3376 2020

BL har den 8. december 2020 modtaget høring over Handlingsplan for cirkulær økonomi – National plan for forebyggelse og håndtering af affald 2020-2032, herefter benævnt den nationale affaldsplan.

BL har følgende bemærkninger:

De almene boligers grønne bidrag

BL hilser udkastet til den nye affaldsplan velkomment. BL finder det positivt, at affaldsplanen har sigte på nogle ambitiøse og målrettede klimamål for at nedbringe mængden af CO2-udledning i Danmark. Dette sker bl.a. ved en strømlinet håndtering af affald i hele Danmark, hvor en øget genanvendelse af affald er i fokus.

De almene boligorganisationer spiller en central rolle i affaldsplanens målsætninger. De almene boligorganisationer huser næsten 600.000 husstande, hvilket svarer til lige under 1 mio. affaldsproducerende beboere. BL støtter op om, at affaldssektoren skal gøres grønnere for at kunne sikre en mere klimavenlig affaldssektor i fremtiden til gavn for vores klima.

Driftseffektivisering gælder også affaldshåndtering

Driftseffektivisering er en målsætning og et lovkrav i den almene sektor. Herudover er der et stort fokus på klimavenlige og genanvendelige materialer ved nybyggerier og renoveringer.

Driftseffektiviseringen indebærer, at de driftsomkostninger, som boliger har, effektiviseres i videst muligt omfang. I dette regnskab udgør udgiften til affaldshåndteringen i landets godt 7.000 boligafdelinger en stor del af boligafdelingernes driftsbudget. BL forventer, at det med de nye sorteringskrav alt andet lige vil øge udgifterne lokalt i kommunerne.

De almene boliger bidrager til grønne investeringer på energiområdet. På affaldsområdet kan de almene boligafdelinger bidrage med en mere miljøvenlig affaldshåndtering ved at etablere affaldsordninger, der er både mere økonomisk, tidsmæssig og energibesparende for henteordningen. Dette skyldes, at de fleste almene boligafdelinger har fælles affaldsopsamling.

De almene boligafdelinger har brugt økonomiske ressourcer i form af etableringsomkostninger ved at effektivisere affaldshåndteringen lokalt i boligafdelingerne. Derudover afholder de almene boligorganisationer i flere boligafdelinger udgifter til driftspersonale, der holder orden på boligafdelingens fællesarealer, herunder området for affaldssortering. Driftspersonalet er dels en ressource, som renovationsmedarbejderne har glæde af ved affaldsafhentning, og dels en ressource til forebyggelse af fejlsorteret affald.

Derfor har de almene boligorganisationer stort fokus på, at EU-kravene om affaldssortering i 10 fraktioner sker driftseffektivt og må forudsætte, at kommunerne vil have et tilsvarende fokus i bl.a. gebyrfastsættelsen.

Kostægte affaldspriser

Af den nationale affaldsplan fremgår de overordnede politiske tiltag, herunder ressourcepolitik, klimapolitik og en politik til beskyttelse af miljø og sundhed. Det fremgår af bemærkningerne til miljøvurderingslovens § 46 c om den nationale affaldsplan, at ”Der kan i den forbindelse peges på særlige vinkler på affaldspolitikken for de næste år, eksempelvis øget ressourceeffektivitet, mere miljø for pengene og lign”.

BL vurderer ikke, at der i udkastet til den nationale affaldsplan er tilstrækkeligt fokus på ressourceeffektivitet i forhold til henteordninger til husholdningsaffald. Det er nævnt i udkastet til affaldsplanen på side 75 midt for, at det estimeres, at der ved et almindeligt parcelhus skal være maksimalt 4 affaldsspande – dvs. fire containere til én husstand. Det angives nærmere, at ”Det vil fx fortsat være muligt at gøre brug af kuber og sorteringsøer, hvor lokale forhold ikke tillader indsamling ved matriklen”.

BL vil gerne understrege, at selvom de lokale forhold tillader, at der opsamles affald ved matriklen, så kan f.eks. grundejerforeninger etablere fælles opsamling, for derved at iagttage et princip om ressourceeffektivitet, herunder energi- og materialeeffektiviseringer.

BL mener, at en henteordning, der er administrativt og praktisk mindre byrdefuld for en kommune at administrere, bør resultere i et lavere affaldsgebyr. Dette vil også anspore til, at parcelhusejere eller grundejere med individuel opsamling effektiviserer og etablerer fælles opsamling – uanset om de fysiske forhold tillader fire containere.

BL vurderer, at der mangler incitament til at etablere mere ressourcebesparende affaldsordninger, da kommunerne har mulighed for at sætte priserne sådan, som de finder mest politisk korrekt – og altså ikke ud fra et princip om kostægte priser og grønne anerkendelser.

Det forventes, at implementeringen af affaldsplanen i praksis med flere affaldsfraktioner vil medføre højere udgifter for alle husstande i landet, herunder også for de almene boligorganisationer – og det betyder en stigning i huslejen.

BL anbefaler, at det i den nationale affaldsplan bliver tydeliggjort, at der skal stræbes mod mere ressourceeffektive affaldsordninger, således der er fokus på, at etableringsomkostningerne i overensstemmelse med sorteringskravene er lavest mulige.

BL er klar over, at fastsættelsen af priserne og princippet for fordelingen af affaldsudgifter i kommunerne, er en kompetence, som kommunalbestyrelsen har, jf. affaldsaktørbekendtgørelsens kapitel 5. Dog er BL af den opfattelse, at der i affaldsplanen bør være et klart incitament til at etablere bedre og billigere affaldsløsninger, hvilket underforstået bør afspejle sig i prisen for
den enkelte husstand.

BL anbefaler, at affaldspriserne bør være kostægte ved kommunernes prisfastsættelse.

En mere håndfast ensartethed

Formålet med den nationale affaldsplan er bl.a. at ensarte håndteringen af affald i hele landet.

BL vurderer imidlertid, at princippet om metodefrihed kan efterlade et for stort spillerum lokalt. Dette angår både fastsættelsen af affaldsgebyrer, men også lokale løsninger til affaldshåndteringer, der har forskellige ambitionsniveauer i forhold til ressourceeffektivitet. Der kunne i affaldsplanen opfordres til langt flere minigenbrugsstationer med de almindeligste affaldstyper de steder, hvor visse nærmere kriterier er opfyldt.

Affaldssortering hos ældre og svage beboere

De almene boliger huser mange ældre og svage, som i sin dagligdag har udfordringer med bevægelighed, fysisk helbred og lignende.

BL’s medlemmer er bekymrede for, sorteringskravet utilsigtet kan ramme boligafdelinger med en mere svag beboersammensætning uforholdsmæssigt hårdt. Dette er især tilfældet i de almene ældreboligafdelinger, hvor der er individuel opsamling, men hvor der ikke er plads til i alt 4 containere foran lejemålet.

BL skal derfor på vegne af de almene boligorganisationer forespørge, om denne problemstilling har været til overvejelse, da det ellers ikke ses beskrevet i den nationale affaldsplan. I tillæg hertil, hvorvidt det har været overvejet at finde løsninger, der støtter disse husstande og hjælper dem i mål.

Større risiko for fejlsortering

BL bemærker, at termen fejlsortering og en nærmere beskrivelse heraf ikke fremgår af den nationale affaldsplan. Der fremgår heller ikke en nærmere beskrivelse af, hvornår der er tale om fejlsortering i miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen eller affaldsaktørbekendtgørelsen.

I affaldsaktørbekendtgørelsens kapitel 13 fremgår det, at der kan straffes ved bøde, hvis f.eks. en grundejer undlader at sortere i overensstemmelse med de ordninger, som fremgår af kommunens regulativ for husholdningsaffald, jf. § 9, stk. 2. BL vurderer, at grundlaget for at straffe fejlsortering med bøde er uklart.

Det må alt andet lige formodes, at der qua et større antal affaldsfraktioner vil ske fejlsortering. Hvis fejlsortering kan begrunde et bødepålæg, kan det blive en betydelig økonomisk post i boligafdelingernes driftsbudgettet, som igen vil påvirke huslejen. Ressourcesvage beboere, som også kan have vanskeligt ved at leve op til krav om detaljeret affaldssortering, kan således forårsage ekstraudgifter for dem selv og naboerne.

Da der i landets kommuner fremover skal være en strømlinet affaldshåndtering, så er det BL’s anbefaling, at der redegøres nærmere for, hvordan en fejlsortering skal defineres, om det er strafbart ved bøde, og om der er tålegrænser for mængden af fejlsorteret affald.

Tidshorisonten for de kommunale affaldsplaner og den praktiske implementering

Flere at BL’s medlemmer udtrykker sin bekymring for det tidsmæssige perspektiv, da der skal sorteres i 9 fraktioner fra den 1. juli 2021 og i alt 10 fraktioner fra 1. januar 2022.

Flere kommuner har endnu ikke udsendt information om fremgangsmåden eller de økonomiske konsekvenser. Dette udtrykker flere af BL’s medlemmer bekymring for, da boligorganisationerne ønsker rimelig tid til at forberede etableringerne lokalt med de mest driftseffektive løsninger.

Boligorganisationerne ønsker desuden også at have tid og mulighed for eventuelt at nytænke affaldsområderne i afdelingerne i forhold til omgivelser og nye bedre løsninger, hvilket efter de besluttede datoer virker urealistisk.

En mere innovativ målsætning

BL savner øget tilskyndelse til innovative løsninger i affaldsplanen, hvor automatisering og digitalisering kan spille en aktiv rolle af sortering og afhentning af affald. Der findes sorteringsløsninger i udlandet, hvor sorteringen i høj grad klares af robotter. Det er således værd at overveje, hvor forskellige dele af sorteringsopgaven er placeret.

Et større samfundsøkonomisk fokus

BL bemærker, at der ikke i den nationale affaldsplan er lagt op til, at fælles affaldsopsamlinger, som flere grundejerforeninger kan etablere i fællesskab, kan være ressourceeffektivt. I de almene boligorganisationer kan der etableres driftsfællesskaber mellem flere afdelinger, hvor en fælles affaldsopsamling eksempelvis kan etableres.

Dette kan være driftsbesparende for begge afdelinger, hvis kommunens gebyrfastsættelse sker ud fra et princip om, at den mest rentable – og dvs. mindst byrdefulde - affaldsordning koster mindst. Altså et princip om kostægte priser, der fremmer de mest effektive løsninger.

BL mener af den grund, at der skal være et større samfundsøkonomisk fokus i den nationale affaldsplan, således at der gives et incitament til at etablere mere ressourceeffektive affaldsløsninger lokalt. Det vil være gavnligt for sorteringsindsatsen, miljøet og huslejen.

Med venlig hilsen


Bent Madsen
Adm. direktør