3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 24. maj 2022 modtaget høring vedr. EU-Kommissionens meddelelse: ”REPowerEU Plan”. Vi takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Vi står i en ekstraordinær situation, hvor behovet for en grøn omstilling er blevet accelereret af Ruslands aggression mod Ukraine og deres afbrydelser af gasforsyningen til en række europæiske land, herunder også Danmark.

Den almene sektor udgør 20 % af den samlede boligmasse, og BL ser de almene boligorganisationer som et kæmpe potentiale for den grønne omstilling.

BL oplever, at den almene sektor bakker op om den grønne omstilling og ønsker at tage grønne tiltag, både ved nybyggeri, renovering og drift af ejendommene, som f.eks. etablering af ladestandere og etablering af solceller og lokale energifællesskaber – hvilket er helt i tråd med kommissionens henstilling.

Lokale energifællesskaber kan bidrage væsentligt til energi- og klimaomstillingen, da de netop ved at være beliggende i nærheden af hinanden har mulighed for at styre og koordinere deres produktion og forbrug, så de som fællesskab bidrager til udbygningen af VE-baseret energiproduktion. Samtidig bidrager de til, at behovet for udbygning af det kollektive elnet minimeres både lokalt i det område, hvor fællesskabet er beliggende, og ikke mindst i distributions- og transmissionsnettet gennem udbygning med lokal VE-produktion og effektiv udnyttelse af elnettet.

Boligorganisationerne er dog udfordret af flere forhold, som spænder ben for at skabe mere bæredygtige boliger.

Barrierer i lovgivning og net-selskabernes praksis for etablering og drift af bolig- og energifællesskaber med VE-baseret egenproduktion
Med revisionen af Elforsyningsloven og VE-loven samt en ny bekendtgørelse om energifællesskaber som følge af reviderede EU-direktiver i løbet af 2021 er der givet mulighed for lokale fællesskaber til at etablere egenproduktion, dele egenproduceret el, samt konvertere el til varme og til transport. Disse rettigheder er fundamentale og nødvendige for den lokale udbygning med VE.

Desværre skete der ikke samtidig en tilpasning af andre, eksisterende dele af lovgivningen, så nogle bestemmelser baseret på tidligere tiders indretning af elforsyningssystemet er efterfølgende i praksis er kommet til at fungere som barrierer for udbredelsen af lokal egenproduktion. Også net-selskabernes praksis halter bagud, da de stadig opererer ud fra bestemmelser om tilslutning og tariffer, der aktuelt slet ikke tager højde for egenproduktion og de nye typer af fællesskaber. Hvis der ikke ud fra de nu indhøstede erfaringer sker en række – generelt set mindre ændringer – i lovgivningen og i net-selskabernes praksis, vil disse barrierer føre til konstante administrative og økonomiske hindringer og gøre det umuligt at etablere energifællesskaber i almene boligområder. Et forhold som medlemslandene er pålagt at rydde af vejen.

Kommissionen opfordrer også medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af elektricitetsdirektivet for effektivt at give forbrugerne mulighed for at deltage på energimarkederne (individuelt eller via energifællesskaber eller kollektive ordninger for egetforbrug) med henblik på at producere, forbruge, sælge eller dele vedvarende energi.

BL håber, at der på baggrund af Kommissionens meddelelse, herunder også målet om, at der skal installeres mere end 320 GW solcelleenergi senest i 2025, kan ske en revidering af den relevante lovgivning.

BL stiller sig gerne til rådighed for en nærmere drøftelse af de barriererne i den nuværende lovgivning.

Socialt afbalanceret
BL er optaget af, at prisen for den grønne omstilling ikke bliver uforholdsmæssig høj, for de beboere, som i forvejen har færrest ressourcer. Derfor finder BL det positivt, at Kommission understreger, at der er behov for målrettede foranstaltninger for at holde priserne i skak og beskytte de personer, der er eller risikerer at blive ramt af (energi-)fattigdom, for at sikre en retfærdig omstilling for alle.

Kommissionen opfordrer desuden medlemsstaterne til at gøre fuld brug af støtteforanstaltninger såsom nedsatte momssatser for højeffektive varmesystemer og for isolering i bygninger og andre energiprissætningsforanstaltninger, der tilskynder til overgang til varmepumper og indkøb af mere effektive apparater. Sådanne foranstaltninger bør afbøde sociale og fordelingsmæssige virkninger, f.eks. med fokus på sårbare husholdninger, der kæmper for at betale deres energiregninger og håndtere den potentielle indvirkning af den fremskyndede energiomstilling på arbejdsmarkedet med umiddelbare opkvalificerings- og omskolingsbehov.

De minimis-støtteforordningen
Statsstøttereglerne gælder fuldt ud for de reformer og investeringer, der indgår i REPowerEU kapitlerne. I lyset af det hidtil usete presserende behov for at mindske afhængigheden af russiske fossile brændstoffer vil Kommissionen undersøge, hvordan man kan lette statsstøttekontrollen i forbindelse med REPowerEU-foranstaltninger og samtidig begrænse konkurrencefordrejninger. Det er den enkelte medlemsstats ansvar at sikre, at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler og følger de gældende statsstøtteprocedurer.

Ved tildeling af midler fra tidligere puljer, f.eks. bygningspuljen og boligstyrelsens pulje til etablering af ladestandere, har det været en forudsætning for at opnå tilsagn, at virksomheden ikke har modtaget mere end tærsklen for de minimis-støtten.

Boligorganisationen inklusive boligorganisationens afdelinger må samlet set maksimalt have modtaget, hvad der svarer til 200.000 EUR, som de minimis-støtte over de seneste tre regnskabsår.

BL ønsker at gøre opmærksom på, at idet der nationalt er praksis for at fortolke reglerne sådan, at støtten opgøres samlet for både boligorganisationen og alle dens afdelinger, på trods af, at de er økonomisk uafhængige enheder, så vil mange boligorganisationer være udelukket fra at modtage støtte. BL hilser derfor velkomment, at der lægges op til at lette statsstøttekontrollen.

BL har ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør