Skip to main content Skip to footer

BL Informerer nr.3407

Ny rygelov (fortsat)

I forlængelse af BL-informerer nr. 29 fra den 8. juni 2007 vil vi uddybe lovens regler og søge at præcisere, hvor lovens bestemmelser kan være relevante for den almene sektor.

Oprettet: tirsdag den 5. juni 2007
Opdateret: torsdag den 30. maj 2024

I forlængelse af BL-informerer nr. 29 fra den 8. juni 2007 vil vi uddybe lovens regler og søge at præcisere, hvor lovens bestemmelser kan være relevante for den almene sektor.

Loven træder i kraft den 15. august i år og indeholder et generelt rygeforbud såvel på det offentlige som det private arbejdsmarked, og loven er derfor primært en arbejdsmiljølov. Herudover indeholder loven bestemmelser om det offentlige rum, herunder kollektive transportmidler, serveringssteder m.m.

Formålet med loven er således at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

Hovedreglen i loven er, at det ikke er tilladt at ryge på indendørs arbejdspladser. Der er dog to undtagelser: Den første undtagelse er, at det på den enkelte arbejdsplads kan bestemmes, at der må ryges i enmandskontorer, men stadig må ingen ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Den anden undtagelse er, at der kan indrettes særlige rygelokaliteter i form af rygerum eller ry-gekabiner. Det vigtige er igen, at ingen må udsættes for passiv rygning, og det være sig i kopirum, i gangarealer mv.

Det er værd at bemærke vedrørende ovenstående afsnit, at ingen medarbejder har krav på enmandskontorer eller rygekabiner.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at bestemmelserne om røgfrie miljøer overholdes, herunder at udarbejde en rygepolitik, og der er mulighed for bødestraf, hvis virksomheden ikke efterlever lovens krav. Rygepolitikken har to minimumskrav: Oplysning om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen, og oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af arbejdspladsens ryge-politik. Hvis en medarbejder overtræder rygeforbuddet, vil det være en misligholdelse af ansættelsesforholdet og det kan derfor i sidste ende føre til afskedigelse.

I forhold til den almene sektor må lovens bestemmelser og intentioner fortolkes på den måde, at de mødelokaliteter, herunder beboerlokaler, hvor afdelingsbestyrelser m.v. afholder deres respektive møder, er faciliteter tilknyttet de enkelte boligorganisationer, hvor bl.a. medarbejdere i løbet af dagen kan have deres færden. Det er hermed BL's vurdering, at der med lovens ikrafttræden fra den 15. august 2007 er rygeforbud i sektorens mødelokaler, og rygere må derfor henvises til de eventuelt opstillede kabiner eller rygerum, hvis rygning skal foregå indendørs.

Ligeledes vil eksempelvis den årlige julefrokost i et af arbejdspladsens tilhørende lokaler som udgangspunkt være omfattet af rygeforbud.

Undtagelsesvis vil lokaler, herunder selskabs- eller fælleslokaler, der udlejes eller udlånes alene til private formål, og hvor der ikke er tale om en arbejdsplads, og hvor der ikke er umiddelbar adgang for offentligheden, falde uden for lovens område, og det vil være overladt til de pågældende beboere, beboergrupper, foreninger o.l. selv at beslutte, hvorvidt der må ryges eller ej til det pågældende arrangement.

Private hjem falder ligeledes udenfor loven, således at man ikke kan forbyde almene beboere at ryge i deres egen lejlighed selvom medarbejdere skal have adgang til lejligheden under forskellige arbejdsmæssige gøremål. Boligorganisationens medarbejdere kan ikke nægte at udføre deres arbejde i en lejlighed, hvor der ryges, men man kan pænt henstille til beboeren, at der ikke ryges, mens arbejdet udføres.

Der må som udgangspunkt efter BL´s opfattelse ikke ryges på trappeopgange og i kældergange eller i fællesvaskerier, da der disse steder udføres arbejdsopgaver af forskellige personalegrupper, som det er lovens hovedformål at beskytte mod passiv rygning.

Partierne bag loven har aftalt, at denne revideres efter 3 år.

Med venlig hilsen

 

Gert Nielsen / Lars Schmidt