3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 1. juni 2022 modtaget høring vedr. Meddelelse fra Kommissionen til Parlamentet, Rådet, Det Europæiske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget - ”EU Solar Energy Strategy”.

BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:

Europa står i en ekstraordinær situation, hvor behovet for en grøn omstilling er blevet accelereret af Ruslands aggression mod Ukraine og deres afbrydelser af gasforsyningen til en række europæiske lande, herunder også Danmark.

Som det fremhæves i forslaget, så står bygninger for 40 pct. af energiforbruget og 36 pct. af energirelaterede direkte og indirekte drivhusgasemissioner. Den almene sektor udgør 20 pct. af den samlede boligmasse i Danmark, og BL ser derfor de almene boligorganisationer som et kæmpe potentiale for den grønne omstilling.

De almene boliger i Danmark har tagarealer på ca. 2.000 hektar, og benyttes bare 25 pct. af dette areal til solceller, vil sektoren kunne bidrage med en kapacitet på 0,5 GW fra vedvarende solenergi. Det svarer til en stigning på 39 pct. i forhold til hele Danmarks solenergi pr. maj 2021. Solenergien fra almene tage vil kunne levere omtrent 700 GWh grøn strøm årligt til beboerne, hvilket kan fortrænge CO₂-udledninger svarende til knap 80.000 ton[1]

BL oplever, at den almene sektor bakker op om den grønne omstilling og ønsker at tage grønne tiltag, både ved nybyggeri, renovering og drift af ejendommene, som f.eks. etablering af ladestandere og etablering af solceller og lokale energifællesskaber – hvilket er helt i tråd med kommissionens henstilling.

Socialt afbalanceret
BL er optaget af, at prisen for den grønne omstilling ikke bliver uforholdsmæssig høj for de beboere, som i forvejen har færrest ressourcer. Derfor finder BL det positivt, at Kommissionen understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at energifattige og udsatte forbrugere har adgang til solenergi, f.eks. gennem almene boliganlæg, energifællesskaber eller finansieringsstøtte til enkelte installationer.

Det fremgår desuden af Kommissionens meddelelse, at der skal etableres robuste støtterammer for VE-systemer på tagarealer, herunder i kombination med energilagring og varmepumper, baseret på forudsigelige tilbagebetalingstider, der er kortere end 10 år.

Som en del af disse støtterammer, hvor det er nødvendigt for at få gang i investeringerne, etableres et nationalt støtteprogram for at sikre, at der allerede fra næste år sker massiv udbredelse af tagsolenergi, der prioriterer bedst egnede bygninger til hurtige indgreb og kombinerer solcelleanlæg med tagrenoveringer.

BL bakker op om Kommissionens hensigter, men ønsker at rette Folketingets opmærksomhed på udfordringen med den nuværende fortolkning af de minimis-støtteforordningen.

De minimis-støtteforordningen
Det er den enkelte medlemsstats ansvar at sikre, at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler og følger de gældende statsstøtteprocedurer.

Ved tildeling af midler fra tidligere puljer, f.eks. bygningspuljen og boligstyrelsens pulje til etablering af ladestandere, har det været en forudsætning for at opnå tilsagn, at virksomheden ikke har modtaget mere end tærsklen for de minimis-støtten.

Boligorganisationen, inklusive boligorganisationens afdelinger, må samlet set maksimalt have modtaget, hvad der svarer til 200.000 EUR som de minimis-støtte over de seneste tre regnskabsår.

BL ønsker at gøre opmærksom på, at idet reglerne fortolkes sådan, at støtten opgøres samlet for både boligorganisationen og alle dens afdelinger, på trods af at de er økonomisk uafhængige enheder, så vil mange boligorganisationer være udelukket fra at modtage støtte.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør

CO₂-fortrængningen er beregnet på baggrund af 2020-emissionsfaktorer for strømforbrug fra Energistyrelsen.