Skip to main content Skip to footer

Høringssvar

Fremme af besparelser i energiforbruget

Ændring af lov om at fremme besparelser af energiforbruget som følge af Energiaftalen af 29. juni 2018. I lovforslagets udkast indgår ændringer i lov om fremme af energibesparelser og forslag om ophævelse af en række forældede tilskudslove.

Oprettet: fredag den 6. december 2019
Opdateret: onsdag den 12. juni 2024
Sideansvarlig: Mette Nørgaard Larsen

Energistyrelsen har den 8. november 2019 anmodet om eventuelle bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område. 
 
BL har følgende bemærkninger til forslaget:
 
Fremme af besparelser i energiforbruget 

Det foreslås at ændre energispareloven, så der etableres en hjemmel til at kunne yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer til opfølgning af Energiaftalen 2018. Hensigten er, at der skal kunne ydes tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer af både erhvervspuljen og bygningspuljen.
 
Det fremgår ikke klart af forslaget, hvorvidt disse tilskud også gælder for de almene boliger. Det bør derfor præciseres, således det klart fremgår, hvorvidt de almene boliger er omfattet – og dermed er ligestillet med andre boligformer.
 
Fremme af energibesparelser i bygninger

Indledningsvist skal det bemærkes, at BL og de almene boligorganisationer gennem flere år har været i løbende dialog med Erhvervsstyrelsen vedrørende energimærkningsordningen for bygninger, idet omkostningerne ved ordningen er uforsvarligt høje i forhold til nytten. 

 

Baggrunden er følgende: 

  • I almene boliger får beboerne den fulde gevinst ved rentable energiinvesteringer, og de kan kollektivt gennem beboerdemokratiet beslutte disse. I den almene model er der indbygget gode finansieringsmuligheder. Incitamenterne til at gennemføre rentable investeringer er således til stadighed tilstede.
  • Almene boligorganisationer skal løbende opdatere langsigtede drifts- og vedligeholdelsesplaner, og i disse indgår naturligt også overvejelser om rentable energiinvesteringer. Set i det lys er energimærkningsordningen dyrt dobbeltarbejde.

 

Fastholdes energimærkningsordninger i sin nuværende form, må det påpeges, at den har en særlig uhensigtsmæssighed i forhold til række- og kædehuse, hvilket der en stor del af i den almene boligsektor. I dag skal energikonsulenten vurdere hvert hus for sig på trods af, at de er helt ens. Ligesom det er tilfældet for etageboliger, ønsker BL, at det ved ensartet byggeri kun skal være nødvendigt at vurdere en bolig. 
 
Afslutningsvis skal det anføres, at der er næsten 600.000 almene boliger i Danmark, og derfor har det en samfundsøkonomisk betydning, at en ordning som energimærkning tilrettes klogt og omkostningseffektivt. Hertil kommer, at en stor del af beboerne i de almene boliger har nogle af de laveste indkomster.  
 
BL står naturligvis til rådighed, såfremt der ønskes en uddybning af ovennævnte.
 
 
Med venlig hilsen
 
Bent Madsen  
Adm. direktør