3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 20. februar modtaget høring om lovforslaget vedr. systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager mv.

BL bemærker, at tilkendelse af førtidspension siden reformen i 2013 har været baseret på en omfattende sagsbehandlingsproces, hvor flere fagområder indgår i vurderingen af borgerens arbejdsevne og muligheder for beskæftigelse, herunder fleksjob eller andre ordninger på særlige vilkår.

Forslaget om en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager rejser imidlertid spørgsmål om konsekvenserne for de borgere, der evt. får ændret deres ydelsesgrundlag. BL er i den forbindelse særlig opmærksom på, hvilke følger en eventuel ændring i indkomstgrundlaget kan få for beboeres mulighed for at fastholde deres bolig.

Data viser, at førtidspensionsmodtagere ofte har diagnoser eller sygdomme, som formentlig har haft stor betydning for tilkendelsen. F.eks. viser data, at 0,7 % af den danske befolkning er diagnosticeret med skizofreni. Borgere med skizofreni udgør 1,7 % af beboerne i den almene sektor, fordi vi ofte huser borgere med forskellige sårbarheder. Ser man på de 74 udvalgte områder og de beboere, som vil få deres
førtidspensionssag genoptaget, udgør beboere med skizofreni-diagnose 5,9 %.

Data fra VIVE om diagnoser viser desuden, at en betydelig del af de beboere i udvalgte områder, som berøres af genoptagelsen af deres førtidspensionssag, har en eller flere diagnoser relateret til et handicap.
46 % har mindst én diagnose, som er relateret til et psykisk handicap, 12 % har mindst én diagnose relateret til et fysisk handicap, mens 6 % har mindst én diagnose relateret til et sensorisk handicap, opgjort
på baggrund af oplysninger i Landspatientregisteret. Det peger på en betydelig grad af sårbarhed hos den gruppe, som vil få genoptaget deres ydelsessag.

BL har ikke interesse i, at beboere modtager førtidspension uden at være berettiget til ydelsen. Men vi er bekymrede over udsigten til, at nogle beboere kan miste dele af deres indkomstgrundlag og dermed få vanskeligt ved at betale deres husleje og fastholde deres nuværende bolig.

Dette skal ses i lyset af, at gennemgangen af førtidspensionssager sker efter en kontanthjælpsreform, som trådte i kraft 1. juli 2025, som sænkede kontanthjælpsydelserne for borgere, der ikke opfylder op-holds- eller beskæftigelseskravene, samt afskaffet særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere. Herudover fulgte afskaffelsen af ressourceforløb og revalidering og særlig støtte for alle andre målgrupper pr. 1. januar 2026.

Næsten 70 % af de beboere, der nu får deres sag genoptaget, modtog enten en kontanthjælpsydelse eller ressourceforløbsydelse (som nu er afskaffet) forud for førtidspensionen. Det nærværende lovforslag indebærer således en risiko for, at flere af disse borgere vil overgå til kontanthjælp, hvor der ikke længere er mulighed for alternative ydelser, hvis de vurderes ikke længere at være berettiget til førtidspension, og ikke umiddelbart kan komme i job.

Det er samtidig usikkert, om de berørte beboere vil have mulighed for tilstrækkeligt hurtigt at finde en bolig, der svarer til deres nye betalingsevne, hvis deres førtidspension bortfalder. BL håber, at dette perspektiv vil blive inddraget i den videre proces.

Endelig bemærkes det, at en lavere eller slet ingen ydelse for flere beboere kan få den utilsigtede konsekvens, at gennemsnitsindkomsten vil falde i flere af de udvalgte boligområder. Gennemsnitsindkomsten målt i forhold til regionen er et af de nøgletal, som ligger til grund for den nuværende udpegning af forebyggelsesområder og udsatte boligområder i parallelsamfundslovgivningen.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør