3376 2020

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har den 10. januar 2020 sendt udkast til lov om klima i høring. Nedenfor følger BL – Danmarks Almene Boligers bemærkninger til forslaget.

De almene boliger har høje klimaambitioner. BL er derfor glad for, at lovforslaget bygger på baggrund af en bred politisk aftale, som indebærer, at Danmark får en bindende klimalov med et mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030 ift. 1990 og et langsigtet mål om klimaneutralitet i senest 2050 og med Parisaftalens 1,5 graders målsætning for øje.

I den forbindelse bemærker BL med glæde, at lovforslaget lægger op til, at klimaindsatsen skal ske under en række guidende principper. Heraf blandt andet, at indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse. Danmark skal vise, at der kan laves en grøn omstilling og samtidig bibeholdes et stærkt velfærdssamfund, hvor sammenhængskraften og den sociale balance sikres.

BL’s bemærkninger fokuserer på, hvordan regeringen kan levere på dele af de ambitiøse klimamålsætninger på en omkostningseffektiv måde, der understøtter bæredygtig erhvervsudvikling og som samtidig fremmer den sociale balance.

Øg Landsbyggefondens ramme og levér på 1) omkostningseffektivitet…
I februar starter forhandlingerne om en ny boligaftale mellem Folketingets partier. Aftalen skal fastsætte den økonomiske ramme for Landsbyggefonden (LBF), som blandt andet støtter renoveringer af almene boliger. Pengene i LBF indbetales af beboerne i de almene boliger. Men det besluttes politisk, hvor mange penge fonden årligt må anvende til at støtte renoveringerne.

I mange år har den økonomiske renoveringsramme i LBF ikke matchet det aktuelle renoveringsbehov. Derfor er der nu en kø på 450 projekter omfattende mere end 60.000 boliger i hele landetmed et samlet finansieringsbehov på 17 mia. kr.

Hverken kommunernes eller statens budget belastes ved at øge Landsbyggefondens renoveringsramme. Det er derfor meget omkostningseffektivt for regeringen at øge rammen.

Køen af konkrete projekter til LBF renoveringsordning på 17 mia.kr. og omfattende 60.000 boliger er prækvalificerede og klar til at blive sat i gang, hvis politikerne i den kommende boligaftale øger LBF’s renoveringsramme tilstrækkeligt.

En screening af køen viser, at to-tredjedele af disse renoveringer vedrører klimaskærme, altså facader og tage. I praksis betyder det, at gamle boliger bliver løftet op til et nutidigt energireglement med energibesparelsespotentiale på over en tredjedel.

Hertil kommer det løbende renoveringsbehov, som er godt 5 mia.kr. årligt og omfatter ca. 6.000 almene boliger. Lægges boligerne i køen og det løbende årlige renoveringsbehov sammen, så kan der renoveres 120.000 boliger frem til 2030, som vil føre til betydelige energibesparelser. En nøgtern vurdering peger mod, at den almene boligsektor hurtigst kan levere den største samlede energibesparelse i den eksisterende boligmasse i Danmark. Derfor forventes det også, at ét af Klimapartnerskabet for byggeri- og anlægssektorens top-5 anbefalinger er, at LBFs investeringsramme øges.

…2) på bæredygtig erhvervsudvikling
Estimater peger på, at der i EU er behov for energieffektivitets-investeringer i størrelsesordenen 300-570 mia. kr. årligt. Danmark er langt fremme med løsninger og produkter i hele værdikæden, og investeringsbehovet i EU udgør derfor et konkret vækstmarked for danske virksomheder.

I det lys har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse klogt peget på bygge- og anlægsområdet som et af Danmarks stærkeste og mest lovende erhvervsområder. For de næste 20 år skønnes der
alene i den almene boligsektor at være behov for renoveringer i størrelsesorden 100-200 mia. kr.

Investeringspotentialet og -behovet er på mange måder en unik mulighed. For støtten gennem Landsbyggefonden kan sikre et systematisk arbejde med skalerbare og målrettede løsninger, som kan understøtte danske styrkepositioner.

Hertil kommer, at der i Landsbyggefonden i samarbejde med Byggeskadefonden allerede i dag er stort kendskab til og systematisk arbejde med velgennemprøvede løsninger kombineret med innovative tiltag. I forbindelse med den seneste boligaftale i 2014 blev der således afsat 350 mio.kr. af Landsbyggefondens ramme til at udvikle og afprøve innovative energibesparende løsninger. Denne erhvervspolitiske vinkel kan en ny boligaftale bygge videre på.

…3) på den sociale balance
Renovering af almene boliger er også velfærdspolitik. Boliger med kuldebroer og skimmel renoveres til sunde boliger med godt indeklima. Boligkvaliteten for borgere med almindelige og beskedne indkomster forbedres markant.

Andelen af ældre vil stige med næsten en halv million i de kommende år. Det er en stor udfordring at sikre tilstrækkeligt med tilgængelige boliger.

De seneste godt 10 år er 15.000 almene boliger gjort tilgængelige i forbindelse med renoveringer af den eksisterende boligmasse. Det har to store fordele. For det første sikres tilgængelige boliger i nærområdet, så ældre beboere kan blive boende i deres kvarter. For det andet er det omkostningseffektivt. Når boligerne alligevel renoveres, koster det nemlig kun en tredjedel af at gøre dem tilgængelige i forhold til, hvad en ny, tilgængelig bolig koster.

Øges Landsbyggefondens ramme kan mange af de 1 million almene beboere få renoveret deres
boliger for egne opsparede penge, som de har ventet længe på. Nogle har ventet over 10 år.

Konklusion
Sammenfattende er BL positiv over for lovforslagets klima-ambitioner. Høringssvaret peger på de store muligheder, der ligger i en forøgelse af LBFs renoveringsramme i forbindelse med den kommende boligaftale for at levere på både klima-, erhverv- og velfærdsområdet uden en belastning af de offentlige finanser.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør