Vi tilbyder kurser hvor deltagerne får kendskab til reglerne om ind - og fraflytning generelt.
Skræddersyede tilbud
Kursus i synsproducerer
Hvad stiller I op, hvis lejer ikke møder op til synet? Hvor er grænsen for slid og ælde? Kan fraflytter efterlade sin vaskemaskemaskine til indflytter?
Mange spørgsmål kan dukke op i arbejdet som synsmedarbejder og det kræver detaljeret viden at syne en bolig.
Med disse kursustilbud har I mulighed for, at alle medarbejdere i boligorganisationen, der syner, får samme viden og en mulighed for - i fællesskab - at drøfte, hvordan den viden skal omsættes i praksis.
Indhold og emner
Vi leverer flere typer af synskurser - helt afhængig af jeres ønsker og behov!
En model kunne være en kursusdag, hvor deltagerne får kendskab til reglerne om ind - og fraflytning generelt. Derudover bliver deltagerne trænet i at vurdere, hvornår der er tale om den acceptable slitage - i modsætning til den uacceptable misligholdelse, som lejer skal betale for genopretningen af.
Undervisningen er tilrettelagt med en variation mellem oplæg, diskussion og opgaveløsning, hvor vi bla. sætter lup på diverse billeder til afklaring af begreberne om misligholdelse. Dagen kan også indeholde et praktisk syn, hvor alle deltagere besigtiger samme lejemål med efterfølgende opsamling i lejemålet.
Programmet kunne være
- Indflytningsrapport og procedure – hvad skal sikres?
- Udlejers vedligeholdelsespligt generelt
- Gennemgang af A- og B-ordning
- Misligholdelse eller slid og ælde?
- Evt. syn af en bolig
- Gennemgang og drøftelse af synsresultater
- Frister i forbindelse med fraflytning
- Diverse udfordringer en synsmedarbejder kan støde på
En anden model kunne være, at de garvede synsmedarbejdere bliver udfordret i forhold til indgroede vaner og mesterlære doktriner, så boligorganisationen kan sikre, at der er fælles rammer og retning i de syn, der bliver foretaget i organisationen. Her vil der være fokus på misligholdelsesbegrebet og de udfordringer en synsmedarbejder kan stå overfor i forbindelse med synet.
Praktisk info og pris
Pris for en kursusdag (fx kl. 9.00 – 15.00) er 18.000 kr.
Deltagerantal: max 15 - 20 personer
Pris for et kort opfriskningskursus (ca. 3 timer) er 12.000 kr.
Deltagerantal: max. 20 personer
Hertil kommer transportomkostninger for konsulent (+ evt. overnatning)
Begge forløb kan tilpasses efter rekvirentens ønsker. Prisen i den forbindelse skal aftales.