indsats i de almene boligorganisationer, hvis lovforslaget bliver vedtaget. Foruden de nuværende GDPR-relaterede registreringer og orientering til beboere samt indhentning af tilladelser fra politiet vil det betyde, at boligorganisationernes medarbejdere nu også manuelt skal registrere de mange kameraer i politiets register (POLCAM). Herudover skal der som hidtil ansøges om tilladelse til opsætning af tv-overvågning hvert 5. år. 
 
For de store boligafdelinger – f.eks. i belastede områder med over 170 opsatte kameraer - vil det medføre et større administrativt arbejde, da registreringen af kameraerne skal være sket inden den 15. juli 2020. Hertil kommer, at POLCAM-registret løbende skal holdes ajourført, både hvad angår kameraerne og deres placering, men også ved udskiftning af personale, idet der skal være tilknyttet kontaktpersoner til registret. 
 
Det er derfor BL’s opfattelse, at lovændringen vil have både økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for de almene boligorganisationer, som har boligafdelinger, hvor der er opsat tv-overvågning.
 
Udvidet slettefrist

BL finder det hensigtsmæssigt, at det foreslås at udvide muligheden for at opbevare visse optagelser med personoplysninger i et længere tidsrum end nævnt i lovens § 4 c, stk. 4 (30 dage), i tilfælde hvor det er nødvendigt at hensyn til en indgivet anmeldelse om strafbart forhold. Der kan være et tidsmæssigt behov for at opbevare oplysningerne i længere tid i forbindelse med en anmeldelse til politiet, hvor det ikke er lykkedes at overdrage oplysningerne til politiet indenfor fristen på 30 dage.
 
I juli 2019 blev nye retningslinjer om tv-overvågning fra EDPB (European Data Protection Board) sendt i høring. Heri fremgår det, at der efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra g ved behandling af personoplysninger ved tv-overvågning er en slettefrist på 72 timer, og at en tidsperiode, der går ud over denne, kræver en særlig begrundelse.
 
Det bemærkes dog, at disse retningslinjer endnu ikke er endeligt vedtaget, og at disse derfor kan modificeres i den endelige vejledning fra EDPB.
 
BL forstår Justitsministeriets fremlæggelse af gældende ret og den foreslåede ordning således, at databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra g ikke finder anvendelse på tv-overvågning, der opsættes til kriminalitetsforebyggende formål, og at retningslinjerne fra EDPB således kan fraviges, hvis de skulle blive vedtaget i den form, der var i høring. 
 
Opdatering af pjece

BL bemærker, at det i lovforslagets bemærkninger fremgår, at Justitsministeriet i samarbejde med Datatilsynet vil opdatere den gældende pjece fra marts 2008. 
 
Det fremgår imidlertid ikke, hvad der er påtænkt i forhold til Datatilsynets vejledning om tv-overvågning i boligorganisationer mv. fra november 2012, der supplerede pjecen fra marts 2008. Det skal tilføjes i forlængelse heraf, at hverken pjecen eller vejledningen længere er tilgængelig på Datatilsynets hjemmeside.
 
BL opfordrer derfor Justitsministeriet til at opdatere og offentliggøre  vejledningen for de almene boligorganisationers tv-overvågning , da den har været et rigtig godt og brugbart værktøj for de almene boligorganisationer. 
 
BL har ikke yderligere bemærkninger til ændringen af lov om tv-overvågning.
 
BL står naturligvis til rådighed, hvis der ønskes en uddybning af ovennævnte.
 
 
Med venlig hilsen 
       
Bent Madsen
Adm. direktør