3376 2020

BL har den 23. september 2024 modtaget høring over reviderede retningslinjer for indsatsen mod hjemløshed. 

Generelle bemærkninger
Almene boligorganisationer stiller passende boliger til rådighed for alle med behov herfor til en rimelig husleje. Kommunerne har mulighed for at få stillet hver 4. ledige bolig til rådighed for kommunal anvisning. Boligorganisationer og kommuner har også mulighed for at indgå aftaler om at benytte særlige boligtyper, som fx skæve boliger og udslusningsboliger. 

Når boligorganisationerne stiller boliger til rådighed for kommunal anvisning, har boligorganisationerne en særlig interesse i at bostøtten til de anviste borgere tilbydes og fungerer. Det skyldes dels hensynet til at borgeren kan fastholde et liv i egen bolig, og dels hensynet til at de øvrige lejere og de ansatte i boligorganisationen ikke skal opleve ulemper ved kommunal anvisning, og at udsættelser pga. husordenssager eller restancer forebygges. 

Startboliger
Det er afgørende, at de særlige boligtyper, der kan oprettes til hjemløse, fungerer. Her vil BL særligt fremhæve startboligordningen. Aktuelt er brug af ordningen betinget af, at projekter opnår støtte fra en statslig pulje. Midlerne blev fordelt i 2012-15 og er flere steder tæt på udløb. Der er ikke siden afsat yderligere midler. Når midlerne for længst har været fordelt, og der ikke kan oprettes nye projekter, virker det overflødigt, at ordningen omtales i retningslinjerne. 

BL vil dog påpege, at kommuner og boligorganisationer samarbejder tæt om startboligerne, og at begge parter ytrer tilfredshed med ordningen. En evaluering fra 2016 viser, at den støtte, der er i startboliger opleves som både meningsfuld og værdiskabende, både hos boligorganisationer, kommuner og ikke mindst hos borgeren selv. 

Evalueringen peger således på, at der er basis for at afsætte nye midler til ordningen, så der bliver mulighed for at videreføre det velfungerende samarbejder, men også så der bliver mulighed for at opstarte nye projekter, der hviler på de nuværende kommuners erfaringer. Kun 26 kommuner fik midler i den oprindelige pulje. 

Ordningen kunne med fordel udvides, så kommuner og boligorganisationen kan søge sociale effektinvesteringer hos eksterne parter. 

Fælles udlejningsaftaler
Det er positivt, at retningslinjerne sætter fokus på arbejdet med fælles udlejningsaftaler og på at arbejde databaseret, bl.a. ved brug af de dataark, som Landsbyggefonden har udviklet. Det fælles databaserede arbejde sikrer, at der både er fokus på at finde boligmuligheder for hjemløse og på at opretholde en socialt bæredygtig beboersammensætning i de enkelte boligafdelinger

Hjemløseindsatsen i Odense Kommune har vist, at et tæt samarbejde mellem boligorganisationer og kommune kan betyde, at der findes løsninger, som sikrer at antallet af hjemløse falder, samtidig med, at der tager hensyn til beboersammensætningen.

Tekstnære bemærkninger
Anvisninger for forebyggelse af risiko for hjemløshed (side 23 m.fl.)

Flere steder i retningslinjerne beskrives udslusningsboliger og boliger med midlertidigt huslejetilskud fra Fonden for blandede byer. 

I afsnittet om forebyggelse af udsættelser bør det fremhæves, at der er en særlig risiko for udsættelse, når tilskud ophører i udslusningsboliger eller aftrappes i boliger med midlertidigt huslejetilskud, hvis den anviste borger ikke forinden har opnået bedre indtægt. I mange tilfælde vil bostøtten være nedtrappet eller helt ophørt, før huslejetilskuddet udløber. Kommunerne bør altså – uanset den tilknyttede bostøtte – løbende følge borgere med tilskud, så det forebygges, at de ender med en udsættelse, når de mister huslejetilskuddet. 

Afsnittet om forebyggelse af udsættelser har alene fokus på udsættelser på grund af restancer. 
Mange udsættelser skyldes imidlertid overtrædelser af husorden eller en kombination af restancer og overtrædelser af husorden. Husordenssager kan fx skyldes larm eller generende adfærd overfor naboer eller ansatte. Der er behov for, at bostøtten også har fokus på, at borgeren kan tilpasse sig til livet i egen bolig med naboer, kontakt med ansatte i boligorganisationen mv. Det vil være hensigtsmæssigt, at retningslinjerne også tager stilling til forebyggelse af husordenssager.

Det samme gør sig gældende i faktaboksen på side 25 og i afsnittet om boligfastholdelse på side 
97.

Brug af de evidensbaseret bostøttemetoder (side 24 m.fl.)
I arbejdet med forebyggelse af hjemløshed forekommer der ofte udtalelser om, at borgerne alene må have herbergsophold på højst 3 måneder eller, at de evidensbaserede metoder alene kan bruges til borgere med ophold på herberg. Det er dog alene statsrefusionen, der er afhængig af et forudgående herbergsophold og som ophører efter 3 måneder, når reformen er fuldt implementeret. De evidensbaserede metoder kan ydes til alle med behov herfor. 

Fordi der verserer en anden fortælling, bør retningslinjerne meget præcist italesætte, at frister 
alene handler om statsrefusion. Teksten kan med fordel udbygges på:

- side 24 om unge, der fylder 18, 
- afsnittet om bostøtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed på side 37, 
- afsnittet om specialiseret støtte efter Housing First-tilgangen på side 57, 
- afsnittet om tildeling af bostøtte på side 96 og 
- afsnittet om refusion af kommunernes udgifter på side 123. 

På side 57 fremgår det dog tydeligt, at de evidensbaserede metoder kan benyttes både til hjemløse og personer i risiko for hjemløshed. Her kan man blot tilføje pointen om refusion.

Udslusningsboliger og manglende omtale af boliger med midlertidigt huslejetilskud (side 30 m.fl.)
Målgruppen for udslusningsboliger er upræcist beskrevet.

Målgruppen for boligerne er iflg. almenboligloven: personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som har brug for hjælp til at opnå og fastholde en bolig, herunder personer, der opholder sig i midlertidige boformer efter §§ 107, 109 eller 110 i lov om social service.
 
Den aktuelle formulering i retningslinjerne kan tolkes som om, det er en forudsætning for en udslusningsbolig, at borgeren har ophold på en bestemt boform, men det er det ikke.

Beskrivelsen gentages på side 39 og 89. 

Det vil være hensigtsmæssigt, hvis retningslinjerne opridser de mulige begrænsninger i lejeforholdet i tilskudsperioden, fx muligheden for at kommunen i udslusningsboligen kan bede boligorganisationen om at opsige lejerforholdet, hvis samarbejdet ikke fungerer, forudsat at kommunen stiller et alternativt tilbud til rådighed for borgeren. 

Samtidig kan det med fordel understreges, at ordningen kræver et tæt samarbejde mellem boligorganisation og kommune, fx i forbindelse med forlængelser af udslusningsperioden.

I afsnittet er startboliger omtalt, selvom disse ikke længere kan etableres, fordi midlerne er fuldt udmøntet. Den nyere ordning om boliger med midlertidigt huslejetilskud er derimod ikke omtalt. Puljemidlerne til denne ordning er ganske vist også udmøntet, men her er boligerne ikke etableret endnu. Boliger med midlertidigt huslejetilskud bør omtales alle steder, hvor udslusningsboliger også omtales for at understøtte, at disse boliger etableres indenfor tidsfristen den 31. december 2025. 

Introduktion til lokale fællesskaber (side 35 m.fl.)
Retningslinjen om, at kommunen bør give mulighed for, at tidligere hjemløse kan indgå i lokale sociale aktiviteter, kan med fordel udbygges og præciseres. BL mener, at kommunen bør samarbejde med og brobygge til lokalt foreningsliv og lokale sociale indsatser, fx i form af indsatser og aktiviteter i boligområder, så borgeren lettere får fodfæste og kan indgå i positive fællesskaber i det lokalområde, boligen er beliggende i. Sådanne indsatser kan også understøtte fastholdelsen af boligen (kapitel 4).

Bostøtte i overgangen til egen bolig (side 42 m.fl.)
Øverst side 42 står der: ”Kommunen bør i overgangen fra hjemløshed/ophold på en § 110 - boform til egen bolig tilbyde og hurtigt iværksætte socialfaglig støtte, som er tilpasset den enkelte borger…”

Støtten bør så vidt muligt bør iværksættes før indflytningen i egen bolig, så støtten er til stede eller har været tilbudt allerede ved indflytningen. Dermed kan det sikres, at borgeren får den nødvendige støtte til at søge relevante ydelser og til at gøre boligen til et hjem. Der er også mulighed for allerede her at søge et samarbejde med boligorganisationens ansatte, herunder at borgeren kan give samtykke til, at bostøtten kan etablere kontakt til det boligorganisationens personale, hvilket letter samarbejdet, hvis der opstår behov for kontakt, fx som forebyggelse af husordenssager. 

I afsnittet om løsladelse vil det være hensigtsmæssigt at fremhæve fokus på fastholdelse af boligen ved afsoning, fx ved, at kommunen kan dække udgifter til husleje ved kortereafsoninger og ved at informere personer i længere afsoning om muligheden for fremleje. Denne pointe kunne også tilføjes et afsnit om løsladelse på s. 78.

Udslusningsboliger og startboliger (side 45-46)
Det bør beskrives, at kommunens mulighed for at tilbyde udslusningsboliger er baseret på aftale med udlejer, herunder de almene boligorganisationer. Fastholdes teksten om startboliger, bør det fremgå, at muligheden for at etablere nye startboliger aktuelt ikke er til stede. Dette fremgår fx af teksten om startboliger på side 30.

Introduktion til kapitel 4 om boligindsatser (side 85)
I 2. afsnit side 85 står der: ”Kommunerne kan også i samarbejde med bl.a. de almene boligorganisationer planlægge, udbygge og renovere de almene boliger i byen, ligesom parterne kan samarbejde omkring anvisning af de almene familieboliger og ungdomsboliger, der bliver ledige.”

Ordet ”kan” forslås ændret til ”bør”.

Boligmassen matcher i mange kommuner ikke kommunens behov for anvisning, og der bør derfor tages initiativer i forhold til boligmassens sammensætning lokalt. Det er bekymrende, at kommunerne ikke altid ønsker at indgå aftaler, hvis der er ledige boliger i kommunen. Der er risiko for, at boligområder med ledige boliger får en koncentration af socialt udsatte beboere, samtidig med at der uden kommunal anvisning opstår situationer, hvor borgere, der opnår bolig via venteliste, ikke modtager evidensbaseret bostøtte. 

BL er derfor meget enig i pointen om, at det er væsentligt, at der etableres systematiske procedurer.

Sociale viceværter (side 85)
Flere steder i landet ansættes sociale viceværter for at øge trivslen i et område. Funktionen kan have forskellige titler og være finansieret på forskellig vis. Som nævnt på side 85, kan sociale viceværter spille en positiv rolle i samarbejdet mellem boligorganisation og kommune som et vigtigt supplement til de evidensbaserede housing first indsatser. De sociale viceværter er ikke en del af de fastlagte metoder, og har samtidig en frihed i forhold til ikke at have en myndighedsrolle, som kan give dem adgang til beboere, der er skeptiske over for myndigheder. Samtidig har de sociale viceværter ofte til opgave at understøtte fællesskaber i boligområdet, og kan derfor invitere den enkelte indenfor i disse. Et tæt samarbejdet kan give et bedre samlet resultat af indsatserne. 

Samarbejdet med sociale viceværter bør derfor nævnes i flere afsnit i retningslinjerne, fx i kapitel 2 om forebyggelse af hjemløshed. Samtidig bør der gives flere eksempler på, hvilke betegnelser, der dækker over sådanne indsatser. En mulig formulering kunne være lokale professionelle med kendskab til lokale aktiviteter og fællesskaber fx boligsocial medarbejder eller leder, social vicevært, velkomstvært mv. En bredere formulering kunne guide de kommunalt ansatte i mulige kontakter. 

Anvisninger til boligindsatser til borgere i hjemløshed (side 90-91)
BL foreslår, at der ikke kun i faktaboksen om gældende lovgivning, men også i selve teksterne med punkter nævnes muligheden for at kommunen kan bevilge ydelser til indbo efter aktivlovens § 81, så eventuelle ydelser søges samtidig med at der søges indskudslån, så indbo kan indkøbes forud for indflytning. Dermed forebygges at boligen er tom, når borgeren flytter ind.
 
Faktaboksen udslusningsbolig (side 92)
Afsnittet bør nævne den konkrete bestemmelse i servicelovens § 163 a, om refundering af forskellen mellem huslejen for udslusningsboligen og opholdsbetaling i et botilbud, fordi reglerne om udslusningsboliger er spredt over flere lovgivninger. 

Bekymringshenvendelser (side 98)
BL oplever, at boligorganisationer kan være i tvivl om, hvorvidt bekymringshenvendelser, hvad enten det handler om tidligere varsel/længerevarende varselsperioder end loven foreskriver vedr. restancer, eller om husordenssager, er omfattet af GDPR, dvs. om man som ansat er tvunget til at orientere den pågældende beboer om en bekymringshenvendelse. En afklaring af dette vil være en fordel i samarbejdet. 

Støtte til at kunne bo i egen bolig (side 98 og 101)
Afsnittet om socialpædagogisk støtte på side 101 kunne med fordel nævnes i de indledende punkter i kapitlet på side 98. Som tidligere nævnt er det ikke kun restancesager, der kan føre til udsættelser, og rette støtte kan være et vigtigt værktøj i forhold til at forebygge udsættelser pga. husordensovertrædelser. 

Forberedende grunduddannelse (side 135)
Det kunne fremhæves, at forberedende grunduddannelse giver adgang til at opnå en almen ungdomsbolig på lige fod med andre under uddannelse. 

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør