3376 2020

Menneskerettighedsdomstolen afsagde onsdag d. 11. januar 2006 dom i to sager om eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked i forhold til Menneskerettighedskonventionen. Domstolen har afgjort, at det var i strid med menneskerettighederne, da to danskere blev tvunget ind i bestemte fagforeninger.

Eksklusivaftaler er således i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 om foreningsfrihed, og domstolen underkender dermed den danske foreningsfrihedslov. Danske domstole har dog tidligere anerkendt eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet.

Hovedaftalen mellem LO og Kooperationen indeholder en eksklusivaftale i § 5, og denne er yderligere skærpet eksempelvis for ejendomsfunktionæ rerne i Mønsteroverenskomstens § 2, stk. 4. Disse paragraffer vil for fremtiden være ugyldige, da menneskerettighedsdomstolens afgø relse har virkning fra den 11. januar 2006.

Ansættelseskontrakter, der har en entydig formulering om, at den ansatte skal være medlem af én bestemt fagforening med henvisning til hovedaftalen (og overenskomsten), bør alene ændres, hvis den ansatte skifter fagforening, og dette efterfølgende meddeles boligorganisationen. For nyansatte kan man fremover i ansæ ttelseskontrakten henvise til den relevante overenskomst for den ansatte. De ansatte kan ligeledes på baggrund af dommen undlade at være medlem af en fagforening, hvis medarbejderen ønsker dette.

I kontrakterne er der ofte bemærkninger om, at tvister (i ansæ ttelsesforholdet) følger bestemmelserne i hovedaftalen mellem LO og Kooperationen. Dette bibeholdes fremover, da dommen alene vedrører eksklusivparagraffen i hovedaftalen.

Den omstændighed, at dommen fra menneskerettighedsdomstolen har umiddelbar virkning, får også betydning for aftalerne om kontingenttræk til fagforeningskontingent. Boligorganisationerne må således undlade at foretage træk for de nuværende ansatte, der begærer sig fritaget herfor, fordi man ikke ønsker medlemskab. For fremtidige ansættelser er automatisk kontingenttræk stærkt tvivlsomt, da medarbejderens faglige tilhørsforhold fremover er arbejdsgiveren uvedkommende.

Den danske stat skal betale en bod på 15.000 kr. til lønmodtageren i den ene sag. Det er juridisk yderst tvivlsomt, om ansatte under de nuvæ ;rende eksklusivaftaler kan rejse erstatningssager, da de fleste har valgt at rette sig efter aftalen og meldt sig ind i den pågældende fagforening. Ligeledes er det tvivlsomt om lønmodtagere, der har brudt eksklusivaftaler og efterfølgende er blevet fyret, kan opnå erstatning, da de dengang selv skulle have rejst sagen. Derfor påpeger flere, at dommen alene får fremadrettet betydning.

Men Beskæftigelsesministeriet er alligevel ved at undersøge, om afskedigede medarbejdere, der ikke ville melde sig ind i en bestemt fagforening, kan opnå erstatning. Men det kan højest komme på ; tale for folk, der har lidt økonomisk tab på grund af en afskedigelse, og en eventuel erstatning må herefter udredes af den danske stat.

En vis usikkerhed omkring enkelte af ovennævnte problemstillinger efter dommen præger stadig aktørerne på arbejdsmarkedet. BL vil løbende orientere boligorganisationerne, hvis elementer i ovenstå ende ændres.

Med venlig hilsen

Gert Nielsen / Lars Schmidt