3376 2020

Det er vandselskabets forbrugere, der har stemmeret. Både forbrugere, som har et direkte kundeforhold til vandselskabet (kunder), og forbrugere (aftagere), der ikke afregner direkte med vandselskabet, fx boligorganisationens lejere, er omfattet af bekendtgørelsens forbrugerbegreb.

Valg af forbrugerrepræsenter beskrives i vandselskabets lokale regler og skal ifølge bekendtgørelsen tilrettelægges, så alle forbrugere har lige indflydelse. Heri ligger først og fremmest, at alle forbrugere skal have samme indflydelse uanset deres forbrug af selskabets ydelser. Det er imidlertid fortsat op til det enkelte vandselskab at lave den nærmere afgrænsning af kredsen af stemmeberettigede forbrugere.

Vandselskabernes brancheforening DANVA har lavet en vejledning om forbrugervalg. Vejledningen tager udgangspunkt i, at der er stor valg- og metodefrihed for vandselskaberne, når det gælder proceduren for gennemførelse af valget – herunder for afgrænsningen af hvem der er stemmeberettiget. Der kan vælges den metode, som stemmer bedst overens med selskabets forbrugersammensætning, og måden valget afvikles på.

Vejledningen henviser til, at Naturstyrelsen i december 2012 har udtalt, at tildeling af stemmeret til forbrugere med et direkte kundeforhold til vandselskabet (kunder) er et praktisk og håndfast kriterium, men at vandselskaberne også bør give forbrugere uden individuel afregning (aftagere) mulighed for at tilmelde sig hos selskabet, hvis de ønsker at stemme.

De enkelte selskabers mulighed for at fastsætte egne regler og afgrænsninger kræver, at boligorganisationen udviser stor opmærksomhed ved deltagelsen i forbrugervalg. Med forbehold for formuleringen af de lokale regler, vil følgende dog gælde som udgangspunkt:

• Boligorganisationen er stemmeberettiget som ”kunde” for de målere, hvor boligorganisation og -afdelinger afregner direkte overfor vandselskabet. Det gælder uanset, om boligorganisationen også er den endelige aftager (ved fx målere til teknikrum, fællesvaskerier, beboerhuse, kontorer, materielgårde mv.), eller om boligorganisationen afregner et forbrug overfor vandselskabet og efterfølgende opkræver dette via vandregnskab overfor beboerne.
  
  
• Beboerne anses som ”brugere/aftagere”, uanset om de afregner direkte med vandselskabet, eller aftager vand fra en måler, som afregnes af boligorganisationen. Beboere, som ikke er i et direkte kundeforhold med vandselskabet, er dog ikke nødvendigvis stemmeberettigede, og der kan gælde særlige vilkår for deres eventuelle stemmeafgivelse (jf. nedenfor under Stemmeafgivelse ved forbrugervalg).

Enhver myndig borger i Danmark er valgbar som forbrugerrepræsentant i et vandselskabs bestyrelse. Der kan ikke stilles krav om, at vedkommende skal være fx kunde/aftager eller have bopæl i vandselskabets forsyningsområde. Vandselskabet kan dog have regler om, at kandidater til bestyrelsen skal have et vist antal stillere, og der kan også gælde begrænsninger for, om vandselskabets egne medarbejde kan vælges.

Forud for forbrugervalget er der mulighed for at opstille kandidater. Organisationsbestyrelsen bør hér overveje, om man ønsker at opstille en kandidat på boligorganisationens vegne. En eventuel kandidat kan findes blandt boligorganisationens beboere, valgte og ansatte, eller man kan vælge at finde en kandidat uden for boligorganisationens regi. Det afgørende er, at kandidaten er interesseret og kompetent.

Når kandidaterne til forbrugervalget er kendt, skal organisationsbestyrelsen tage stilling til, hvilken kandidat man ønsker at stemme på, eller bemyndige andre til helt eller delvist at stemme på boligorganisationens vegne. Boligorganisationen kan i den sammenhæng opfordre beboerne til at gøre brug af deres stemmeret og stemme på boligorganisationens foretrukne kandidat, og/eller boligorganisationen kan anmode beboerne om skriftlig fuldmagt til at stemme på deres vegne.

Boligorganisationen afgør selv, hvordan afgivelsen af boligorganisationens stemmer ved et forbrugervalg skal ske. Retten til at afgive boligorganisationens stemmer og/eller at fastsætte nærmere regler på området hører under organisationsbestyrelsen. Boligorganisationen kan bemyndige andre – herunder fx administrationen eller administrator – til at afgive alle eller dele af boligorganisationens stemmer, men det forudsætter en dokumenteret forudgående beslutning.

Hvis vandselskabet både giver ”kunder” og ”aftagere” adgang til at stemme, vil der kunne afgives stemme både af kunden og den eller de brugere/aftagere, som er tilknyttet en måler, dvs. flere stemmer på samme måler.

Der kan dog i vandselskabets regler være indført forskellige begrænsninger på stemmeretten.

Valgregulativet kan fastsætte, at der alene kan afgives én stemme pr. måler, eller at hver stemmeberettiget kunde eller bruger/aftager alene kan afgive én stemme pr. måler, som denne er tilknyttet enten som kunde eller som bruger/aftager.

Det kan også være fastsat, at hver kunde eller bruger/aftager alene kan afgive én stemme pr. husstand eller ejendom, som denne råder over, uanset om forbrugeren er en fysisk eller juridisk person, og uanset om der er flere målere i ejendommen. Det er beskrevet i DANVA’s vejledning, at det for ejendomme med boliglejemål vil betyde, at udlejer som kunde har én stemme pr. ejendom, som denne ejer, mens lejer som bruger/aftager har én stemme pr. boligenhed/husstand, som lejer råder over.

I kraft af kunderegisteringen er det relativt enkelt for vandselskabet af give deres ”kunder” adgang til at stemme ved forbrugervalget. Hvis vandselskabet desuden giver ”aftagere” uden direkte kundeforhold ret til at stemme ved valget, må vandselskabet sikre relevante procedurer, der på den ene side kan sikre aftagernes mulighed for at stemme og – på den anden side – sikre, at det kun er de reelle aftagere af selskabets ydelser, der får adgang til at stemme.

Hvis valget gennemføres digitalt eller ved brevafstemning, må vandselskabet kunne forudsætte, at stemmer, der afgives ved brug af et ”kundenummer” eller via login eller brevafstemningsblanket, som selskabet har udleveret, er afgivet af en stemmeberettiget forbruger. Det vil i praksis ofte ikke være muligt for vandselskabet at kontrollere i hvert tilfælde, om den fysiske person, der har logget ind og afgivet stemme eller har brevstemt via et kundenummer, faktisk kan handle på kundens vegne.

Hvis vandselskabet konkret bliver bekendt med misbrug af kundenumre eller andre uregelmæssigheder i forbindelse med valghandlingen, må selskabet som ansvarlig for valget, dog være forpligtet til at undersøge, om der er tale om forhold, der har betydning for valgets gyldighed.

En stemmeberettiget kunde/bruger kan afgive sin stemme via fuldmagt, medmindre vandselskabets regler indeholder forbud eller begrænsninger i adgangen til at afgive fuldmagt.

Der kan gives fuldmagt til en fysisk eller juridisk person, som den stemmeberettigede ønsker at bemyndige til at stemme på sine vegne. Den stemmeberettigede kan give fuldmagt til at stemme på en bestemt kandidat eller lade fuldmægtigen beslutte, hvilken kandidat der stemmes på.

Det påhviler den, der afgiver stemme ved fuldmagt at sikre sig, at der er givet fornøden fuldmagt til stemmeafgivningen.

Som nævnt ovenfor kan organisationsbestyrelsen bemyndige andre – herunder fx administrationen eller administrator – til at afgive alle eller dele af de stemmer, boligorganisationen råder over. Dette er i sig selv et fuldmagtsforhold. Organisationsbestyrelsen skal ikke have fuldmagt eller særlig bemyndigelse til at afgive stemmer på vegne af boligafdelingernes målere – det følger af de almindelige og ansvars- og tegningsretsbestemmelser for almene boligorganisationer.

Hvis boligorganisationen herudover ønsker at råde over beboernes stemmer, så forudsætter det fuldmagt fra hver enkelt lejer, uanset om vedkommende lejer er ”bruger” eller ”aftager” i relationen til vandselskabet. Det skal fremgå af lejers fuldmagt, hvem der kan stemme i henhold til fuldmagten.

Som nævnt ovenfor, er det organisationsbestyrelsen, der deltager i forbrugervalgene på vegne af boligorganisation og -afdelinger, men organisationsbestyrelsen kan bemyndige andre til at afgive stemmer på bestyrelsens vegne.

Afdelingsbestyrelser og afdelingsmøder har ingen selvstændig kompetence på området, men de kan naturligvis opfordre organisationsbestyrelsen til fx at opstille eller stemme på særlige kandidater.

Øverste myndighed (repræsentantskab eller generalforsamling) har ingen direkte kompetence på området, men øverste myndighed kan – som led i boligorganisationens administrationspolitik – med fordel fastsætte en overordnet politik for boligorganisationens deltagelse i forbrugervalg på et eller flere forsyningsområder. Herved sikrer man på den ene side nogle klare og kendte rammer for deltagelsen i forbrugervalgene, og på den anden side får organisationsbestyrelsen sikkerhed for, at der i boligorganisationen er politisk opbakning til de fastlagte procedurer.

Når beboeren er i et direkte kundeforhold med vandselskabet, er det kun beboeren, der har rettigheder og forpligtelser overfor vandselskabet – det gælder for betaling såvel som for forbrugerindflydelsen. Vandselskabet kan ikke opkræve restancer eller tab overfor boligorganisationen, og boligorganisationen kan ikke udøve beboerens demokratiske ret i forbindelse med forbrugervalg, medmindre det sker iht. fuldmagt.

Når det er teknisk muligt, kan boligorganisationen som udlejer varsle, at beboeren fremover skal betale udgifter til vand direkte til vandselskabet på grundlag af afregningsmålere (jf. almenlejelovens § 60, stk. 4). Ændringen kan gennemføres uanset eventuelle modstående bestemmelser i beboerens lejekontrakt, men boligorganisationen skal naturligvis sikre tilpasning af fremtidige lejekontrakter for den/de berørte bolig(er).