3376 2020

BL har den 6. november 2024 modtaget høring over forslag til lov om ændring af reglerne for sociale akuttilbud, reglerne vedrørende klageadgang ved bortvisning fra herberger mv. samt udvidelse af muligheden for handlekommuneskift for borgere på herberger m.v. fra Social- og Boligministeriet.

Den foreslåede løsning har til formål at sikre, at en eventuel tilflytningskommune kan opnå refusion på den evidensbaserede støtte i egen bolig. Det sker ved, at tilflytningskommunen overtager ansvaret for udskrivning, handleplan for borgeren osv. forud for udflytningen. 

Det er positivt, at der gøres tiltag for at løse udfordringer, når borgere krydser kommunegrænser og for at sikre, at borgerne i videst mulige omfang får den rette bostøtte. Det er dog usikkert, om en tilflytningskommune vil have incitament til at indgå aftale med borgeren og den nuværende handlekommune om at overtage rollen som handlekommune. 

Lovforslaget mangler afklaring af, hvilken kommune der har ansvaret for at tilbyde en borger en almindelig bolig, hvis borgeren er visiteret til et botilbud af en kommune og derved har fået en folkeregisteradresse i en anden kommune. 

Hidtil har det været praksis, at handlekommunen havde ansvaret for at finde en permanent boligløsning, hvad enten det handlede om en borger indkvarteret på herberg, krisecenter eller andre typer af tilbud i en anden kommune. Nu oplever vi en uenighed mellem nogle kommuner om, hvilken kommune der har ansvaret for at stille en boligløsning til rådighed, når borgeren har fået en folkeregisteradresse uden for den oprindelige handlekommune på et herberg, 
krisecenter, botilbud eller lignende. Dette ses også i tilfælde, hvor den oprindelige handlekommune har forestået visitationen til botilbuddet. 

Som dette er oplyst for os, skyldes det formuleringen af retssikkerhedslovens § 9, stk. 3. Denne fastslår, at en handlekommune forsat har ansvaret for en borger, der visiteres til eller indskriver sig på forskellige botilbud i forhold til betaling og støtte. Det er imidlertid ikke entydigt afklaret, hvilken kommune der har ansvaret for et tilbud om en efterfølgende varig boligløsning. Her vælger nogle kommuner nu at fastholde, at ansvaret for at tilbyde varig boligløsning påhviler den kommune, hvor borgeren faktisk opholder sig, dvs. efter botilbuddets adresse, uanset hvem der har haft ansvaret for visitering. Det betyder, at når en borger har ophold betalt af en handlekommune i et tilbud i en anden kommune, bliver det ”tilbudskommunen”, der får ansvaret for den varige boligløsning. 

BL vil i denne sammenhæng gøre opmærksom på, at borgere kan komme i klemme, fordi de ikke ved en akut indkvartering på fx herberg eller krisecenter var opmærksomme på, at de skulle have evt. fremtidige boligløsninger fra en ny kommune. 

Samtidig vil ”tilbudskommunen” ikke have et incitament til at tilbyde en boligløsning. Dels betaler handlekommunen for opholdet på botilbuddet, dels vil tilbudskommunen uanset statsrefusion få en udgift til bostøtte i en bolig i kommunen. Servicelovstilbud er meget uens placeret på tværs af landet. Fx rummer 58 af landets kommuner et herberg. Der bør tages højde for dette i en løsning. 

Uklarheden om ansvaret for boliganvisning er uhensigtsmæssig, og vi skal derfor opfordre til, at lov om retssikkerhed tilrettes for at løse de skitserede problemstillinger.
 
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør