3376 2020

Særloven betyder, at ukrainske flygtninge har mulighed for at blive indkvarteret på et asylcenter, hvis de ønsker det. De kan også være privat indkvarterede, men de modtager ikke ydelser fra staten, mens ansøgningen om opholdstilladelse er under behandling.

Den 10. marts 2022 tilsluttede Finansudvalget sig et aktstykke, der gav kommunerne mulighed for at sikre indkvartering og forplejning til ukrainske flygtninge, indtil særloven var vedtaget. Nogle kommuner havde allerede da oprettet midlertidige løsninger til husning af flygtninge.

Det forventes, at flygtningene får en hurtig og smidig sagsbehandling og at de meget hurtigt opnår opholdstilladelse. Allerede 4 dage efter, at de har opnået opholdstilladelse overgår ansvaret for husning mv. til den kommune, de bliver visiteret til. Herefter kan børnene begynde skolegang. Der er desuden kommet særlige regler om, at de kan tage arbejde, før de har fået den endelige opholdstilladelse. 

Ukrainske flygtninge kan leje almene boliger på lige fod med alle andre, dvs. at de kan lade sig skrive op på venteliste på lige fod med alle andre. Boligorganisationerne er forpligtede til at udleje efter ventelisten.

Efter særlovens vedtagelse 16. marts 2022 får ukrainske flygtninge meget hurtigt opholdstilladelse. Før de får opholdstilladelse, har de ikke ret til ydelser fra staten eller kommunen, men kan lade sig indkvartere på et asylcenter.  Indtil de kommer i arbejde, vil de modtage selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse som andre flygtninge. Denne udgør aktuelt 6.228 kr. pr. md. for enlige uden børn og 12.456 kr. pr. md. for enlige forsørgere.

Taksterne kan ses her: Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse

Den 28. april 2022 ved Folketinget forslag om en ekstra bestemmelser i særloven om fordrevne fra Ukraine. 

Efter de almindelige regler for anvisning af bolig og midlertidige opholdssteder for flygtninge i integrationsloven, må kommunerne ikke anvise flygtninge til midlertidig eller permanent bolig i et udsat område, herunder i et parallelsamfund eller et omdannelsesområde. Med de nye bestemmelser er dette forbud i integrationsloven modificeret for så vidt angår de ukrainere, der får opholdstilladelse efter særloven om fordrevne personer fra Ukraine.

Det betyder ikke at kommunerne frit kan anvise ukrainske flygtninge til boliger i udsatte områder, parallelsamfund og omdannelsesområder. Der er flg. forudsætninger:

• Kommunen skal vurdere vurderet, at det ikke er muligt at anvise en bolig eller et midlertidigt opholdssted i et andet område.
• Kommunerne skal stadig fortsat overholde anvisningsbestemmelsen i almenboliglovens § 59, stk. 6, som bl.a. som udgangspunkt siger, at der ikke må anvises ikke-EU og ikke-EØS statsborgere til områderne. Også her kan kommunen gøre en undtagelse, hvis kommunen vurdere, at det ikke er muligt at anvise i andre områder.

Der er ikke i den nye særlov lavet ændringer ift. gældende regler om forebyggelsesområder.

Det er en forudsætning for en kommunal anvisning, at flygtningen forinden har opnået opholdstilladelse i Danmark. De første ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse og tildelingen af opholdstilladelse efter særloven om ukrainske flygtninge forventes at gå hurtigt.

Når flygtningene har fået tildelt opholdstilladelse og integrationskommune, vil kommunen kunne benytte sin anvisningsret til at anvise flygtninge til såvel familieboliger som ældre- og ungdomsboliger, alt efter flygtningens målgruppe. Den almindelige regel om anvisning af flygtninge ses i almenboliglovens § 62, som henviser til den almindelige kommunale anvisningsmulighed i almenboliglovens § 59, stk. 1 og 2. Kommunen er dog ikke forpligtet til at benytte anvisningsretten, men kan også vælge kun at stille midlertidig bolig til rådighed.

Når kommuner anviser til en bolig, hæfter kommunen for udgifter til tomgangsleje fra den ledige bolig er til rådighed for kommunen og indtil en anvist lejer overtager boligen og dermed ansvaret for at betale husleje. Herudover garanterer kommunen for misligholdelse, hvis en anvist lejer flytter fra boligen og ikke betaler for istandsættelse ved fraflytning. Kommunen overtager dermed kravet fra boligorganisationen og kan selv forestå opkrævningen. I § 62 er der hjemmel til at kommunen kan få disse udgifter dækket af staten, når det drejer sig om flygtninge.

Man kan i den enkelte kommune indgå aftale om, at boligorganisationerne selv anviser ledige boliger til flygtninge. I så fald skal udlejningen godkendes af kommunen, der fortsat hæfter for tomgangsleje og garanterer for istandsættelse ved fraflytning.

Der er i lovgivningen aktuelt ikke mulighed for, at kommuner kan leje almene boliger til flygtninge, men alene for at de kan anvise flygtninge til ledige boliger, med mindre der er er meget væsentlige udlejningsproblemer i afdelingen. Dvs. at det som hovedreglen er flygtningen, der får en lejekontrakt.

Regler vedr. særlige boligtyper

• Ungdomsboliger: Ungdomsboliger skal som udgangspunkt udlejes til boligsøgende eller andre unge med et særligt behov derfor. Kommunerne kan anvise til unge med boligsociale behov til hver 4. ledige ungdomsbolig. Efter almenboliglovens § 53, stk. 4 kan ledige ungdomsboliger udlejes til andre målgrupper, hvis kommunen godkender det. Men det er i så fald en forudsætning, at der generelt ikke er efterspørgsel efter ungdomsboligerne fra unge uddannelsessøgende/unge med særlige eller boligsociale behov. Unge fra Ukraine kan naturligvis være en del af den almindelige målgruppe. Hvis der er ”ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder” kan der være mulighed for, at ungdomsboliger kan udlejes samlet til kommunen på en tidsbegrænset erhvervslejekontrakt, jf. udlejningsbekendtgørelsens § 41. Herefter kan kommunen benytte boligerne som midlertidigt opholdssted for flygtninge.
  
  
• Ældreboliger/plejeboliger: Ældre- og plejeboliger skal udlejes til ældre eller personer med handicap, der har et særligt behov for sådan en bolig. Også ældreboliger kan dog udlejes til andre grupper, med kommunens godkendelse, hvis der ikke er efterspørgsel efter boligerne hos målgruppen, jf. almenboliglovens § 54. Kommunen anviser i så fald til boligerne. Boliger, som er særligt indrettet til personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap, kan dog ikke udlejes til andre målgrupper. Ukrainske flygtninge kan være i målgruppen for ældre- og plejeboliger efter de almindelige bestemmelser. Hvis der er ”ganske ekstraordinære udlejningsvanskeligheder” kan der være mulighed for, at ungdomsboliger kan udlejes samlet til kommunen på en tidsbegrænset erhvervslejekontrakt, jf. udlejningsbekendtgørelsens § 41. Herefter kan kommunen benytte boligerne som midlertidigt opholdssted for flygtninge.
  
  
• Udslusningsboliger: Udslusningsboliger er almene familieboliger, der kan udlejes til personer med aktuelt ophold på et midlertidigt botilbud pga. midlertidig funktionsnedsættelse (servicelovens § 107) eller på et herberg (servicelovens § 110). Udlejningen er midlertidig i de først to år, og lejeren betaler i denne periode fortsat et beløb svarende til opholdsbetalingen på et botilbud eller herberg, mens kommunen dækker evt. difference ift. huslejen i boligen. Denne ordning kan alene benyttes, hvis flygtningene er indkvarteret på et botilbud efter servicelovens § 107 eller et herberg efter servicelovens § 110. Bestemmelsen om udslusningsboliger findes i almenboliglovens § 63.
  
  
• Deleboliger: Almenboliglovens § 51 a, stk. 4 giver mulighed for at udleje familieboliger som kollektive bofællesskaber for flygtninge. Denne bestemmelse bør benyttes med omtanke, eftersom der pt. er stillet krav om at deleboliger brandsikres, dvs. at der opsættes branddøre og foretages anden brandsikring ift. sådanne eksisterende deleboliger. Såfremt de nærmere krav og økonomien til dækning af sådanne krav bliver afklaret, vil dette afsnit blive opdateret.

Der er krav om obligatoriske fleksibel udlejning i forebyggelsesområder og udsatte områder, herunder også i de tidligere omdannelsesområder, som ikke længere er udpeget, men som har en udviklingsplan, jf. almenboliglovens § 60, stk. 4. Herudover er der krav om kommunal godkendelse af udlejninger i omdannelsesområder.

Ukrainske flygtninge kan godt få en bolig via venteliste i disse områder, men det forudsætter, at de lever op til de fastsatte kriterier om uddannelse eller beskæftigelse.

Med de nye særbestemmelser vedtaget af Folketinget den 28. april 2022, kan kommunerne anvise ukrainske flygtninge til en bolig eller et midlertidigt opholdssted i udsatte områder, hvis ikke det er muligt at tilbyde en bolig eller et opholdssted i et andet område

Ifølge almenboliglovens bestemmelser kan kommunen som udgangspunkt ikke anvise lejere, hvor et medlem af husstanden har statsborgerskab i et land uden for EU, EØS og Schweiz til boliger i hverken udsatte områder eller forebyggelsesområder, jf. almenboliglovens § 59, stk. 6 og 7. Disse bestemmelser er ikke nævnt i særlovgivningen og er derfor fortsat gældende.

Da Ukraine ikke er medlem af EU eller EØS, kan kommunerne ikke som udgangspunkt ikke anvise ukrainske flygtninge til en bolig i disse områder. Der er dog også en undtagelsesbestemmelse i almenboliglovens § 59, stk. 9, hvorefter kommunerne kan se bort fra kravene om anvisning til områderne, hvis det ikke er muligt at anvise en bolig i et andet område. 

Der bør ved evt. anvisning eller udlejning af boliger i udsatte områder til ukrainske flygtninge være opmærksomhed på, at personer med bolig i områderne som udgangspunkt ikke kan opnå familiesammenføring jf. udlændingelovens § 9, stk. 6 nr. 2, som nævner områder på en særlig boligkravsliste. Boligkravslisten er identisk med listen over udsatte områder.

Mange lejere ønsker at hjælpe flygtninge ved at tilbyde husly i et ekstra værelse, enten fordi de kender flygtninge, eller blot fordi de ønsker at hjælpe i den nuværende akutte situation. Det er meget sympatisk, men der er en række forhold, man som lejer skal være opmærksom på:

• Hvis du modtager overførselsydelser (kontanthjælpsydelser, pension/førtidspension eller familieydelser som enlig eller varmetillæg som pensionist mv.)

Når du modtager offentlige ydelser, så kan ydelsen være fastsat ud fra din husstandsstørrelse og sammensætning, dvs. om du har en ægtefælle/samlever og børn. Når flere registreres på din adresse, kan det se ud som om, du har fået en samlever. Du bør derfor på forhånd kontakte din lokale kommune og forklare situationen, hvis du ønsker at give husly til en flygtning, så du sikrer dig, at dine ydelser ikke sænkes.

• Hvis du modtager boligydelse eller boligstøtte

Også hvis du modtager boligydelse eller boligstøtte, er din ydelses størrelse afhængig af antallet af voksne og børn i husstanden. Du bør derfor undersøge hos din kommune eller med UdbetalingDanmark, om dine ydelser påvirkes af, at en flygtning registreres i din husstand.

• Forsikring

Flere forsikringsselskaber har skrevet til deres kunder, at en husstandsforsikring omfatter også ukrainske flygtninge, hvis man vælger at tilbyde husly til dem. Undersøg hvordan dit forsikringsselskab stiller sig.

Der har i pressen den seneste uge været foreslået fra forskellig side, at der skal opstilles krav til private, der ønsker at indkvartere flygtninge, fx om forevisning af børneattester. Der er dog foreløbig ikke særlig lovgivning på dette område.

Lejere har mulighed for at fremleje dele af boligen. Denne mulighed gælder naturligvis også ift. ukrainske flygtninge. Ved fremleje skal man være opmærksom på, at man højst må fremleje halvdelen af lejligheden og at det samlede antal personer, der bor i boligen, ikke må overstige antallet af beboelsesrum jf. almenlejelovens § 64, stk. 1.  Herudover må man ikke fremleje et enkelt værelse til mere end 2 personer, hvis boligen ligger i en kommune, der har tilsluttet sig bestemmelserne i boligreguleringsloven (pr. 1. juli 2022 ændret til lov om boligforhold).

Hvis du fremlejer og modtager offentlige forsørgelsesydelser eller boligydelse/boligstøtte, så bør du undersøge hos din kommune, hvordan fremleje af et værelse i din bolig påvirker dine ydelser, før du indgår en fremlejeaftale, fordi dine ydelsers størrelse kan være afgjort ud fra din boligs størrelse og din husstandssammensætning.

Selvom flere forsikringsselskaber har skrevet til deres kunder, at husstandsforsikringen dækker, hvis man huser ukrainske flygtninge, så er det ikke givet, at det omfatter fremleje. Undersøg derfor, hvordan dit forsikringsselskab stiller sig ift. fremleje.

• Må jeg fremleje hele min almene bolig til en ukrainsk flygtning?

Man alene har mulighed for at fremleje hele sin almene bolig, hvis fremlejen sker, fordi du selv midlertidigt ikke skal bruge boligen pga. sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lignende, jf. almenboliglovens § 65. Fremleje kan ske med disse begrundelser i op til 2 år.

Hvis du bor i et udpeget forebyggelsesområde eller et udsat område (herunder parallelsamfund og omdannelsesområde), skal du være opmærksom på, at fremlejetagere skal leve op til de samme kriterier, som gælder for almindelig udlejning i området. Kommunen skal i disse områder fastlægge kriterier om at tilflyttere – herunder også fremlejetagere – skal være i beskæftigelse eller under uddannelse. Det gælder uanset om der er tale om fremleje af et værelse eller af en hel bolig.

Ukrainske flygtninge har mulighed for at tage deres husdyr med sig på flugten. De kan indrejse med kæledyr uden at skulle opfylde særlige krav.

Hvis du ønsker at give husly til eller fremleje et værelse til en flygtning, der har husdyr, skal du være opmærksom på de husordensregler, der gælder i din boligafdeling. Der kan være tilladelse til husdyrhold, men der kan også være forbud, og der kan være afdelinger, hvor man kan søge om at måtte holde husdyr. Har du selv i forvejen husdyr, skal du være opmærksom på, at bestemmelser, der giver ret til fx 2 katte betyder, at du og en flygtning tilsammen må have op til 2 katte.

Da der er rabies i Ukraine, så skal alle husdyr, der kommer fra Ukraine registreres hurtigst muligt. Registreringen kan ske ved at indsende en blanket til fødevarestyrelsen. Blanket og mailadresse til registrering kan findes her: Kæledyr og situationen i Ukraine (foedevarestyrelsen.dk). Det fremgår af fødevarestyrelsens retningslinjer, at husdyr fra Ukraine så vidt muligt skal holdes isoleret, til Fødevarestyrelsen har taget stilling til evt. undersøgelser.