BL Informerer nr.2710
Gennem de senere år har regeringen og Folketinget ændret betydeligt i loven om arbejdsmiljø, jf. tidligere udsendte BL-informerer nr. 38/2004, nr. 28/2006 og nr. 7/2007.
Her i maj måned 2010 har Folketinget med et bredt flertal vedtaget nye tiltag og ændringer i den eksisterende arbejdsmiljølov. Disse bestemmelser træder i kraft den 1. oktober 2010.
Gennem de senere år har regeringen og Folketinget ændret betydeligt i loven om arbejdsmiljø, jf. tidligere udsendte BL-informerer nr. 38/2004, nr. 28/2006 og nr. 7/2007.
Her i maj måned 2010 har Folketinget med et bredt flertal vedtaget nye tiltag og ændringer i den eksisterende arbejdsmiljølov. Disse bestemmelser træder i kraft den 1. oktober 2010.
Generelt indebærer loven en styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljø på virksomhederne og en styrkelse af arbejdsmiljøuddannelsen. Begge dele kan fremover tilrettelægges mere fleksibelt og i højere grad målrettes den enkelte virksomheds og branches behov. Loven medfører også, at der indføres regler om virksomhedernes årlige tilrettelæggelse af arbejdsmiljøarbejdet og mulighed for at aftale en tværgående arbejdsmiljøorganisation for flere virksomheder.
Loven er en udmøntning af anbefalingerne fra det trepartsudvalg bestående af arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet, som har arbejdet med styrkelse af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
BL henviser i øvrigt til Arbejdstilsynets hjemmeside:http://www.at.dk.
Sikkerhedsorganisationen får ved samme lejlighed et nyt og mere tidssvarende navn, så det ændres til arbejdsmiljøorganisationen.
Årsplaner
Som noget nyt skal virksomhederne til at udarbejde årsplaner for deres arbejdsmiljøarbejde. I årsplanerne skal man forholde sig strategisk til arbejdsmiljøarbejdet det kommende år. En årsplan udarbejdes på baggrund af en status og evaluering, således at årsplanen integreres med driften. Årsplanen er vigtigt for arbejdsmiljøudvalget, som skal holde møder efter behov og som passende kan fastlægges i forlængelse af årsplanens indsatsplan. Tidligere var der et krav om fire årlige møder i udvalget og yderligere to møder med alle i sikkerhedsorganisationen.
Dette krav om mødehyppighed bortfalder.
Kompetenceplanlægning
Der er i den nye lov endvidere krav om, at der skal laves en kompetenceplan for medlemmerne i arbejdsmiljøorganisationen. Kompetenceplanen udarbejdes separat, men som udgangspunkt bør kompetenceplanen integreres i virksomhedens almindelige kompetenceplan, så der sker en større integration af arbejdsmiljøet i driftsorganisationen. Kompetenceplanen kan med fordel udarbejdes i forlængelse af årsplanen, så indholdet i en efteruddannelse kan fastlægges i forhold til den indsatsplan, der er fastlagt.
Arbejdsmiljøuddannelsen
Den nye lov betyder også en ændring af uddannelsen, så den i langt højere grad imødekommer virksomhedernes strategiske planer for arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøuddannelsen kommer fremadrettet til at køre i en tretrinsraket, hvor de to første trin skal gennemføres inden for det første år.
Første del bliver en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af tre dages varighed som skal gennemføres indenfor tre måneder efter nyvalg/nyudpegning. Denne obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse skal afholdes af godkendte undervisere.
Anden del er en to dages suppleringsuddannelse, som arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljøorganisationens nye medlemmer, efter de har afsluttet den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. De to dage skal være afsluttet senest et år efter nyvalg/nyudpegningen. Disse dage kan tilpasses den enkelte branche, virksomhed og deres konkrete arbejdsmiljøforhold.
Sidste del skal løbe fremadrettet, hvor alle i arbejdsmiljøorganisationen skal tilbydes 1½ dags efteruddannelse årligt. De 1½ dag kan tilpasses den enkelte virksomhed og dermed den årsplan, som virksomheden har lavet. Er der eksempelvis i årsplanen aftalt en indsats om psykisk arbejdsmiljø ved organisationsændringer, kan den supplerende uddannelse omhandle forandringsprocesser, trivsel og arbejdsglæde.
Nye bestemmelser vedrørende organisering
Sidst, men ikke mindst betyder den nye lov, at den enkelte virksomhed i højere grad selv kan fastlægge antallet af arbejdsmiljøgrupper (tidligere sikkerhedsgrupper), så det passer til den ledelsesmæssige struktur, geografi og virksomhedens størrelse samt kompleksiteten af arbejdsmiljøet. En arbejdsmiljøgruppe vil som nu stadigvæk bestå af en ledelsesrepræsentant og en arbejdsmiljørepræsentant.
Virksomheder med over 10 ansatte skal have en valgt arbejdsmiljørepræsentant, som det kendes i dag, og når der er mere end 34 ansatte, skal der tillige være et arbejdsmiljøudvalg med arbejdsgiveren som formand. I øjeblikket gælder dette krav ved 20 ansatte. I virksomheder med færre end 10 ansatte skal de ansatte fortsat løbende samarbejde med arbejdsgiveren.
Der bliver som nu og fremover stadig mulighed for, at virksomhederne kan organisere sig med endnu større fleksibilitet. Det kræver en organisationsaftale og en virksomhedsaftale. En aftale om en ændret organisering kan bl.a. omfatte strukturen og antallet af personer i organisationen, men også sammenlægning med samarbejdsorganisationen.
Det nye ved aftalerne er, at der kan laves en arbejdsmiljøorganisation for flere driftsmæssigt forbundne virksomheder, flere arbejdsgivere på samme sted, samt kommuner/regioner kan lave en organisation sammen med selvejende institutioner, som de har en driftsoverenskomst med. Disse aftaler håndhæves i øvrigt af det fagretslige system.
Arbejdsmiljøorganisationens generelle regler om opgave og funktion bliver ikke ændret i den nye lov, ligesom der ikke ændres ved pligter og rettigheder. Det er således fortsat arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at virksomhedens samarbejde om arbejdsmiljøet fungerer. Ligeledes berører forslaget ikke arbejdsgiverens, arbejdslederes eller den ansattes almindelige pligter efter arbejdsmiljøloven.
Særreglerne om oprettelse af en arbejdsmiljøorganisation ved 5 ansatte for midlertidige eller skiftende arbejdssteder herunder bygge- og anlægsarbejde opretholdes i den nye lov.
Sammenfatning
Med disse ændringer lægger lovgiverne op til, at virksomhederne bedre kan løfte de nye krav og udfordringer, der følger af forandringerne i arbejdslivet. Det er derfor hensigten, at den nye lov bør derfor udnyttes til at opnå bedre arbejdsmiljø, trivsel og arbejdsglæde, hvilket i sidste ende kan måles på bundlinjen, da tilfredse medarbejdere præsterer bedre og er mindre syge.
Med venlig hilsen
Bent Madsen / Lars Schmidt
